Pressemeddelelse -

Mungo Park ruller den røde løber ud til ramadanmiddag på Christiansborg

Fredag aften ruller Mungo Park den røde løber ud foran Christiansborg for at tage imod gæsterne til ramadanmiddag. Der har været overvældende stor opbakning til arrangementet. Blandt ministre, virksomhedsledere og repræsentanter for minoritetsforeninger m.fl. er der også en lang række kulturpersonligheder heriblandt skuespillerne Lars Ranthe, Jesper Christensen, Mia Lyhne og Christian Tafdrup.

"I Danmark skal alle føle sig velkomne i den demokratiske proces og i demokratiets institutioner. Uanset etnicitet, sexualitet, politisk tilhørsforhold, blodtype, foretrukkent bilmærke og religiøs overbevisning. Vi i Danmark er alle en del af demokratiet”, siger Martin Lyngbo, direktør for Mungo Park om teatrets engagement i middagen.

Folketinges formand, Mogens Lykketoft kunne ikke komme, men sender en videohilsen til gæsterne. Se Mogens Lykketofts velkomst her.

Middagen er arrangereret i samarbejde mellem Folketingsmedlem Özlem Cekic og Mungo Park. Direktører kommer til at sidde ved siden af hjemløse, præster og imamer ved siden af fagforeningsfolk, ministre ved siden af arbejdsløse og kulturpersonligheder ved siden af repræsentanter for minoritetsforeninger.

”Formålet er at samle mennesker på kryds og tværs og markere, at Danmark er et mangfoldigt samfund", siger Özlem Cekic.

Aftenen kommer til at byde på en række forskelligartede indslag: Digteren Benny Andersen læser højt af sit digt ”Verdensborger”, tre ministre holder taler. Cahit Ece spiller kurdisk musik og Rikke Bilde synger ”Om og om igen”, skrevet af Anne Linnet og Xander til Mungo Park forestillingen FORFØRERENS DAGBOG.

For ydeligere information kontakt Mungo Parks kommunikationschef Katrina Schelin på tilf. 22916605.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • ramadan
  • kulturevents
  • kunst teater
  • snapstinget
  • christiansborg
  • folketinget
  • mogens lykketoft
  • özlem cekic
  • ramadanmiddag
  • mungo park
  • oplevelsesteater
  • scene
  • skuespil
  • teater
  • teater mungo park
  • kulturoplevelser

Mungo Park er et repertoireteater med et fast tilknyttet ensemble. Mungo Park lader det være op til publikum at afgøre, hvor længe en forestilling skal spille. Det kan vi gøre, fordi vi har fastansat et ensemble af landets mest talentfulde unge skuespillere. 

Hos os biver en god forestilling længe i repertoiret. Gode forestillinger skal have tid og plads til, at publikum kan komme og opleve dem!

Kontakt

Relateret materiale

  • Mungo Park støtter Ramadan-middag i Snapstinget

    Når der afholdes Ramadan-middag i Folketinget til august, foregår det som et samarbejde mellem folketingsmedlem Özlem Cekic og teatret Mungo Park. Middagen er finansieret ved den pengepræmie, der fulgte med, da Mungo Park vandt en Reumert for forestillingen KVINDE KEND DIN KROP i 2011.

  • Programmet for efterår / vinter 2012

    Efteråets program på Mungo Park byder på dramatisering af et boligmagasin, besøg af den britiske avantgarde, gensyn med vores publikumsucceser, december-visninger i Hillerød m.m.

  • Efterårets arrangementer på Mungo Park

    Udover teaterforestillinger, afholder vi også intime koncerter, får besøg af forunderlige søndagsgæster og inviterer til fortælleaftener. Orgasme, stand-up, reggaerytmer, magi og hygge – det er ingredienserne i efterårets eventcocktail.

  • Mungo Park: Ramadanmiddag igen til næste år

    Mungo Park har netop finansieret afholdelsen af den årlige ramadanmiddag i Folketinget. Teatrets direktør udtaler: "Det har været en enorm fornøjelse, og vi har mærket opbakning fra næsten alle dele af det danske samfund. Så til næste år gør vi det igen."