Skip to content
General Idea, AIDS, 1988. Håndtrykt tapet, overordnede dimensioner variable.
General Idea, AIDS, 1988. Håndtrykt tapet, overordnede dimensioner variable.

Press release -

Kunsthal Charlottenborg Biennale viser særudstilling i en butik af legendarisk kunstnergruppe

Kunsthal Charlottenborg Biennale er en international kunstudstilling på gader, togstationer og busstoppesteder over hele Danmark. I 2023 udgaven indtager biennalen også en butik i København med en særvisning af pionerværket AIDS af den legendariske kunstnergruppe General Idea.

Åbning og pressevisning: Fredag den 23. juni kl. 11.00-12.00
Artist talk: Fredag den 23. juni kl. 12.30-13.30
Åbning af særudstilling: Fredag den 23. juni kl. 14.00-16.00
Udstillingsperiode: 23. juni – 23. juli 2023

Kunsthal Charlottenborg Biennale har fokus på anderledes distributionsformer af kunst og stiller denne gang spørgsmålet: Hvad ville kunstnere reklamere for i dag?

Da den canadiske kunstnergruppe General Idea i 1987 skabte værket AIDS og spredte det i bybilledet, var det netop et pionereksempel på en anderledes måde at sprede et kunstnerisk budskab som vakte opsigt over hele verden.

I samarbejde med The Cultural Institute of Radical Contemporary Arts (CIRCA) i London og e-Types i København arrangerer Kunsthal Charlottenborg nu en særvisning af værket som fuld installation i en butik på Værnedamsvej 6 i København.

Kunsthal Charlottenborgs direktør, Michael Thouber, udtaler:

”General Idea er pionerer i kunsten og deres værk AIDS kan ikke undervurderes. Værket chokerede da det udkom fordi AIDS var tabu, men det formåede samtidig at åbne en samtale om en pandemi i tid, hvor mangel på information omgav sygdommen. Derfor er vi umådeligt stolte over nu at kunne vise denne særlige version af værket i Danmark.”

General Idea’s værk mimer visuelt den amerikanske popkunstner Robert Indianas ikoniske værk LOVE, der i den tid dukkede op på varer, herunder nøgleringe, cocktailservietter, frimærker, mm. Ved at erstatte ordet "LOVE" med "AIDS" ønskede General Idea at øge kendskabet til AIDS og bryde med de stigma, der omgav tidens mest frygtede sygdom.

Gruppens eneste tilbageværende medlem AA Bronson forklarer:

"Vores hensigt med dette værk var, at det skulle spille rollen som en virus selv … at det ville sprede sig i kulturen og skabe en synlighed for ordet "AIDS", så det ikke kunne fejes under gulvtæppet.”

    I butikken på Værnedamsvej 6 i København vil man kunne opleve tapet, grafiske tryk og en særlig animeret videoversion af værket lanceret i samarbejde med CIRCA på World AIDS Day i 2021.

    Kunsthal Charlottenborg Biennale viser også mindre uddrag af værket på digitale skærme over det meste af Danmark i samarbejde med AFA JCDecaux. I alt 23 kunstnere og kunstnergrupper bidrager til dette års biennale med værker på reklameskærme i byer over hele landet. De deltagende kunstnere er:

    Akeem Smith, Bless (Desiree Heiss & Ines Kaag), CATPC (Congolese Plantation Workers), Eric Andersen, AA Bronson + General Idea, Hans-Peter Feldmann, KAWS, Koo Jeong A, Luki von der Gracht, Maja Malou Lyse & Esben Weile Kjær, Martine Syms, Minerva Cuevas, Michael Rakowitz, Pippa Garner, Rasheed Araeen, Rosemarie Trockel, Serapis Maritime, Shuang Li, Sungsil Ryu, SUPERFLEX, Tromarama, Yinka Shonibare CBE, Yugoexport/Irena Haiduk.

    Værket AIDS af General Idea i butikken på Værnedamsvej vises i samarbejde mellem e-Types, Kunsthal Charlottenborg, CIRCA og AFA JCDecaux.

    Biennalen Public Structures er kurateret af Hans Ulrich Obrist og Jeppe Ugelvig og bygger på Kunsthal Charlottenborgs tidligere landsdækkende udstillinger Yoko Ono – Transmission (2017), It’s Urgent! (2019) og Poet Slash Artist (2021).

