Gå til indhold
Verdenspremiere: Den første performance plug-in hybrid fra Mercedes-AMG

Pressemeddelelse -

Verdenspremiere: Den første performance plug-in hybrid fra Mercedes-AMG

Med kombinationen af rummelighed, komfort og kompromisløs performance tog Mercedes-AMG GT 4-dørs coupé verden med storm ved præsentationen i 2018. Nu har ingeniørerne i Affalterbach overgået sig selv med den ny Mercedes-AMG GT 63 S E PERFORMANCE, som fusionerer benzin- og elkraft med direkte inspiration fra Formel 1.

Mercedes-AMG GT 63 S E PERFORMANCE er plug-in hybrid-versionen af den ikoniske Mercedes-AMG GT 63 S 4-dørs coupé, som første gang så dagens lys i 2018, og plug-in hybrid teknologien i den nye model, som er designet med inspiration fra Formel 1, hjælper blandt andet med at reducere forbruget og gør det samtidig muligt at tilbagelægge kortere distancer på ren elkraft.

Men selvom en lydløs model fra Mercedes-AMG i sig selv er en verdensnyhed, er det især de ekstreme præstationer, som gør performance-coupéen fra Affalterbach interessant.

Højspændt teknologi fra Formel 1
Kombinationen af den velkendte 4,0-liters biturbo-V8’er, som på egen hånd leverer 639 hestekræfter, og en elmotor, som alene yder op til 204 hestekræfter, giver nemlig en samlet systemydelse på ikke mindre end 843 hestekræfter og et moment på ekstreme 1.400 Nm.

Det er voldsomme tal, og med hjælp fra det variable 4MATIC+ firehjulstræk og integrerede elektroniske spærredifferentiale, som fordeler kræfterne til baghjulene, accelererer Mercedes-AMG GT 63 S E PERFORMANCE fra 0 til 100 kilometer i timen på bare 2,9 sekunder og til 200 på mindre end 10 sekunder, mens speedometernålen først stopper ved 316 kilometer i timen.

Det højtydende letvægtsbatteri på 6,1 kW vejer blot 89 kilo og kan tilskrives en stor del af forklaringen på den høje ydelse. For nøjagtigt som i racerbilernes kongeklasse er den elektriske drivlinje ikke designet med længst mulig rækkevidde for øje, men derimod til at kunne afgive – og modtage – energi med størst mulig kraft. Alligevel er det muligt at køre op til 12 kilometer på strøm, før de otte cylindre tager over.

Inspireret af racerbanen
Det karakteristiske design domineres af den særlige AMG-grill med lodrette lameller i krom, de aggressive LED-forlygter og den lave, voluminøse front med markante luftindtag, som sikrer tilstrækkelig køling til motor og de keramiske bremser. Den gennemførte coupéprofil understøttes af rammeløse døre og muskuløse linjer, som kulminerer over baghjulene og kun brydes af hækspoileren, der automatisk folder op ved høje hastigheder for ekstra vægt og greb på de bagerste hjul.

Mercedes-AMG GT 63 S E PERFORMANCE er repræsenterer foreløbig spydspidsen fra Mercedes-AMG, når det gælder performance til brug på offentlig vej og er blandt andet udstyret med nyeste generation af affjedringssystemet AMG RIDE CONTROL, mens kabinen blandt andet byder på MBUX med specifikke hybrid-displaydesigns og ikke færre end syv køreprogrammer, der gør det muligt at opsætte bilen præcis efter omgivelser, underlag og humør:

  • Electric (op til 130 kilometer i timen)
  • Comfort
  • Sport
  • Sport+
  • Race
  • Slippery
  • Individual

Den ny Mercedes-AMG GT 63 S E PERFORMANCE forventes i Danmark i løbet af 2022 og kan opleves på det internationale motorshow IAA, som afholdes fra 7. til 12. september i München.

Læs mere på mercedes-benz.dk



Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

Charlotta Bauer

Charlotta Bauer

Pressekontakt PR & Communications Manager +46 (0)707 549 514
Monica Linderoth

Monica Linderoth

Pressekontakt Senior Manager Marketing & PR Marketing & PR, Mercedes-Benz Denmark & Sweden +46406717057

Relateret materiale

Velkommen til Mercedes-Benz Danmark!

Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder.

Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser.

Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Mercedes-Benz’ fokus på aktiviteterne i Danmark fortsætter med uforandret styrke fra det nye kontor. Den organisatoriske opbygning af Mercedes-Benz i hhv. Danmark og Sverige fortsætter derfor uforandret, og der er en række fælles administrative funktioner som HR, økonomi og IT, der fremover vil være samlet i Malmö.

Mercedes-Benz Danmark AS er en del af den globale bilkoncern Mercedes-Benz Group, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland.