Gå til indhold
Der er godt gang i gravemaskinerne ved den jyske vestkyst, hvor udgravningen til det nye Lalandia lige nu er i fuld gang
Der er godt gang i gravemaskinerne ved den jyske vestkyst, hvor udgravningen til det nye Lalandia lige nu er i fuld gang

Pressemeddelelse -

Udgravningen af Lalandia 3 er skudt i gang

Der er godt gang i gravemaskinerne ved den jyske vestkyst, hvor udgravningen til det nye Lalandia lige nu er i fuld gang. Det er Kølkær Entreprenør A/S fra Herning, der med højteknologisk udstyr, som blandt andet 3D-scannere, står for det indledende arbejde med byggegrunden

Fra 2022 kan vandhunde og badeglade familier trække stikket ved den smukke jyske vestkyst, når Lalandia 3 åbner dørene for et væld af oplevelser og aktiviteter for små og store. Men først står den på udgravning til prestigebyggeriet, og her er det Kølkær Entreprenør A/S, der er rykket ind med deres avancerede maskinpark. Den Herning-baserede entreprenørvirksomhed står blandt andet for udgravningen af selve centeret, men de skal også arbejde med landskabet omkring hovedbygningen, når der blandt andet skal etableres stier, veje og parkering til de mange besøgende. Og ifølge medejer af Kølkær, Kåre Frandsen, så er det et interessant projekt at være en del af:“Det er da spændende at være med til et stort byggeri med det navn. Vi er jo med helt fra starten, for det er os, der hiver mulden af på den bare mark og slutter med belægning og grønne arealer. Det er nogle forholdsvis store udgravninger til kælder og fundamenter, hvor der skal pumpes en del grundvand, men det er jo også det, vi skulle være gode til,” fortæller han.

Det er en bred portefølje af maskiner og teknologier, som Kølkær Entreprenør A/S møder op med ved udgravningen nær Ringkøbing. Det gælder fx GPS-rovere, der kan måle præcise punkter i landskabet, men også gravemaskiner, gummigeder og grader, der er udstyret med både 2D og 3D-teknologi, som kan blive fodret med data fra kontoret via en særlig software. Det er effektivt, hvis der skal justeres i tegninger og landskab, når virkeligheden ser anderledes ud, end man havde forestillet sig, da man gik i gang, mener Kåre Frandsen. Og hos Kølkær er udstyret både vigtigt og strategisk, understreger byggeentreprenøren:“Vi går op i at have noget nyt og noget godt grej, og vi har været hurtige til at satse på nye løsninger som på fx 3D-teknologien, så vi kan klare mange opgaver selv. Så jeg mener faktisk, vi er langt fremme på det område i forhold til vores størrelse.”

15 års samarbejde er opskriften på succes
Det er virksomheden Leica Geosystems, der er leverandør af store dele af Kølkærs teknologiske maskinpark, og det er et samarbejde, der har stået på længe, fortæller Vagn Sloth Madsen fra Leica Geosystems, der er ansvarlig for samarbejdet:“Jeg har personligt arbejdet med Kåre og Kølkær i små 15 år, så vi kender efterhånden hinanden rigtig godt. Det hjælper jo, når de ringer med udfordringer, for så kan vi hurtigt finde den rigtige løsning sammen. Så det kan man jo godt kalde for et slags parløb,” mener han.

Hos Kølkær Entreprenør A/S deler man begejstringen for det mangeårige samarbejde, siger Kåre Frandsen:“Jamen, det fungerer bare. Vi kan altid ringe, og fordi de kender os så godt, så ved de også, hvad vi mener, og hvad vi vil have. For mig, skal der stå Leica på systemet. Det bliver selvfølgelig lidt farvet, når man har arbejdet med det i mange år, men sådan er det altså.”

Kølkær Entreprenør A/S drives i dag af brødrene Bjarke og Kåre Frandsen, som beskæftiger cirka 50 medarbejdere. Lalandia 3 er, som navnet antyder, det tredje center af sin slags i Danmark. Foruden det nye center i Søndervig ved Ringkøbing kan man også tage på dansk badeferie i Billund og Rødby.

Emner


Vi tilbyder vores kunder komplette og nyskabende løsninger indenfor adskillige industrier. Der står et stærkt team af dygtige og kvalificerede medarbejdere parat, som supporterer og servicerer vores kunder i hele landet. I Danmark har vi kontorer i Søborg og Odense, hvoraf sidstnævnte også omfatter en af vores fabrikker. Her fremstilles og udvikles mange af vores egne produkter, der efterfølgende distribueres til Leica Geosystems-afdelinger i resten af verden.

Kontakt

Relateret materiale

  • Leica Geosystems fejrer 100 års jubilæum

    Leica Geosystems fejrer 100 års jubilæum

    En af de største spillere på markedet for opmålings- og informationsteknologi kan fejre 100 års jubilæum. Det gør virksomheden med et fortsat fokus på højteknologiske løsninger og digitalisering af byggebranchen. “Vi tager gerne den digitale førertrøje på og viser vejen for dansk byggeri,” udtaler direktør

  • Inden bygherrerne skyder renoveringen i gang, får de besøg af R3DA

    Byggerådgivere opruster med endnu mere 3D-scanning

    Rådgivningsvirksomheden R3DA har udvidet deres 3D-arsenal med nye scannere fra Leica Geosystems. Virksomheden har succes med at bruge milimeterpræcise scanninger til at sparre bygherrerne tid og penge. “Scanningerne kan fortælle dig alt, hvad du behøver at vide om en bygning, inden du starter renoveringen,” forklarer CEO i R3DA