Maskinførersnilde sikrer arkæologisk udgravning i Odense

Store maskiner kan også klare de opgaver, man normalt forbinder med små skovle og pensler. Det kræver dog en dygtig maskinfører og en masse teknologi

Uden for Odense skal et jordareal på ca. 10 hektarer udstykkes til bebyggelse. I den forbindelse er Odense Bys Museer og deres store team af arkæologer ansvarlige for at undersøge, udgrave og dokumentere arealets forhistorie. Området har nemlig vist sig at gemme på en hel del hemmeligheder, fortæller arkæolog Jakob Bonde, som er ansvarlig for udgravningen:”Vi har fundet spor efter en landsby, som kan dateres til Middelalderen, omkring år 1200 e.Kr.” Han kan desuden fortælle, at arkæologerne blev glædeligt overraskede over også at finde spor efter en endnu ældre bebyggelse syd for middelalderlandsbyen. Her dukkede nemlig en gravplads op med urnegrave helt tilbage fra Jernalderen (500 f.Kr.-400 e.Kr.).

Ved en arkæologisk udgravning starter man typisk med at grave søgegrøfter, hvor arkæologerne kan få et lagdelt overblik over aflejringerne. Her bliver der undersøgt, om der er arkæologiske objekter og materiale i området, så kronologien kan fastslås. Hvis der, efter den indledende undersøgelse, bliver opdaget arkæologiske fund, kan en gravemaskine bruges til forsigtigt at fjerne muldjorden.

Thomas Petersen fra firmaet Fuglsanggård er specialiseret i at anvende sin gravemaskine, udstyret med Leica iXE3 maskinstyring, til arkæologiske projekter: ”Vi startede med at arbejde med Thomas for cirka fire år siden. Det har været til stor hjælp for os, at han har dette udstyr. Det gør vores arbejde nemmere, at vi ikke behøver at måle alting op selv. Han hjælper os med at grave søgegrøfterne og det område, vi skal udgrave. Og når vi er færdige, lægger han al muldjorden korrekt tilbage igen,” forklarer Jakob Bonde.

Det kræver finesse at bruge en gravemaskine til arkæologiprojekter
Gravemaskinen bliver brugt til forsigtigt at fjerne muldjorden, og hvis arkæologerne finder noget, bliver en Leica GS12 GNSS-antenne og en CS15-controller taget i brug til digital registrering af fundene og rapportering tilbage til museet. Træpinde bliver placeret i jorden, så arkæologerne kan lede efter spor af huse, brønde og gravpladser på det opmålte område.

”Jeg er trænet i at spotte stolpehuller, urnegrave og andre grave. Jeg ved, hvad arkæologerne kigger efter, og jeg kan nå at stoppe gravemaskinen, inden jeg graver ned i noget vigtigt. Det kræver tålmodighed og finesse for ikke at grave for dybt og for vildt,” forklarer Thomas Petersen.

Thomas Petersen modtager omridset med GNSS-koordinater for projektet fra museet via Leica ConX til MC1-softwaren på panelet i kabinen. Han bruger maskinstyringsløsningen til at logge alle højder i området ved hjælp af gravemaskinens skovl sammen med funktionen "Create Model" i MC1 til med det samme at danne en overflademodel.

Fordelen er, at han ved nøjagtigt, hvor meget materiale, der skal lægges tilbage, når udgravningen er overstået.

Thomas Petersen anvender den nyligt lancerede semi-automatiske funktionalitet i MC1 til at fylde materialet tilbage.”Det gør det nemmere at fylde muldjorden tilbage i de rigtige højder, og jeg skal kun bruge én hånd. Jeg risikerer ikke at mangle jord til sidst, og jeg kan skabe en mere jævn overflade, end jeg kan gøre manuelt,” forklarer Thomas. 
Udgravningen færdiggøres i løbet af 2021