Gå til indhold
Verdenspremiere på den fuldelektriske Mercedes-Benz eActros

Pressemeddelelse -

Verdenspremiere på den fuldelektriske Mercedes-Benz eActros

Elektrificeringen af den tunge transport har fart på hos Mercedes-Benz, for nu præsenterer den tyske producent den serieproduktionsklare version af den fuldelektriske eActros, som blandt andet har fået betydeligt længere rækkevidde. Præsentationen kan streames live onsdag den 30. juni klokken 10.00.

I 2016 kunne Mercedes-Benz præsentere den første fuldelektriske prototype-lastbil, og bare to år senere, nemlig i 2018, var konceptbilen eActros så klar til at rulle ud på vejene hos udvalgte kunder. Siden da er det blevet til mere end 500.000 testkilometer i daglig kundedrift, og udviklingen fortsætter med uforandret momentum, for nu er Mercedes-Benz nemlig klar til at sætte den fuldelektriske eActros i serieproduktion.

Den nye el-lastbil præsenteres ved et stort online event onsdag den 30. juni klokken 10.00 - 10.30, hvor øverste chef fra Mercedes-Benz Trucks, Karin Rådström, går på scenen med de vigtigste nye detaljer om eActros, som er optimeret på en række centrale parametre.

Længere rækkevidde og maksimal nyttelast

eActros er nemlig blevet endnu mere kraftfuld og endnu mere sikker – og så rækker batteriet nu til langt flere kilometer. Og da eActros samtidig klarer samme nyttelast som søstermodellen med dieselmotor, sætter den nye el-lastbil en helt ny standard inden for elektrificeret tung transport. Det forklarer marketing og eMobility launch manager hos Mercedes-Benz Trucks i Danmark, Mikael Voigt, som ser frem til at byde de første danske kunder velkommen bag rattet:

“Vi glæder os helt enormt til at kunne tilbyde vores kunder den færdige version af eActros, for der er virkelig tale om en lastbil, der lægger afstand til konkurrenterne. Rækkevidden er nu så lang, at lastbilen nemt klarer både bydistribution og regional distribution, og da nyttelasten ikke adskiller sig fra Actros med dieselmotor, appellerer eActros nu til endnu flere kunder. Og med det netop indgåede infrastrukturforlig er der desuden sikret et betydeligt tilskud til anskaffelse af grønne lastbiler allerede i 2022,” siger Mikael Voigt.

Serieproduktionen af eActros begynder efter planen i løbet af andet halvår af 2021 på fabrikken i sydtyske Wörth, som i lighed med resten af Daimler-koncernens europæiske fabrikker sigter mod en mere ansvarlig produktion gennem en reduktion af CO2-udslippet allerede næste år.

Verdenspremieren på eActros kan streames via Mercedes-Benz Trucks Danmarks LinkedIn-side eller via linket her, hvor det allerede nu er muligt at se endnu flere detaljer:

https://newtrucknewera.mercedes-benz-trucks.com/

Emner

Kategorier


Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.

Kontakt

  • 21C0316_002
    21C0316_002
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6048 x 4024, 9,59 MB

Relateret materiale

  • Daimler Trucks godt på vej mod mere ansvarlig produktion i 2022

    Daimler Trucks godt på vej mod mere ansvarlig produktion i 2022

    Daimler Trucks, som bl.a. står bag mærkerne FUSO og Mercedes-Benz, har fart på den grønne omstilling. Allerede i 2019 offentliggjorde producenten nemlig sin ambition om, at alle europæiske fabrikker senest i 2022 vil overgå til mere ansvarlig produktion ved blandt andet at benytte energi fra bæredygtige ressourcer. Og udviklingen går som planlagt.

  • Mercedes-Benz indgår samarbejde med ny bæredygtighedsfestival

    Mercedes-Benz indgår samarbejde med ny bæredygtighedsfestival

    En grønnere fremtid? Ja tak. Men hvordan? TOMORROW FESTIVAL er helt ny på den danske festivalscene med et line-up, som fusionerer musik og mad med inspirerende talks og konkrete ideer til en mere bæredygtig livsstil for alle. Det er nonprofit-organisationen TOMORROW, som arrangerer festivalen, og Mercedes-Benz Danmark er med som partner.