Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Oplev den nye GLC

Den nye og fuldt elektriske GLC kan nu opleves hos Mercedes-Benz forhandlere. Mercedes-Benz GLC 400 4MATIC with EQ Technology til priser fra 619.900 kroner, elektrisk rækkevidde på op til hele 715 km (WLTP) og imponerende 2,4 ton på krogen til fx hestetrailer eller campingvogn.

Det er en vaskeægte publikumsfavorit, som nu er landet i landets forhandlere. Den nye og fuldt elektriske udgave af den mest populære model fra Mercedes-Benz kombinerer alsidighed, lang rækkevidde og et ikonisk design.

Bilen er blevet større på alle leder og kanter, hvilket oversættes til endnu mere komfort for både fører og passagerer. Ligeledes er der skruet helt op for de praktiske egenskaber, når familien skal pakke til køreferien, eller når fritidsaktiviteterne skal dyrkes – også selvom det kræver plads til udstyret. Bagagerummet i GLC tager hele 570 liter og kan udvides til 1.740 liter, hvis man lægger sæderne ned. Dertil kan man også udnytte det praktiske og lettilgængelige ”frunk” på 128 liter.

Velkendt pakkestruktur

På én og samme tid er der rig mulighed for at tilpasse GLC til helt personlige præferencer, mens de mest populære tilvalg også er samlet i overskuelige pakker. AMG-designlinjen vælges for et mere sportsligt udseende, mens Advancepakke PLUS, Premium-pakken og Premium Plus giver adgang til nogle af de mest efterspurgte funktioner.

Fx opdateret lydsystem i bilen, DIGITAL LIGHT-forlygter og den imponerende MBUX Hyperscreen på hele 39,1 tommer.

Bilen leveres med et højt niveau af udstyr, hvor nogle af de mest iøjnefaldende højdepunkter er det store panorama-tag, som giver en lys og rummelig kabinefølelse, den digitale instrumentering på 10,3 tommer og den 14-tommer store medieskærm samt LED Performance-lygterne – blot for at nævne nogle stykker.

Oplev GLC – med og uden tilvalg – hos forhandlere landet over fra i dag.

Emner

Kategorier


Siden Carl Benz søgte patent på den første bil for 140 år siden, og Gottlieb Daimler byggede sin motoriserede vogn kort derefter, har Mercedes-Benz dedikeret sig til konstant innovation og til at skabe de mest eftertragtede biler for kunderne. Denne ambition har drevet hver en innovation - fra verdens første bil i 1886 til nutidens intelligente og sikre, elektriske biler såsom den nye GLC og den prisvindende CLA. Med den nye S-Klasse fortsætter virksomheden det mest omfattende program for produktlanceringer i sin historie. Med passion for performance, luksus og urokkelig dedikation til kundeservice har mærket konsekvent formet fremtidens mobilitet. Resultatet breder sig til langt mere end ingeniørmæssige resultater - de skaber den umiskendelige følelse, som gennemsyrer alt, hvad Mercedes-Benz gør: Velkommen hjem.

Mercedes-Benz fejrer 140 år med innovation ved at køre tre nye S-Klasser på en verdensomspændende rejse med 140 lokationer. Hvert af de steder markerer mærkets teknologi, arv, pioner-ånd og global tilstedeværelse. På vejen får kunder, fans og kollegaer muligheder for at deltage i festlighederne og i det episke eventyr, som varer indtil oktober. Følg "140 år. 140 steder"-køreturen på tværs af seks kontinenter via vores 140 år med innovation Mercedes-Benz Media special via Mercedes-Benz Community.

Kontakt

Relateret materiale

  • Mercedes-Benz Studio åbner i København den 8. april

    Fra den 8. april og i løbet af resten af 2026 kan københavnerne komme helt tæt på Mercedes-Benz, når dørene slås op til Mercedes-Benz Studio på Købmagergade i centrum af København. Det helt nye koncept skal bringe unikke oplevelser til byen, som er udvalgt blandt mange kandiderende byer verden over.

  • Ny, elektrisk GLC fra 619.900 kroner

    Den nye GLC bliver den første model med den opdaterede grill i fronten, som kommer til at tegne designretningen for Mercedes-Benz. Den populære SUV viderefører den tunge arv for netop GLC og kombinerer design, performance og teknologi.

  • Ny, elektrisk publikumsfavorit fra Mercedes-Benz

    GLC har i mange år været en af de mest populære modeller fra Mercedes-Benz og har gentagne gange toppet salgslisterne globalt set. Mercedes-Benz løfter nu sløret for arvtageren: Mercedes-Benz GLC with EQ Technology, som forventes at blive introduceret herhjemme i første halvår af 2026.