Pressemeddelelse -

Coca-Cola i Danmark giver Facebook en central rolle i deres vinterkampagne

Nu har Coca-Cola Ski Hotel i Val Thorens for andet år i træk slået dørene op for skigæster, der kan opleve ’open happiness’ på egen krop. Med fokus på glæde og gode oplevelser har Coca-Cola Ski Hotel i år lagt endnu mere vægt på musikalske oplevelser og hyret en Resident DJ. Samtidig har Coca-Cola via sociale medier rekrutteret en Content Manager, der gennem hele sæsonen vil rapportere fra hotellet i Val Thorens, så oplevelserne kan mærkes af de danske fans på Coca-Colas Facebook side.

Med over 36 mio. fans er siden et af de største brand communities, der findes på Facebook. Heraf er ca. 200.000 af dem fra Danmark, og i år har Coca-Cola Danmark valgt at lade Facebook siden være det centrale punkt i kommunikationen for deres vinterkampagne.

”Tidligere har vi bygget microsites til denne type kampagner, men med knap 200.000 danske fans på vores Facebook side er det helt naturligt et af de stærkest medier vi kan bruge for at skabe den involvering, vi ønsker at have med vores forbrugere”, siger Lotte Bjerngaard, Market Activation Manager, Coca-Cola Danmark.

Skulle de danske fans få lyst til at opleve hotellet bliver der over de næste tre måneder mulighed for løbende at vinde rejser til destinationen. Konkurrencen bakker op om hotellets musikprofil, og gennem en musikapplikation kan brugerne dele deres foretrukne sange, lytte til de mest populære sange, se top 10 lister og hvilke populære sange de har tilfælles med deres venner.

For andet år i træk er det det danske sociale medie bureau Mindjumpers, der står bag udviklingen af  aktiviteterne på Facebook. Jonas Klit Nielsen, Founder og CEO hos Mindjumpers siger:

”Det strategiske mål i år var at gøre Facebook til en endnu mere central del af kommunikationen og samtidig øge involveringen af de danske Coca-Cola fans. Og der er lagt op til netop dette med en fuldtids Content Manager on site og en musikapplikation, der er har det i Danmark nyligt lancerede Spotify som motor. Applikationen er social i sin dna og brugerdrevet, så den fortæller hvad de mest populære sange er i konteksten af Coca-Cola Ski Hotel.”

Musik applikationen er blevet udviklet i HTML5, som gør det muligt at interagere med den via browseren fra både din smartphone og tablet. 'Med call to action i handlen og en målgruppe der ofte er online via deres smartphones har det naturligvis været vigtigt for kampagneeffekten at sikre så nem tilgængelighed som muligt' slutter Lotte Bjerngaard fra Coca-Cola Danmark.

Du kan se og følge kampagnen på http://www.facebook.com/coca-cola

Related links

Emner

  • PR, kommunikation

Mindjumpers er et full service social medie bureau.

Vi hjælper virksomheder med strategisk rådgivning, udvikling, implementering og vedligeholdelse af initiativer på sociale medier. Med udgangspunkt i vores passion, vores kendskab og erfaringer med forskellige sociale medie platforme, rådgiver vi kunder med at navigere i et dynamisk forretningslandskab, der i stigende grad er karakteriseret af brugerdrevet kommunikation.

Kontakt

  • Coca-Cola i Danmark giver Facebook en central rolle i deres vinterkampagne
    Coca-Cola i Danmark giver Facebook en central rolle i deres vinterkampagne
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download
  • Coca-Cola i Danmark giver Facebook en central rolle i deres vinterkampagne
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .doc
    Download

Relateret materiale

  • Mindjumpers deltager i social medie konference i Boston

    Mandag d. 17. oktober deltager Mindjumpers i ”Awareness Exploring Social Media Business Summit”, som er en heldagsevent på Boston Marriott Burlington i Boston. Her vil CEO & Founder fra Mindjumpers, Jonas Nielsen, deltage i en paneldiskussion omkring brugen af sociale medier. Læs mere om det her.

  • Discovery Networks løfter sløret for ny dansk kvindekanal "TLC"

    For få dage siden kunne Discovery Networks i Danmark løfte sløret for deres nye danske kanal for kvinder, som går i luften d. 6. oktober. Her hos Mindjumpers har vi været i fuld gang med at udvikle Facebook siden for den nye kanal, og mandag aften kunne vi lancere første version, som du kan læse mere om her.

  • Mindjumpers søger en Content Manager

    Er du vild med sociale medier, hvide pister og Coca-Cola? Så er du måske den kommende Content Manager til Coca-Cola Ski Hotel i Val Thorens.