    Kunsthal Charlottenborg Biennale produceres i samarbejde med AFA JCDecaux og støttet af Augustinus Fonden, Statens Kunstfond og Det Obelske Familiefond

    Fakta om General Idea & CIRCA
    General Idea skabte oprindeligt værket som et bidrag til en udstilling i 1987 til støtte for American Foundation for AIDS Research. Gruppens to øvrige medlemmer, Felix Partz og Jorge Zontal, selv blev diagnosticeret som HIV-positive i henholdsvis 1989 og 1990. Gruppens aktivitet sluttede i 1994 på grund af Zontals og Partz' død af AIDS-relaterede årsager. Det sidste medlem, AA Bronson, er stadig aktiv og har været involveret i visningen i København.

    Cultural Institute of Radical Contemporary Arts (CIRCA) i London kommissionerer ideer fra nye og etablerede kunstnere. De udsender hver dag kl. 20:23 på tværs af et globalt netværk af skærme. Læs mere her.

    Invitation til pressevisning
    Kunsthal Charlottenborg inviterer til pressevisning fredag den 23. juni klokken 11.00-12.00 på Københavns Hovedbanegård (under uret), hvor kuratorerne Hans Ulrich Obrist og Jeppe Ugelvig er til stede og introducerer udstillingen Public Structures. Hvis du ønsker at deltage, bedes du give besked til kommunikationsansvarlig Jeannie Møller Haltrup på jmh@kunsthalcharlottenborg.dk.

    Invitation til artist talk
    For at fejre åbningen af udstillingen Public Structures inviterer Kunsthal Charlottenborg til en artist talk med de to kuratorer, Hans Ulrich Obrist og Jeppe Ugelvig, fredag den 23. juni klokken 12.30-13.30 på Art Hub Copenhagen, Halmtorvet 27, 1700 København V. Der er gratis adgang, men forudbestilling er nødvendig. Bestil billet her.

    Kunstnergruppe indtager butik
    Kunsthal Charlottenborg præsenterer i forbindelse med biennalen en særudstilling med en installation af kunstnergruppen General Idea i en butik på Værnedamsvej 6, 1619 København V, der kan opleves fra fredag den 23. juni kl. 14.00-16.00. Projektet realiseres i samarbejde med CIRCA og e-Types.

    Praktisk information
    Kunsthal Charlottenborg Biennale: Public Structures
    23. juni – 23. juli 2023
    Pressevisning: 23. juni kl. 11.00-12.00, Københavns Hovedbanegård (under uret)
    Værkerne vil blive vist:
    19. – 26. juni: Københavns Hovedbanegård
    23. juni – 23. juli: Særudstilling af General Idea, Værnedamsvej 6, København, åbningstider tor-fre kl. 15-18 og lør kl. 12-15
    26. juni – 23. juli: Kunsthal Charlottenborg, kunsthallens gård
    3. – 16. juli 2023: Over hele Danmark
    Der er gratis adgang til udstillingen
    Læs mere her

    Kontakt
    Michael Thouber, direktør Kunsthal Charlottenborg, mt@kunsthalcharlottenborg.dk, (+45) 2840 8050

    For yderligere information kontakt venligst:

    Jeannie Møller Haltrup
    Kommunikationsansvarlig, Kunsthal Charlottenborg
    jmh@kunsthalcharlottenborg.dk
    / (+45) 3374 4629

    Topics


    Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa. Kunsthallen præsenterer et ambitiøst udstillingsprogram med internationalt udsyn, der omfatter kunst af såvel talenter som etablerede stjerner fra både ind- og udland. Det toneangivende udstillingsprogram suppleres med en lang række aktiviteter som artist talks, performances, koncerter og filmvisninger.

    Contacts

    Jeannie Møller Haltrup

    Jeannie Møller Haltrup

    Press contact Head of PR and Communications + 45 33 74 46 29

    Related content

    Om Kunsthal Charlottenborg

    Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa. Kunsthallen præsenterer et ambitiøst udstillingsprogram med internationalt udsyn, der omfatter kunst af såvel talenter som etablerede stjerner fra både ind- og udland. Det toneangivende udstillingsprogram suppleres med en lang række aktiviteter som artist talks, performances, koncerter og filmvisninger.

    Kunsthal Charlottenborg
    Kongens Nytorv 1
    1050 København K
    Danmark