Pressemeddelelse -

OBAMA-KUNSTNER INDTAGER METROHEGN

Udsmykningen af hegnene om metrobyggepladserne kickstartes nu af en verdensstjerne. Kunstneren bag den kendte plakat Hope, der blev symbolet på Barack Obamas valgsejr, udsmykker hegnet ved byggepladsen på Kongens Nytorv.

Metroselskabet har en ambition om sætte en helt ny standard for, hvorledes byggepladshegn kan indrettes og udsmykkes, så de ligefrem kan blive til attraktioner. Under sloganet ’Byens Hegn – cool construction’ vil byggepladshegnene indrettes og udsmykkes, så det store metrobyggeri bliver pakket ind på bedste vis.

Udsmykningen og indretningen af hegnet går lige fra indretning med byrumsmøbler til vertikale haver og gadekunst. Byens Hegn skydes i gang i næste uge med et ikon inden for street art, når amerikaneren Shepard Fairey udsmykker byggepladshegnet ved Krinsen på Kongens Nytorv.

”Vi føler os ekstremt stolte og privilegerede over at kunne kickstarte Byens Hegn med en stjerne som Shepard Fairey, og vi er meget spændt på, hvordan han vil gå til opgaven. Men Byens Hegn er, som sloganet antyder, ikke kun for verdensstjerner. Senere i august udsmykkes hegnet i Nørrebroparken med mere lokal kunst, og vi vil generelt forsøge at favne så bredt som muligt. Så ligger man inde med en god idé til udsmykning eller indretning af vores hegn, opfordrer vi kreative sjæle til at henvende sig til os,” siger Mimi Larsson, projektleder i Metroselskabet.

Cirka seks kilometer hegn vil omkranse de i alt 21 byggepladser, som vil præge bybilledet i de kommende år, når Cityringen anlægges. Kom med idéer og læs mere om Byens Hegn på www.byenshegn.dk.

Shepard Fairey er i København i forbindelse med en udstilling på V1 Gallery og har i den forbindelse tilbudt at udsmykke en række offentlige byrum.

Yderligere info

Mimi Larsson, projektleder i Metroselskabet, E: mla@m.dk, M: 72 42 45 66

Jesper Elg, direktør i V1 Gallery, E: elg@v1gallery.com, M: 33 31 03 21

Related links

Emner

  • Kunst

Kategorier

  • byudvikling
  • events i metroen
  • metro
  • byens hegn
  • kunst

Regions

  • Hovedstaden

Om Metroselskabet I/S

Hvad laver vi 
I Metroselskabet har vi det overordnede ansvar for drift og vedligeholdelse af den samlede Metro, og vi arbejder med at anlægge Cityringen.

Hvem er vi 
Metroselskabet beskæftiger 150 medarbejdere. En stor del af de ansatte som arbejder med anlæg og drift er ingeniøruddannede. Der følger en del støttefunktioner med dette arbejde, som f.eks. udvikling og trafikpolitik, og derfor kan man finde en bred vifte af fagligheder i Metroselskabet.

Organisation 
Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af Metroen samt for at anlægge Cityringen.

Den daglige drift af Metroen varetages af Metroservice, som er underleverandør til AnsaldoSTS, der har kontrakten som driftentreprenør. Metroservice står for den daglige jernbanedrift og vedligehold af Metroen, herunder har Metroservice ansvaret for sikkerheden i Metroen og diverse kunderelaterede forhold. Det er Metro Service, der holder øje med at togene kører, kontrollerer billetter og udfører reparation og rengøring af togene.

Læs mere her

Kontakt

Relateret materiale

  • TAG PÅ ELEKTRONISK MUSIKREJSE I METROEN

    Kom med til koncert i Metroen med nogle af landets fremmeste kunstnere inden for den elektroniske musik. Rejsen begynder tirsdag den 16. august klokken 19 på Vestamager station.

  • METRO TIL NORDHAVNEN ER EN GOD FORRETNING

    En ny undersøgelse viser, at der er mange penge at spare og cirka 4.000 jobs at hente, hvis byggeriet af en metrolinje til den nye bydel i Nordhavnen sættes i gang i sammenhæng med Cityringen. Dog er det nødvendigt, at beslutningen træffes allerede i begyndelsen af 2012.

  • 10 MIO. MOBILBILLETTER KØBT TIL TOG, BUS OG METRO

    Siden Hovedstadens trafikselskaber gjorde det muligt for passagererne at købe billet via mobiltelefonen, er salget af mobilbilletter steget dag for dag. I sidste uge passerede mobilbilletten en milepæl med 10 millioner solgte billetter.

  • KOM BILLIGT TIL SØNDAGENS OPLEVELSER

    Plejer du at tage bilen til søndagsudflugten, får du nu en god grund til at lade den firehjulede stå i garagen og i stedet rulle ud i den kollektive trafik. En ny søndagsbillet koster nemlig kun 14 kroner.