Gå til indhold
Var ude efter en nichevirksomhed – blev glasuldsgranulat-entreprenør på fuldtid
Var ude efter en nichevirksomhed – blev glasuldsgranulat-entreprenør på fuldtid

Pressemeddelelse -

Var ude efter en nichevirksomhed – blev glasuldsgranulat-entreprenør på fuldtid

Det var tænkt som en nichevirksomhed, en nebengesjæft, i Frode Næss’ byggevirksomhed.

Men satsningen på glasuldsgranulat blev mere end det – det blev en ny virksomhed, Isobygg Midt-Norge.

– Nu er vi de største blandt Isobygg-kædens 14 virksomheder. I 2019 anvendte vi godt 300 tons Supafil Frame, og det er 30 procent af hele Isobygg-kædens forbrug, siger Frode Næss.

Der er fuld fart i forretningen. Blandt de aktuelle projekter, som er bestilt, finder man prestigeprojektet Bromstad Allé i bydelen Strindheim lidt øst for Trondheims centrum.

For bygherren og dem, som skal flytte ind, handler det om 58 lejligheder, fra 38 til 121 kvadratmeter, i tre bygninger på grunden, der tidligere hed Bromstad gård. For Frode og hans medarbejdere er der tale om 3.200 kvadratmeter, som skal isoleres med glasuldsgranulat, 20 centimeter i væggene og 40 centimeter i taget.

– Alt i alt, 1.200 pakker glasuldsgranulat á 15,5 kilo. Vi gør det hele på 8-9 arbejdsdage. Med traditionel isolering havde det taget tre til fire gange så lang tid.

Det er en af forklaringerne på Isobyggs succes i Norge. Den markante tidsbesparelse – med et bedre resultat, ifølge Frode – har mere eller mindre revolutioneret byggebranchen på ganske få år.

– Desuden slipper man for at opbevare isolering på arbejdspladsen, og spildet er minimalt, fortsætter Frode.

Rent tilfælde

Det var et rent tilfælde, at Frode Næss begyndte med glasuldsgranulat for otte år siden. Han drev et lille byggefirma syd for Trondheim og var på udkig efter en nichevirksomhed eller nebengesjæft, som han kunne tilbyde kunderne. Valget faldt på glasuldsgranulat, og han kontaktede Knauf Insulation. De introducerede ham for en glasuldsgranulat-entreprenør, og lidt senere fik han mulighed for at prøve at isolere en garage uden for Trondheim, til kostpris for kunden.

– Siden er det bare vokset, siger Frode og får det til at lyde nemt.

Byggevirksomheden blev lukket, og i stedet startede Frode Isobygg Midt-Norge med de samme medarbejdere. I dag har han to fuldt udstyrede lastbiler. I øjeblikket inddrager han tre yderligere personer til at løse arbejdspukler. Og det virker til at være blevet normen.

Svært at følge med

– Ja, sådan er det, ler Frode.

– Jeg søger med lys og lygte efter flere medarbejdere. Indtil nu har jeg arbejdet 100 procent med produktion i dagtimerne og tager mig af det meste af det administrative arbejde i aftener og weekender.

Frode Næss er dog taknemmelig. Med Isobygg og samarbejdet med Knauf Insulation har han et bedre afkast end i det tidligere byggefirma, og arbejdet er mere forudsigeligt.

– Desuden er Supafil Frame, som vi anvender i alle konstruktioner, det bedste glasuldsgranulat på markedet. Det betyder meget, at vi kan tilbyde den højeste kvalitet i hele kæden.

Og fremtiden er han ikke det mindste bekymret over.

– Stadig flere bygherrer og entreprenører får øjnene op for fordelene ved glasuldsgranulat. Det eneste problem er, at vi også skal kunne følge med.

Related links

Emner


Knauf Insulation er en del af Knauf Group, en familieejet global byggematerialekoncern med en årlig omsætning på mere end €5 mia. Som en af verdens førende producenter af isolering er vi aktive i over 35 lande og har mere end 40 produktionsanlæg, der fremstiller glasuld, stenuld, ekstruderet polystyren (XPS), ekspanderet polystyren (EPS) og ekstruderet polyethylen (XPE). Med over 5.500 medarbejdere er vi specialister i fremstilling, forskning og udvikling af isolering. Vi tilbyder avancerede løsninger inden for energieffektivitet til byggerier i hele verden. Læs mere om os og vores produkter på http://www.knaufinsulation.dk

Kontakt

Annika Gillholm

Annika Gillholm

Pressekontakt Marketing & Communication Coordinator Scandinavia

Relateret materiale

Om os

Knauf Insulation er en del af KnaufGroup, en familieejet global byggematerialekoncern med en årlig omsætning påmere end €2,5 mia. Som en af verdens førende producenter af isolering er viaktive i over 40 lande og har mere end 28 produktionsanlæg, der fremstiller glasuld og stenuld. Med over 6 000 medarbejdere er vi specialister ifremstilling, forskning og udvikling af isolering. Vi tilbyder avanceredeløsninger inden for energieffektivitet til byggerier i hele verden. Læs mere omos og vores produkter på http://www.knaufinsulation.dk

Knauf Insulation
Københavnsvej 106H
4000 Roskilde
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum