Gå til indhold
Vindere af Energy Transition Award 2025
Vindere af Energy Transition Award 2025

Pressemeddelelse -

Modstrøm vinder Energy Transition Award 2025 i München

Energy Transition Award 2025 går til Modstrøm, som eneste danske energiselskab.

Vi er lidt ekstra stolte disse dage. Modstrøm er netop blevet hyldet med en Energy Transition Award 2025. Det er en pris, der hvert år gives til de energiselskaber, som for alvor rykker på den grønne omstilling.

Prisen blev overrakt ved The Smarter E Europe, Europas største energimesse, i München. Her satte EUPD Research fokus på selskaber, der gør en reel forskel for klimaet og for forbrugeren.

Blandt energiselskaber på tværs af Europa blev Modstrøm udvalgt som én af tre internationale nøglespillere. Vi er dermed det eneste danske selskab blandt årets vindere i denne kategori, og det er vi virkelig stolte af.

“Det er en anerkendelse af, at vores løsninger og vores engagement i den grønne omstilling bliver lagt mærke til i resten af Europa. Det er også en cadeau til vores kunder, som hver dag vælger grøn strøm, der gør en forskel.” - Anders Millgaard, CEO i Modstrøm.

Hvad bygger prisen på?

Energy Transition Award er baseret på en dataanalyse af energiselskaber i hele Europa med udgangspunkt i fem kunderelevante områder:

  • Grøn strøm (elektricitet)
  • Opvarmning
  • Mobilitet
  • Energieffektivitet
  • Overordnet energitransformation

Modstrøm blev især fremhævet for vores digitale tilgang, kundedialog og evne til at gøre bæredygtige valg mere tilgængelige for den enkelte dansker.

Grøn fremtid

Prisen er et vigtigt skridt for os, men også et skridt på vejen. Den grønne omstilling sker ikke af sig selv. Den kræver fællesskab, løsninger, der virker i hverdagen, og et energisystem i konstant udvikling.

Derfor er vi glade for at kunne dele denne nyhed, og taknemmelige over at stå side om side med europæiske aktører, der deler samme mål: En grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Vil du vide mere om prisen og se alle årets vindere?

Læs mere her

Emner

Kategorier


Modstrøm er Danmarks førende grønne energiselskab. Vores mission er at drive danskernes grønne energiomstilling ved at gøre det nemt, økonomisk bæredygtigt og fordelagtigt at omstille sig til grøn energi med klimavenlige og innovative produkter og services.

Kontakt