Pressemeddelelse -

ORDEN, OVERBLIK OG OVERORDENTLIG MEGET ELEGANCE

Kvänum har opdateret Ramel-serien til indretning af funktionelle garderober med ekstra trumf på den stilrene æstetik. Kollektionen af skabs- og skuffemøbler kombinerer således det bedste fra det skandinaviske og det japanske designunivers.

”Skønhed kommer indefra,” siger et gammelt mundhæld - og når det gælder Ramel - Kvänums nye bud på et moderne garderobesystem, så passer ordene perfekt. Systemet, der er udviklet med afsæt i gamle snedkertraditioner og med en arkitektonisk stringens, byder på fine detaljer både ud- og indvendigt.

Udvendigt er Ramel kendetegnet af træets og finérens markante åretegning og af de slanke trærammer, som har direkte reference til de skandinaviske skove, hvor lys og skygge spiller smukt sammen. Ramel garderobesystem fås med finerede låger i den nye og topaktuelle røget eg Nougat i kombination med mørkere detaljer eller i røget eg Kaffe. Systemet leveres også med transparente vitrineglaslåger forsynet med indvendige trælister - en snedkermæssig detalje, som skaber visuel dybde og som føjer ekstra elegance til helheden.”Skønhed kommer indefra,” siger et gammelt mundhæld - og når det gælder Ramel - Kvänums nye bud på et moderne garderobesystem, så passer ordene perfekt. Systemet, der er udviklet med afsæt i gamle snedkertraditioner og med en arkitektonisk stringens, byder på fine detaljer både ud- og indvendigt.


Funktionelle løsninger

Indvendigt har Kvänum også opdateret Ramel med nye funktionelle løsninger i skikkelse af åbne eller lukkede, skråtstillede skohylder, nye egetræsskuffer med indsatser beklædt med grå alcantara til smykker og ure. En anden nyhed er Slim - et slankt lysarmatur med sensor og lysdæmper.

Der er i alle løsninger lagt vægt på såvel den visuelle som den funktionelle oplevelse. Alle åbne skabe er indvendigt beklædt med samme røgede egefinér som udvendigt, mens skufferne står i kontrast i massiv natur eg. Der sættes trumf på systemets taktile og eksklusive udtryk med små skålformede bronzegreb.

”Den opdaterede version af Ramel udstråler på en og samme tid en organisk tidløshed og en arkitektonisk enkelhed med stærke referencer til 1960’ernes og 1970’ernes huse. Systemet egner sig derfor perfekt til både nye indretninger og til moderniseringer af boliger fra netop den periode,” forklarer Kvänums danske marketingchef, arkitekt maa Dorthe Due Theilade, der også kan fortælle, at der samtidig præsenteres nye skabsvarianter og skuffer, fremstillet i massivt træ. De nye skuffer er med fasede kanter og en diskret runding til grebet, hvilket giver en meget taktil oplevelse.


Hyldest til traditionerne

Er man til historiske referencer, der går længere tilbage i tiden, præsenterer Kvänum en række nyheder til deres Broby garderobeserie, hvor træet er i fokus. Her er inspirationen hentet i begyndelsen af 1900-tallet, hvilket blandt andet kan aflæses i de stramt designede skabes fasede og blødt afrundede kanter.

Broby har fået nye skuffer og garderobestænger i lys eg og kernelæder, ligesom skabe og vitriner nu kan fås med en blød baggrundsbelysning. Designchef hos Kvänum, Per Fernholm, der står bag opdateringen af Broby, har også leget med proportionerne og udviklet nye smarte opbevaringsfaciliteter, som for eksempel en åben opbevaring til sko på vinklede hylder og et åbent arbejdsbord.

”Hver detalje vidner om omtanke og ægte håndværk. Det er samtidig en understregning af, at det indvendige er lige så vigtigt som det ydre,” pionterer Per Fernholm.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • opbevaring
  • håndværk
  • walk-in
  • garderobe
  • skandinavisk design
  • eksklusiv garderobe
  • scandinavian design
  • køkken
  • snedkerkøkken
  • kvänum
  • æstetik
  • træ
  • eg
  • ramel
  • dorte theilade
  • per fernholm
  • broby

Vores speciale er at skabe personligt tilpassede miljøer, som vi udformer i tæt samarbejde med kunden, vores indretningsarkitekter og vores håndværkere.

Kontakt

Stine Juul Pedersen

Pressekontakt Marketingansvarlig 31766450

Relateret materiale