Pressemeddelelse -

Mungo Park støtter Ramadan-middag i Snapstinget

Igen i år afholdes der Ramadan-middag i Folketinget. Den 17. august kl. 19.30 åbnes dørene for de knap 200 gæster, der deltager i det kulturelle arrangement i anledning af muslimernes religiøse højtid Ramadanen.

I år afholdes Ramadan-middagen af folketingsmedlem Özlem Cekic og teatret Mungo Park.

”Formålet med Ramadan-middagen er at samle mennesker på kryds og tværs og markere, at Danmark er et mangfoldigt samfund”, forklarer Özlem Sara Cekic, der to gange tidligere har inviteret til middag i Snapstinget i forbindelse med muslimernes fastemåned Ramadanen.

”Vi vil gerne signalere, at også muslimer er velkomne i det danske demokrati, og at Folketinget er alle danskernes Folketing”, siger Martin Lyngbo direktør for Mungo Park, der i år har valgt at finansiere arrangementet med penge fra en Reumert-pris, teatret tidligere har modtaget.

Blandt dem, der i dag modtager invitation til arrangementet, er alle Folketingets medlemmer, fagforeningsledere, virksomhedsledere, meningsdannere og kulturpersonligheder, samt repræsentanter fra forskellige trossamfund og sociale organisationer.

”Vi vil gerne have et arrangement, der samler folk og skaber dialog, derfor har vi inviteret bredt helt fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, såvel imamer som rabbinere og præster, og ministre såvel som fagforenings- og virksomhedsledere”, forklarer Özlem Sara Cekic.

Ved tidligere Ramadan-middage har der været flere kritiske røster ift. hvorvidt et sådant arrangement hører til i Folketinget.

”Når der er plads til både juletræsfest, julefrokost og ølsmagning, bør der også være plads til en Ramadan-middag”, understreger Martin Lyngbo.

Fakta om arrangementet

Folketingsmedlem Özlem Cekic er vært for arrangementet. Middagen er finansieret af Mungo Park ved den pengepræmie, der fulgte med, da teatret vandt en Reumert for forestillingen Kvinde kend din krop i 2011.

Fakta om Ramadanen

Ramadanen er muslimernes fastemåned, hvor der fastes fra solopgang til solnedgang. Hvert år flytter datoen ti dage. Ramadanen starter, når man har set nymånen og slutter, når man igen kan se nymånen. Traditionelt afsluttes fastemåneden med tre dages fest, som kaldes for Eid og fejres med middage, søde sager og gaver til børnene. I år falder Ramadanen i august måned.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • teater mungo park
  • teater
  • scene
  • oplevelsesteater
  • mungo park
  • kunst teater

Mungo Park er et repertoireteater med et fast tilknyttet ensemble. Teatret er udsprunget af Dr. Dante, og har alle år spillet en vigtig rolle i udviklingen af moderne dansk teater. Mungo Park lader det være op til publikum at afgøre, hvor længe en forestilling skal spille. Gode forestillinger skal have tid og plads til, at publikum kan komme og opleve dem!

Kontakt

Niels Gerner

Pressekontakt Kommunikationschef +45 40422804

Martin Lyngbo

Teaterdirektør, Mungo Park

Relateret materiale