Gå til indhold
Urus Performante
Urus Performante

Pressemeddelelse -

Den nye Urus Performante: Barren løftet for den ultimative Super SUV

Automobili Lamborghini præsenterer den nye Urus Performante og hæver dermed barren for den italienske Super SUV med et design, som fremhæver modellens evner på gaden, banen og i terrænet.

Allerede ved første øjekast giver Urus Performante dig fornemmelsen af ekstrem dynamik. Et endnu skarpere frontdesign fremhæver de vilde og utæmmede gener, men bevarer alligevel modellens medfødte elegance. Den omfattende brug af vægtbesparende kompositmaterialer gør desuden Urus Performance til bilen med det højeste antal kulfiberdele i sin klasse.

“Urus Performante løfter de suveræne kræfter og det distinktive look fra Lamborghinis banebrydende Super SUV til et endnu højere niveau. Den bevarer sin luksuriøse alsidighed samtidig med, at den leverer en endnu mere engagerende køreoplevelse, ikke kun på vejen, men i alle omgivelser. Urus satte nye standarder allerede ved lanceringen, hvor den kombinerede Lamborghinis design-DNA og teknologiske talenter og skabte verdens første Super SUV. Med Urus Performante sætte vi barren endnu højere i SUV-segmentet," lyder det fra CEO hos Lamborghini Automobili, Stephan Winkelmann.

Ekstra aggressiv i visualitet og lydbillede

Urus Performante kendes på den nye frontspoiler samt splitter i kulfiber. De store, sorte luftindtag skaber forøget køling til motoren og er samtidig en del af en særlig aeropakke, som giver Urus Performante en endnu mere effektiv aerodynamik. Bagenden prydes af en markant hækspoiler med et finnedesign inspireret af supersportsvognen Aventador SVJ, hvilket hjælper med til at øge mængden af downforce med 38 procent. Også bagkofangeren og diffuseren er særligt udviklet til Performante og skabt i kulfiber, mens lydbilledet sikres af en letvægtsudstødning i titanium fra den verdensberømte slovenske high-end-producent, Akrapovič.

I kabinen følges stilen op med sæder betrukket i sort Alcantara med sekskantede syninger i Performante-design som standard. Læder er også en mulighed, og det samme gælder forskellige farvemuligheder og -kombinationer, ligesom du kan skræddersy din helt egen unikke kabine med Lamborghinis eksklusive Ad Personam-program. Det sorte rat med læder og Alcantara er trimmet i matsort, hvilket også gælder andre forskellige komponenter i kabinen. Med den valgfri Dark Package kan du udvide det matsorte look til andre interiørdetaljer, herunder den centrale Tamburo-controller, hvor du blandt andet vælger mellem bilens forskellige køreprogrammer. Urus Performante byder også et dedikeret grafisk design i de to skærme på midterkonsollen samt i førerdisplayet.

Opgraderet V8 med 666 hestekræfter

Den nye Urus Performance er udstyret med samme 4,0-liters V8 med biturbo som i forvejen kendes fra Urus. Ydelsen er løftet fra 650 til 666 hestekræfter, og kombineret med bilens samlede vægtreduktion på 47 kilo sænker dette accelerationstiden fra 0-100 kilometer i timen til 3,3 sekunder – mens nedbremsningen fra 100-0 kilometer i timen klares på blot 32,9 meter. Det massive drejningsmoment på 850 Newtonmeter leveres fra 2.300 til 4.500 omdrejninger i minuttet, og fordelingen af kræfter er optimeret takket være et nyt differentiale med ændrede udvekslinger.

Vejgreb er essentielt, og for at sikre dette kommer Urus Performante som standard med Pirelli P Zero-dæk i dimensionerne 285/40 R22 og 325/35 R22. Du kan desuden tilvælge det særligt baneorienterede P Zero Trofeo R, som for første gang gør det muligt at vælge et semi-slick-dæk udviklet specielt til en SUV. Dækket, som er udviklet i et samarbejde mellem Lamborghini og Pirelli, er skabt til at levere høj performance på såvel tør, varm asfalt som på vådt underlag i køligere temperaturer.

Intent og effektiv med RALLY-køreprogram

Bag rattet af den nye Urus Performance mærker du en skarpere og mere kontant respons, hvilket skaber en endnu mere intim og fokuseret oplevelse. Den stærkere oplevelse kommer via et endnu mere sportsligt kalibreret styretøj, som responderer med direkte feedback og præcise inputs. Urus Performante er også udstyret med en optimeret udgave af den aktive baghjulsstyring med en hurtigere indstyring, hvilket komplementeres af differentialets momentfordeling på både asfalt og løst underlag.

Den nye Urus Performante er også udstyret med videreudviklede udgaver af køreprogrammerne, hvilket gør det muligt for dig at vælge det perfekte setup til enhver situation. Vælger du STRADA, leverer chassis og drivlinje en komfortabel køreoplevelse med blødt orienteret dæmpning. SPORT øger speederresponsen og gør baghjulsstyringen mere agil ved lave hastigheder og mere stabil ved høje, ligesom gearskiftet speedes op, og bilens dynamik generelt orienteres mod en mere sportslig kørsel. Vælger du CORSA, bliver bilens indre racerbil sluppet løs, og krængning i sving reduceres til et minimum, ligesom stabiliteten ved høje hastigheder maksimeres, takket være de aktive krængningsstabilisatorer. Endelig sørger sportsudstødningen for, at såvel personer indeni som udenfor bilen ikke er i tvivl om, at dette er en Lamborghini bygget på arven fra legendariske supersportsvogne.

Udover de kendte køreprogrammer kan du i Urus Performante også vælge RALLY, som løfter modellens evner uden for asfalten til et helt nyt og underholdende niveau. Her mærker du en endnu større lyst til overstyring, ligesom krængningsstabilisatorer og dæmpere er optimeret til rå og mere ekstreme typer underlag.

Den nye Lamborghini Urus Performante kommer til Danmark sidst på året.

Related links

Kategorier


Danmarks eneste autoriseret forhandler af Lamborghini og en del af Semler Premium og Semler Gruppen - Danmarks største bilaktør, som har over 100 års erfaring med import, salg og servicering af biler. Vores ekspertise giver de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde dig en enestående biloplevelse og professionel vejledning af såvel dit køb, leasing og service på værkstedet.

Kontakt

Cecilie Altmann

Cecilie Altmann

Pressekontakt Marketing Manager Lamborghini Copenhagen +45 51322077

Relateret materiale

Velkommen til Lamborghini Copenhagen!

Danmarks eneste autoriserede forhandler af Lamborghini og en del af Semler Premium og Semler Gruppen – Danmarks største bilaktør, som har over 100 års erfaring med import, salg og servicering af biler. Vores ekspertise giver de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde dig en enestående biloplevelse og professionel vejledning af såvel dit køb, leasing og service på værkstedet.

Lamborghini Copenhagen
Banevingen 6
2200 København N
Danmark