Gå til indhold
Lamborghini Winter Drive: Eksotisk kortege af supersportsvogne gennem Danmark og Sverige

Pressemeddelelse -

Lamborghini Winter Drive: Eksotisk kortege af supersportsvogne gennem Danmark og Sverige

Nordisk sne og kulde skabte en enestående kulisse, da Automobili Lamborghini inviterede udvalgte medier til Winter Drive i Skandinavien. Køreturen blev kulminationen på et succesfuldt 2022, hvor det italienske mærke igen satte salgsrekord verden over.

I sommer var København centrum for Lamborghini Bull Run, som samlede mere end 50 biler fra både Danmark, Sverige og Norge til et spektakulært møde. Nu har Skandinavien igen været centrum for et ekstraordinært Lamborghini-event. Kort før jul inviterede det italienske mærke nemlig en række udvalgte europæiske medier til en anderledes køretur, hvor modelprogrammet kunne opleves i et ganske andet klima, end man traditionelt forbinder med det eksotiske italienske sportsvognsmærke.

Modeller som Huracán STO trodsede nemlig den nordiske decemberkulde og bevægede sig ud på de sne- og isdækkede danske og svenske landeveje. Det samme gjorde Huracán Tecnica, Urus Performante og Urus S – og alle udstyret med vinterdæk fra Pirelli.

Skandinavisk premiere: Huracán Sterrato

Foruden en ekstraordinær oplevelse bag rattet nød deltagerne til Lamborghini Winter Drive også en eksklusiv præsentation af den nye og limiterede Huracán Sterrato – verdens første terrængående supersportsvogn, som for første gang gæstede Skandinavien efter modellens internationale premiere på Art Basel i Miami Beach, Florida.

Præsentationen af Huracán Sterrato foregik på den tidligere papirfabrik The Plant ved Kløvermarken på Amager.

En spektakulær køretur

Den følgende dag forlod 12 Lamborghinier pladsen foran det nyåbnede hotel Scandic Spectrum i indre København og drog afsted på en anderledes køretur gennem både Danmark og Sverige.

Kortegen af italienske supersportsvogne satte et spektakulært præg på den travle morgentrafik i den danske hovedstad og langs Strandvejen mod Øresund, og efter et stop ved Frederiksborg Slot i Nordsjælland fortsatte turen mod nordkysten og Gilleleje Havn, før sportsvognene kørte ombord på færgen i Helsingør med kurs mod Helsingborg. Herfra gik turen sydpå langs den svenske vestkyst, før kortegen krydsede Øresundsbroen på vej tilbage til København.

Således erobrede de muskuløse bag- og firehjulstrukne supersportsvogne de skandinaviske landskaber, lande- og motorveje og leverede både underholdning til de deltagende medier og de mange medtrafikanter, som fik et glimt af den farverige kortege.

Salgsrekord i 2022

Det skandinaviske besøg var kulminationen på et succesfuldt 2022, hvor Automobili Lamborghini igen satte rekord og med 9.233 leverede biler præsterede det bedste salgstal i fabrikkens historie. Antallet af forhandlere verden over steg samtidig fra 173 til 180 i 2022, og Lamborghini er i dag repræsenteret i 53 forskellige lande.

I Danmark og Sverige varetages forhandlingen af forretningerne Lamborghini Copenhagen, Lamborghini Malmö samt det nyåbnede Lamborghini Stockholm af Semler Premium, der er en del af Semler Gruppen.

Related links

Kategorier


Danmarks eneste autoriserede forhandler af Lamborghini og en del af Semler Premium og Semler Gruppen – Danmarks største bilaktør, som har over 100 års erfaring med import, salg og servicering af biler. Vores ekspertise giver de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde dig en enestående biloplevelse og professionel vejledning af såvel dit køb, leasing og service på værkstedet.

Relateret materiale

Velkommen til Lamborghini Copenhagen!

Danmarks eneste autoriserede forhandler af Lamborghini og en del af Semler Premium og Semler Gruppen – Danmarks største bilaktør, som har over 100 års erfaring med import, salg og servicering af biler. Vores ekspertise giver de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde dig en enestående biloplevelse og professionel vejledning af såvel dit køb, leasing og service på værkstedet.

Lamborghini Copenhagen
Banevingen 6
2200 København N
Danmark