Gå til indhold
Med førerløse lastbiler kan én person stå for en stor del af snerydningen.

Pressemeddelelse -

Førerløse Mercedes-Benz lastbiler rydder sne i lufthavne

I et unikt projekt tester Mercedes-Benz et system, hvor fjernstyrede lastbiler står for snerydningen i lufthavne. Fire Mercedes-Benz Arocs er sammenkoblet i en konvoj, hvor en enkelt chauffør kan klare hele snerydningen alene.
 

De fire 25 meterlange lastbiler med deres 8 meter brede sneplove er et imponerende syn, når de ruller ned ad landingsbanen. Alle – på nær én – er også helt førerløse. Det kan lade sig gøre med det sammenkoblende system kaldet Remote Truck Interface, hvor én af lastbilerne leder, mens de andre følger efter. Alle fire biler er ens udstyret, og de kan alle skifte mellem at være leder eller følger.


Chaufføren vælger en bil fra en flåde med tilgængelige sættevognskombinationer og definerer den som lederbil. Derefter kan chaufføren via et kontrolpanel vælge nummer og rækkefølge på de andre biler i konvojen. Det er chaufførens ansvar at kontrollere plove og andet udstyr, mens bilerne styres af hinanden og af GPS.


Lastbilerne indgår i projektet "Automated Airfield Ground Maintenance" (AAGM), som Daimler driver sammen med selskabet Fraport, der repræsenterer cirka 20 lufthavne verden over. Netop lufthavne er med deres indhegnede områder, klare kørselsveje og streng kontrol af køretøjer de perfekte miljøer for selvkørende biler. Snerydning er blot ét eksempel på, hvordan teknikken kan bruges i praksis.


Uforudsete snefald er et af de største problemer for dagens lufthavne. Med førerløse lastbiler kan én person stå for en stor del af snerydningen, og det styrker beredskabet gevaldigt. Man kan nøjes med at have én medarbejder på vagt og alligevel komme i gang med snerydningen. Hurtig reaktionsevne er vigtig, når det gælder lufthavne.


Det samme princip kan også anvendes til såning, græsklipning og en række andre vedligeholdelsesarbejder i lufthavne.


Fakta:
Lastbilerne i projektet er Mercedes-Benz Arocs 2045 AS med firehjulstræk, udstyret med den nyeste generation af OM 470 LA-motoren (Euro VI) på 428 hk / 2100 Nm. Alle har desuden dobbelt GPS-tracking (DGPS) og avanceret kommunikationsteknologi (V2V-kommunikation).

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

  • Førerløse Mercedes-Benz lastbiler rydder sne i lufthavne
    Licens:
    @ All rights reserved (download tilladt)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4256 x 2832, 1,64 MB
    Download
  • Førerløse Mercedes-Benz lastbiler rydder sne i lufthavne
    Licens:
    @ All rights reserved (download tilladt)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6000 x 4000, 7,16 MB
    Download
  • Førerløse Mercedes-Benz lastbiler rydder sne i lufthavne
    Licens:
    @ All rights reserved (download tilladt)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5472 x 3648, 3,57 MB
    Download
  • Førerløse Mercedes-Benz lastbiler rydder sne i lufthavne
    Licens:
    @ All rights reserved (download tilladt)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5184 x 3888, 5,73 MB
    Download

Relateret materiale

  • 1.500 eldrevne Mercedes-varebiler til Hermes

    Den tyske transportvirksomhed Hermes satser hårdt på emissionsfri kørsel. Virksomheden har indgået et strategisk samarbejde med Mercedes-Benz for at elektrificere sin flåde. Allerede i 2018 vil de første eldrevne eksemplarer af Vito og Sprinter indtage gaderne i Hamburg og Stuttgart, og i 2020 vil hele 1.500 biler være i drift.

  • Mercedes’ tunge el-lastbil testes hos kunder allerede i år

    I september sidste år viste Mercedes-Benz prototypen på en tung, eldreven lastbil til distributionskørsel. Reaktionerne var overvældende, og nu vil en mindre serie af 25-tons bilen Urban eTruck sættes i produktion allerede i år og testes hos flere end 20 forskellige kunder. Det bliver verdens første serieproducerede, tunge og helt eldrevne lastbil.

  • Til kamp mod dødelige lastbilulykker: Mercedes højner sikkerhedsstandarden i Danmark

    Som et helt nyt tiltag inkluderer Mercedes-Benz nu virksomhedens nyeste sikkerhedssystem som standard i danske lastbiler. Systemet forudser og advarer chaufføren om potentielle farer, ligesom systemet også selv kan foretage en fuld opbremsningen i rette tid, hvis chaufføren ikke når at reagere. Ændringen sker som en del af Mercedes-Benz’ vedvarende fokus på sikkerhed, siger salgschef Jens Tittel.