Gå til indhold
Ny aftale om bilafgifter sætter turbo på salget af Mercedes-Benz i Danmark

Pressemeddelelse -

Ny aftale om bilafgifter sætter turbo på salget af Mercedes-Benz i Danmark

To måneder efter den nye politiske aftale om bilafgifter blev landet, er der kommet gang i bilsalget. Med en stigning på hele 310 procent fra september til november mærker Mercedes-Benz en regulær ketchup-effekt i efterspørgslen på personbilerne fra den tyske producent. Dette skyldes en kombination af et bredt modelprogram, ny attraktiv beskatning og overskuelige leasingtilbud, lyder meldingen fra Mercedes-Benz Danmark.

I november rullede 1.645 nye Mercedes-Benz-ejere ud på de danske veje. Det er en stigning på næsten 800 biler svarende til 87 procent i forhold til november 2016.

”Vi er kommet godt ud på den anden side af efterårets politiske proces om bilafgifter. Det er klart, at vi ligesom vores kolleger i branchen kunne mærke, hvordan kunderne tøvede i september og oktober, mens de nye afgifter blev behandlet på Christiansborg,” siger Christian Kynding, der er salgschef for Mercedes-Benz Danmark og fortsætter:

”Men da afklaring langt om længe kom, kunne vi endelig levere de biler, vores kunder har ventet på. Samtidig oplevede vi en efterspørgsmål, der steg stille og roligt i oktober og indtil videre kulminerede i november, som er den måned, hvor vi har solgt suverænt flest biler i 2017.”

Håber at fastholde væksten i 2018

Kombinationen af sænkede registreringsafgifter, efterspurgte modeller og attraktive leasingaftaler til både privatkunder og firmaer har de seneste tre år løftet salget af Mercedes-Benz personbiler markant. Og Mercedes-Benz forventer at fastholde væksten i 2018:

”De lavere registreringsafgifter gør det muligt for flere danskere at investere i en større bil med mere sikkerhedsudstyr. Samtidig har vi nok et af de mest roste design- og modelprogrammer i øjeblikket. Og i 2018 lancerer vi blandt andet en splinterny A-Klasse, ligesom C-Klassen får et løft, hvilket er to vigtige volumen-biler for os. Dertil byder året også på nye versioner af de klassiske design-ikoner CLS og G-Klasse, mens AMG introducerer en helt ny firedørs-model i GT-serien. Så vi forventer at fortsætte den positive udvikling og fastholde positionen som det mest populære premium-bilmærke i Danmark”, slutter Christian Kynding.

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Relateret materiale

  • Ny CLS

    Mercedes-Benz løfter sløret for ny CLS

    CLS er et af de mest markante design-ikoner, som Mercedes-Benz tilbyder, og den netop afslørede tredje generation er ingen undtagelse. Med helt nye motorer og avancerede, aktive sikkerhedssystemer udstråler CLS’en selvsikker sportslighed.

  • Som at flyve i en S-Klasse

    Som at flyve i en S-Klasse

    Flyselskabet Emirates lancerer nu en helt ny førsteklasseskabine i sine Boing 777-fly med en klar og gennemført følelse af Mercedes-Benz S-Klasse.

  • Selvkørende konceptbil viser fremtidens bildeling

    Selvkørende konceptbil viser fremtidens bildeling

    Ved dette års IAA-messe i Frankfurt præsenterede smart sin første model uden hverken rat eller pedaler – smart vision EQ fortwo. Den selvkørende konceptbil samler passagererne op, hvor de ønsker, og kører dem hvorhen de vil – sikkert og helt uden menneskelig indblanding.