Nyhed -

LetsGo fjerner 130 privat ejede biler fra Nørrebros veje

Mangel på parkeringspladser er fortid for et stigende antal beboere på Nørrebro og i Nordvest. De seneste år har den grønne delebilordning, LetsGo, fået flere medlemmer på Nørrebro og Nordvest. Mere end 450 husstande har fået øjnene op for fordelene ved at dele en bil fremfor at eje en selv. De deles for øjeblikket om 26 biler på faste reserverede p-pladser.

Bilejerne på Nørrebro har i længere tid haft problemer med, at der er flere biler end parkeringspladser i det tætbefolkede område. Men flere delebiler i bybilledet kan skabe et reduceret behov for parkeringsmuligheder. En enkelt delebil erstatter nemlig 6 biler i gadebilledet og bidrager derfor til færre biler.

17 personer deles om én enkelt bil
»Vi kan se på udviklingen af medlemmer på Nørrebro og i Nordvest, at delebilen har bidt sig fast og så småt er blevet en del af transportmønstret,« siger Bjarke Fonnesbech, direktør i LetsGo. »Med det stigende antal medlemmer vi har i området lige nu, fjerner vi omkring 130 biler fra gadebilledet. Det er en meget positiv udvikling!«

Andreas Christensen bor på Nørrebro og har været medlem hos LetsGo i tre år.

»Jeg er af den opfattelse, at det er godt for miljøet og byrummet. Og så er det let at administrere. Med en delebil kan jeg skrue op og ned for min biløkonomi, alt efter hvad jeg har brug for,« siger Andreas Christensen.

LetsGo har givet Andreas Christensen mulighed for at vælge bil efter hans eget behov.

»Jeg har seks børn, hvoraf 5 af dem er delebørn. Det betyder, at jeg nogen gange har brug en meget stor bil og andre gange en lille. Det er meget let at administrere.«

Også Nørrebro Lokaludvalg støtter op om et grønnere Nørrebro. Tidligere på året har Lokaludvalget været med til at støtte LetsGos arrangement ’Børnenes sæbekasse delebiler’, som LetsGo arrangerede for at sætte fokus på hvordan bydelens gader kan bruges,hvis ikke de parkerede biler optog så meget plads.

I forbindelse med arrangementet udtalte formand Mogens Petersen at LetsGos arrangement ”på samme tid er nyskabende og en del af Nørrebros arv og bakker op om den sammenhængende kraft og de initiativer, som vi ønsker i vores dejlige bydel”. Og det er netop det LetsGos indsats på delebilsfronten kan hjælpe med. At skabe en dejligere bydel med plads til andet end bare ubrugte biler.

Økonomisk og grøn fornuft
Beregninger fra blandt andet FDM viser, at en privat ejet bil koster mellem 30-40.000 kr. om året eksklusiv benzinforbrug. Forbrugerrådet TÆNK vurderer, at man som delebilbruger kan spare op til 30.000 kr. om året, alt efter hvor mange kilometer der tilbagelægges på de danske landeveje.

Men det er ikke kun medlemmernes pengebesparelse, der driver delebilordningen:

»Jo flere medlemmer, vi har, jo færre biler, vil der være på vejene. Det vil skabe mindre trængsel på vejene, men også mindske den luftforurening, der udledes ved bilkørsel,« siger Bjarke Fonnesbech.

Miljøstyrelsen vurderede i 2015, at delebilisme kan reducere CO2-udslippet fra biler med op til 50 procent ved kørsel i mere CO2-venlige biler. Samtidig viser undersøgelser, at delebilsbrugere samlet set kører 33 % mindre i bil end ejere af private biler.

Ydermere viser en undersøgelse fra COWI at 26 % af bilerne i København holder stille mandag til fredag og optager unødvendig meget plads.Disse biler kunne med fordel blive erstattet af delebiler og derved kunne antallet af biler i byen reduceres betydeligt.

Udover de 26 biler på Nørrebro og i Nordvest har de godt 450 husstande også let adgang til alle LetsGo’s 150 biler i hele København.

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Relateret materiale

  • Pia Olsen Dyhr: »Vi bliver nød til at genopfinde vores transportmønstre«

    »Hvis ikke vi skal risikere en shitstorm fra vores børn og børnebørn i fremtiden, så er det på tide, at vi begynder at tænke anderledes i vores transportsektor!« Sådan lød det fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr, da vi mødte hende på Christiansborg til en snak om omstilling, delebiler og mobilitet. Der blev også tid til en selfie, der bød på de helt store smil på partiformandens kontor.

  • Uffe Elbæk: »Bilen er en knap ressource, der skal udnyttes optimalt«

    Alternativets politiske mission er at skabe et mere bæredygtigt samfund. Uffe Elbæk (Å) ser delebilen som en del af løsningen til at skabe et bedre byliv. Uffe Elbæk støtter op om delebiler fra LetsGo, da det især er vigtig for partiet at støtte op om bæredygtige løsninger. - Vi bakker helt klart op om løsninger som LetsGo. Det er jo kun super, siger Uffe Elbæk.

  • Efterlysning: Grønt Nørrebro med færre biler

    Nørrebro er det bydelskvarter i København, hvor der er færrest grønne kvadratmeter per indbygger med kun 7m2. Der kan i høj grad tales om, at vi bor på en stenbro, og med flere børnefamilier i bydelen er der i den grad brug for grønne åndehuller