Gå til indhold
Banebrydende elektrisk luksus i Mercedes EQS

Pressemeddelelse -

Banebrydende elektrisk luksus i Mercedes EQS

EQS er den første 100 procent elektriske sedan fra Mercedes-Benz, og med en kombination af banebrydende teknologi og design, overbevisende funktionalitet og en revolutionerende digital brugerflade placerer den nye model sig forrest i feltet af luksus-elbiler.

Den nye EQA er netop blevet præsenteret, men næste fuldelektriske model fra Mercedes-Benz står allerede klar i kulissen. Og mens EQA er den første fuldelektriske kompakt-SUV fra Mercedes-EQ, er den ny EQS i en helt anden og endnu mere luksuriøs liga.

Det eksklusive udtryk ses både i eksteriørets coupé-inspirerede bueform, black panel-fronten og det karakteriske for- og baglygtedesign, som understreger det futuristiske udtryk. I kabinen strækker den nye MBUX Hyperscreen sig på tværs af instrumentpanelet i hele bilens bredde og gør det muligt for føreren at overskue alle de vigtigste informationer og funktioner helt uden at scrolle gennem menuer. Takket være det såkaldte ‘Zero layer design’ i brugerfladen placeres de mest relevante funktioner nemlig altid øverst afhængigt af den aktuelle køresituation. Og så forstår MBUX nu 27 forskellige sprog – herunder dansk.

“Vores ambition er at være førende inden for elektrisk mobilitet, og vejen dertil går gennem en intelligent og softwarebaseret tilgang til innovation. Vi er allerede godt på vej, for med EQS tilbyder vi nemlig vores kunder en revolutionerende elektrisk køreoplevelse, som sætter nye standarder inden for luksus og komfort,” siger Markus Schäfer, bestyrelsesmedlem hos Daimler AG og COO i Mercedes-Benz.

EQS appellerer til sanserne
Den fuldelektriske luksus-sedan produceres side om side med den ikoniske S-Klasse på ‘Factory 56’ i tyske Sindelfingen, og selvom slægtskabet til netop S-Klassen er tydeligt, repræsenterer EQS en helt ny tilgang til innovativ luksus, som appellerer mere til sanserne end nogensinde.

Den elektriske drivline sikrer en nærmest lydløs og vibrationsfri køreoplevelse, men med Burmester surround soundsytemet er det desuden muligt at skabe et individuelt og dynamisk lydunivers, som byder fører og passagerer velkommen og samtidig tilpasser sig kørestilen undervejs. Det er blandt andet muligt at vælge mellem programmerne Forest Glade, Sounds of the Sea og Summer Rain.

Derudover fås EQS med et aktivt duftsystem, som er en del af AIR-BALANCE-pakken. Systemet byder både på aktive kulfiltre, som effektivt renser luften i kabinen, samt et udvalg af dufte – herunder en særligt duft med navnet No. 6 Mood Linen, som er specielt udviklet til EQS og refererer til årstallet 1906, hvor den første elektriske Mercedes-Benz så dagens lys.

Mercedes EQS præsenteres den 15. april klokken 18:00 ved et digitalt event, som kan følges her: https://media.mercedes-benz.com/EQS.

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Relateret materiale

  • Op til 100 km på el i den nye Mercedes C-Klasse

    Op til 100 km på el i den nye Mercedes C-Klasse

    C-Klassen er blandt de bedst sælgende modeller fra Mercedes-Benz, og i Danmark er modellen især populær i firmabilssegmentet. Inden længe er Mercedes-Benz klar med nyeste generation af den populære model, der naturligvis også kommer som plug-in hybrid – og her præsterer op til 100 kilometer på en enkelt opladning.

  • Her er priserne på Mercedes EQA

    Her er priserne på Mercedes EQA

    Den nye Mercedes-Benz EQA er kun netop blevet præsenteret for verdenspressen, men allerede nu er Mercedes-Benz i Danmark klar med priserne på den elektriske kompakt-SUV, som begynder ved 400.000 kr.

  • Mercedes-Benz er klar med priser på ny C-Klasse

    Mercedes-Benz er klar med priser på ny C-Klasse

    Når den nye C-Klasse introduceres herhjemme til sommer bliver det med prisskilte fra 519.900 kroner og beskatningsgrundlag fra 430.000 kroner for indstigningsmodellen C 200 sedan. Niveauet af standardudstyr er skruet helt i vejret for det, som bliver den absolut mest teknologi-tunge C-Klasse til dato.

  • Her er den nye Mercedes EQS

    Her er den nye Mercedes EQS

    Den nye Mercedes EQS er fjerde fuldelektriske model fra Mercedes-EQ og stiller til start med banebrydende, intelligente features og en rækkevidde på op til 770 kilometer på en opladning. Nu løfter Mercedes-Benz endelig sløret for den nye model.

  • Elbilernes S-Klasse: Her er priserne på Mercedes EQS

    Elbilernes S-Klasse: Her er priserne på Mercedes EQS

    Kompromisløs luksus, ekstravagant langturskomfort og revolutionerende teknologi for både fører og passagerer. Den ny EQS er elbilernes svar på S-Klassen, og nu er det endelig muligt at lægge bestilling ind på den nye luksussedan, som er fjerde model fra Mercedes-EQ. Priserne begynder ved 1.050.000 kroner for EQS 450+ og 1.490.000 kroner for topmodellen EQS 580 4MATIC.