Blogindlæg -

»Jeg vil anbefale alle virksomheder at ansætte en voksenelev«

Dorthe Hygum er 31 år og har været en del af LetsGo siden 2014. I sidste uge blev Dorthe en fast del af LetsGo's administrative maskineri, da hun sagde ja til et job i regnskabsafdeling. Dorthe kender delebilordningen særdeles godt, da hun har været en del af LetsGo de sidste 3 år:

- Jeg startede som studentermedhjælper i forkontoret, imens jeg læste til kontorassistent. Her var mine arbejdsopgaver primært at hjælpe vores medlemmer over telefonen. Og så var der selvfølgelig også nogle mindre praktiske opgaver. Da jeg afsluttede min HG, blev jeg tilbudt en voksenelevplads. Det var rigtig fedt!

Som elev arbejdede Dorthe Hygum med alt fra marketing til regnskabsopgaver. Sidenhen førte elevpladsen til en fastansættelse i LetsGo’s regnskabsafdeling. Dorthe Hygum mener, at både elever og mindre virksomheder kan få stort udbytte af hinanden:

- Virksomhederne får rigtig meget ud af elevernes uddannelse, fordi de kommer med nogle helt nye ideer. Det, vi lærer på skolerne, er supersmart for virksomhederne, og derfor kan virksomhederne virkelig udvikle sig. Modsat er det også en rigtig lærerig proces for eleverne, der får en masse erhvervserfaring 

I dag bor Dorthe Hygum i Lyngby sammen med sin kæreste Steffen, der ejer et crossfit center i Kødbyen. På grund af bopælen i Lyngby har Dorthe udviklet sig til en ægte cykelmyg. Hun cykler hver dag 24 km for at komme på arbejde på LetsGo’s kontor i Nørre Farimagsgade.

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • hg
  • byliv
  • delebil
  • delebiler
  • deleøkonomi
  • elbil
  • virksomheder
  • voksenelev
  • praktik

Kontakt

Christian Rohmann

Pressekontakt Projektleder Presse 28356577

Relateret materiale