Gå til indhold
(foto_MariaDønvang) Kom til foredrag om Venedigs storhedstid med cand.mag Steffen Løvkjær og få en gratis rundvisning i udstillingen "VENEDIG - Havets magt".
(foto_MariaDønvang) Kom til foredrag om Venedigs storhedstid med cand.mag Steffen Løvkjær og få en gratis rundvisning i udstillingen "VENEDIG - Havets magt".

Foredrag: Venedig som maritim stormagt

Dato 8 December 2022 17:00 – 18:00

Sted M/s Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør

Venedig er enestående på alle måder. Intet sted i verden er mage til og byens historie som maritim stormagt er unik. Torsdag d. 8 december får M/S Museet for Søfart besøg af cand. mag Steffen Løvkjær, der i et medrivende foredrag dykker ned i Venedigs storhedstid som maritim magtbastion.

Steffen Løvkjær er stifter af den kulturhistoriske formidlingsvirksomhed 'Historic Talks', der gennem foredrag, guidede ture og byvandringer formidler kulturhistorie. På M/S tager han publikum med tilbage til Venedig i byens allermest spændende periode fra 1400-tallet og frem til Napoleons indtog i 1799. Bliv klogere på, hvordan Venedig blev en maritim magtfaktor og byens særlige historie i forhold til handel, politik og kulturliv. Steffen Løvkjær fortæller også, hvordan den venetianske republik blev styret af dogen i byens store plads. Hør også historien om byens store skibsværft Arsenalet, hvor venetianerne byggede deres flåde på samlebånd og derfor blev i stand til at dominere middelhavets handelsruter.

Museet har åbent til kl. 20. Efter foredraget kan du tage med på en særrundvisning i den anmelderroste særudstilling ‘VENEDIG – Havets magt’, opleve M/S Museet for Søfart “after dark” og undervejs nyde en klassisk italiensk ret i cafeen.
Foredraget er gratis, når der er indløst entré til museet. Nødvendigt at booke en plads via museets hjemmeside.

Arrangementet er en del af Elsinore Evenings, hvor Helsingørs kulturliv holder åbent hver torsdag aften. Læs mere på museets hjemmeside.

Kategorier

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark