Gå til indhold
Modstrøm medarbejder arbejder på computer
Kulturændring med effekt

Nyhed -

Modstrøm måler kundetilfredshed: Gladeste kundebase siden 2016

Tilfredshedsundersøgelse og Trustpilot peger i samme retning efter målrettet kulturændring.

Modstrøm har gennemført sin seneste kundetilfredshedsundersøgelse, hvor kunderne blandt andet er blevet spurgt: “Hvor tilfreds er du samlet set med at være kunde hos Modstrøm?” Resultaterne viser det højeste samlede tilfredshedsniveau siden 2016. Den samlede vurdering lander på 3,96 ud af 5 og bekræfter en fortsat positiv udvikling, som også afspejles i selskabets historiske tilfredshedsmålinger.


Udviklingen stemmer overens med Modstrøms fremgang på Trustpilot, hvor scoren i løbet af 2025 er steget fra 3,9 til 4,2. Samlet set tegner der sig et tydeligt billede af en kundebase, der oplever forbedringer i dialog, opfølgning og sammenhæng i hverdagen som elkunde.


Kulturændring med effekt

Både tilfredshedsundersøgelsen og Trustpilot-udviklingen hænger tæt sammen med en målrettet kulturændring i Modstrøm. I 2025 har virksomheden arbejdet systematisk med at ændre tilgangen til kundefeedback fra primært at håndtere henvendelser til aktivt at bruge dem som drivkraft for forbedringer på tværs af organisationen.

Tilbagemeldinger fra kunderne bliver i dag brugt som et konkret afsæt for at forbedre oplevelsen, ikke kun for den enkelte kunde, men også for kommende kunder. Det har styrket samarbejdet mellem kundeservice, teknik og produktudvikling, hvilket har gjort opfølgning til en mere integreret del af arbejdsgangene.


Tilfredshed, der kan mærkes

Undersøgelsen viser blandt andet, at en stor del af kunderne er blevet mere opmærksomme på deres strømforbrug efter skiftet til Modstrøm, og at klima og grøn omstilling spiller en væsentlig rolle i kundernes valg. Samlet set ligger tilfredsheden med kundeservice omkring 4 ud af 5, hvor henvendelser om priser, fakturaer og aftalevilkår udgør en stor del af kontakten.

“Vi kan se en klar sammenhæng mellem den måde, vi arbejder internt på, og den oplevelse, kunderne har. Når kundeservice, teknik og produktudvikling arbejder tæt sammen, kan det mærkes hos kunderne.”
- Christopher Brix, CMO i Modstrøm


Konkret handling som tak

I forbindelse med tilfredshedsundersøgelsen har Modstrøm valgt at omsætte kundernes engagement til en konkret grøn indsats. For hver besvarelse i undersøgelsen donerer Modstrøm et beløb til Plant et Træs arbejde med at skabe grønne områder og naturoplevelser for børn og unge i Danmark. Initiativet afspejler Modstrøms tilgang til ansvar, hvor kundernes feedback ikke kun bruges til forbedringer internt, men også omsættes til handling i en bredere samfundsmæssig sammenhæng.


Ambitioner for 2026
Modstrøm har en klar ambition om at løfte både kundetilfredsheden og Trustpilot-scoren yderligere i 2026. Målet er en Trustpilot-score på 4,5, og det kræver, at arbejdet med data fra anmeldelser og kunderejser intensiveres, og at kulturændringen fastholdes og videreudvikles.

“Ambitionerne er høje, og vi ved, at stærke resultater kun kommer, når vi fortsætter med at arbejde struktureret og på tværs af organisationen.”
- Christopher Brix, CMO i Modstrøm

Om undersøgelsen
Tilfredshedsundersøgelsen er gennemført blandt Modstrøms kunder i januar 2026 via Typeform. I alt har 1.509 kunder deltaget. Undersøgelsen afdækker blandt andet samlet tilfredshed, kundeservice, grøn omstilling og kundernes oplevelse af Modstrøms løsninger.

Undersøgelsen kan læses i sin helhed her:

https://modstroem.typeform.com...

Emner

Kategorier

Kontakt