Pressemeddelelse -
Mercedes-Benz HPC Europe åbner ladestationer i Ringsted og Vejle
Mercedes-Benz High Power Charging Europe åbner nu to nye ladestationer i henholdsvis Ringsted og i Vejle. Allerede fra i dag kan elbilejere hurtiglade deres biler og varebiler på de 8 nye ladere i Ringsted og de 6 nye ladere i Vejle med op til 400 kW. De nyeste generationer af Mercedes-Benz’ elektriske modeller kan oplade batteriet fra 10 % til 80 % på under 20 minutter og gør dermed lynopladning til en naturlig del af hverdagen. Med åbningerne sætter Mercedes-Benz nye standarder for hurtig, nem og effektiv opladning af elektriske biler.
De offentligt tilgængelige stationer placeret på Klosterkrogen 13 i Ringsted og Niels Finsensvej 2 i Vejle er placeret bevidst for at give kunderne en god oplevelse, når de skal lade deres bil. Fælles for de to ladestationer er blandt andet rummelige parkeringspladser samt butikker og spisesteder i gå-afstand.
Hver ladestander har oplyste designelementer, nummererede pladser og en dynamisk LED-stribe, som angiver information om tilgængelighed og opladningsstatus. Derudover bærer designet af stationerne tydeligt præg af Mercedes-Benz-ophavet - fx i form af den ikoniske 3D Mercedes-Benz stjerne i krom.
Åbne for alle – fordele til Mercedes-Benz-kunder
Begge ladestationer er helt åbne for alle elbilejere på tværs af størrelser og mærker. Som Mercedes-Benz kunde er der dog en række unikke fordele. For at fejre åbningen kan Mercedes-Benz-kunder med en aktiv MB.CHARGE Public-konto nemlig blandt andet lade kvit og frit ved begge ladestationer til og med den 31. juli 2026.
Stationerne er en integreret del af MB.CHARGE Public ladenetværket, som er et af de største ladenetværk i verden med flere end tre millioner ladepunkter i verden, hvoraf flere end en million er placeret i Europa.
Ladestationerne er også en del af navigation med Electric Intelligence, som benytter lokation og information i real-tid om ledighed til at planlægge den bedste rute inklusiv stop til opladning.
Derudover kan Mercedes-Benz-kunder med en aktiv MB.CHARGE Public-konto benytte både MBUX i bilen, Mercedes-Benz app og MB.CHARGE Public ladekortet til at sætte opladningen i gang, ligesom de også kan gøre det direkte via Plug & Charge. De kan også reservere plads ved udvalgte Mercedes-Benz-ladestationer på vejen, så de er sikre på at komme til, når de ankommer.
Se oversigten over alle de europæiske Mercedes-Benz ladestationer her.
Emner
Kategorier
Regions
Siden Carl Benz søgte patent på den første bil for 140 år siden, og Gottlieb Daimler byggede sin motoriserede vogn kort derefter, har Mercedes-Benz dedikeret sig til konstant innovation og til at skabe de mest eftertragtede biler for kunderne. Denne ambition har drevet hver en innovation - fra verdens første bil i 1886 til nutidens intelligente og sikre, elektriske biler såsom den nye GLC og den prisvindende CLA. Med den nye S-Klasse fortsætter virksomheden det mest omfattende program for produktlanceringer i sin historie. Med passion for performance, luksus og urokkelig dedikation til kundeservice har mærket konsekvent formet fremtidens mobilitet. Resultatet breder sig til langt mere end ingeniørmæssige resultater - de skaber den umiskendelige følelse, som gennemsyrer alt, hvad Mercedes-Benz gør: Velkommen hjem.
Mercedes-Benz fejrer 140 år med innovation ved at køre tre nye S-Klasser på en verdensomspændende rejse med 140 lokationer. Hvert af de steder markerer mærkets teknologi, arv, pioner-ånd og global tilstedeværelse. På vejen får kunder, fans og kollegaer muligheder for at deltage i festlighederne og i det episke eventyr, som varer indtil oktober. Følg "140 år. 140 steder"-køreturen på tværs af seks kontinenter via vores 140 år med innovation Mercedes-Benz Media special via Mercedes-Benz Community.