Gå til indhold
EL:CON sender 25 nye eldrevne arbejdsbiler på gaden

Pressemeddelelse -

EL:CON sender 25 nye eldrevne arbejdsbiler på gaden

Den landsdækkende el-installatør EL:CON fortsætter investeringerne mod en mere eldrevet vognpark med tilførslen af 25 nye elbiler. Det sker gennem et trepartsinitiativ mellem Ejner Hessel, Arval og EL:CON, der gør el-varebilen til et konkurrencedygtigt alternativ.

Gennem de seneste år har installationsvirksomheden EL:CON arbejdet intensivt med energioptimering og rådgivning til kunder om succesfuld omstilling til de bedste klimaneutrale løsninger ved hjælp af teknologi og digitale services. Som led i EL:CONs eget bidrag til den grønne omstilling sendte virksomheden sidste år som de første i branchen de første 100 procent eldrevne arbejdsbiler på gaden.

Elbilerne har været en intern succes, der giver værdi i de bynære områder og stor tilfredshed hos medarbejderne. Derfor er det ifølge Jesper Knudsen, administrerende direktør i EL:CON, også naturligt at investere yderligere i en eldrevet vognpark. Det sker med tilførslen af 25 nye CO2-neutrale elbiler, der fordeles rundt i afdelingerne på tværs af landet.


"Vi er kommet langt inden for grøn omstilling og energieffektivitet. Det næste naturlige indsatsområde har været at kigge på vores vognpark, hvor vi allerede har taget de små spæde skridt i en mere energivenlig retning. Det har hele tiden været ambitionen, at vi løbende skal bygge ovenpå det samlede antal af elbiler som erstatning for diesel- og benzinbiler, fordi vi mener, at det er vigtigt, at vi virksomhed påtager os det ansvar at presse på udviklingen," siger Jesper Knudsen og fortsætter:

"I disse år sker der store teknologiske fremskridt, så elbilerne bliver fortsat mere konkurrencedygtige. Jeg tror på, at el-arbejdsbiler er fremtiden, og at de kan blive et reelt alternativ til de biler, der kører rundt i dag, men det kræver fortsat, at hele værdikæden arbejder mod det fælles mål."

Flere elbiler i fremtiden

Jesper Knudsen nævner, at det gennem trepartsinitiativ mellem Arval, Ejner Hessel og EL:CON er lykkes el-varebilen at nærme sig et konkurrencedygtigt alternativ. Hos Ejner Hessel er salgsdirektør Steen Hessel stolt over, at der er lavet en aftale, der tilgodeser elbilerne.

”Omstillingen er på vej, og hos Ejner Hessel tror vi på, at 2020 er året, hvor vi vil se flere el-varebiler på gaden. Produktionskapacitet og deraf leveringstider er en udfordring ved bilfabrikkerne, men Mercedes er langt fremme, og vi kan levere biler allerede nu. Det samme gælder for vores værksteder hvor personalet uddannet og klar til at tage imod eldrevne biler,” siger salgsdirektør Steen Hessel.

Han suppleres af Andreas Knudsen, kommerciel direktør i Arval.

”Vi vil rigtig gerne være med at supportere den grønne agenda og flytte bilflåderne i en mere grøn retning. Hvis vi skal leve op til vores forpligtelser og politikernes visioner, er det afgørende, at vi som virksomheder går sammen om initiativer som dette og sammen tør sætte retningen for fremtidens grønne mobilitetsløsninger,” siger Andreas Knudsen.

Elbilerne hos EL:CON er Mercedes-Benz eVito, der er den første elbil i sin klasse, og som kan køre op til 150 km på en enkelt opladning. Med en ladeeffekt på op til 7,2 kW oplades eVito fra 0 til 100 procent på cirka seks timer.

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.