Gå til indhold
Samtale om dogmefilmen "Italiensk for begyndere" på M/S: Mød to af filmens skuespillere, Anette Støvelbæk og Ann Eleonara Jørgensen, hør historier om indspilningen af en af Danmarks største filmsucceser og om Venedigs status som filmby.
Samtale om dogmefilmen "Italiensk for begyndere" på M/S: Mød to af filmens skuespillere, Anette Støvelbæk og Ann Eleonara Jørgensen, hør historier om indspilningen af en af Danmarks største filmsucceser og om Venedigs status som filmby.

"Italiensk for begyndere" på M/S

Dato 17 November 2022 17:00 – 18:00

Sted M/s Museet for Søfart, Ny Kronborgvej 1, 3000 Helsingør

Venedig spillede en vigtig rolle i den danske filmsucces "Italiensk for begyndere". Lone Scherfigs dogmefilm om en flok menneskeskæbner på et aftenskolehold i Hvidovre og deres studietur til Venedig, ramte mange danskere direkte i hjertet. Den 22 år gamle film blev set af over 800. 000 danske biografgængere og bliver med mellemrum stadig vist på TV skærmen.I forbindelse med særudstillingen om Venedig inviterer museet til en samtale mellem filmjournalist Per Juul Carlsen og skuespillerne Anette Støvelbæk og Ann Eleonara Jørgensen, der spillede to af hovedrollerne i filmen.Torsdag d. 17 november fortæller de personlige anekdoter om arbejdet med en vaskeægte dansk dogmeklassiker. De giver også et bud på, hvor mange af os stadig husker Hall-Finn, Karen fra frisørsalonen og den klodsede bagerjomfru Olympia.

"Dogmeperioden var en vild periode i dansk film, og har sat sine grundige spor i eftertidens danske film – og ude i verden. Konceptet gav skuespillerne plads til at boltre sig og mange af dem brugte det som legeplads. Instruktøren Lone Scherfig har en stor kærlighed og omsorg for sine figurer, mens de øvrige dogmefilm var mere kyniske og kontante. Hun siger selv, at alle figurerne i filmen er som ’små forkomne hundehvalpe, der ligger våde og kolde i rendestenen, men som kommer indenfor og bliver varmen ved kaminen’. Det føltes godt at følge dem, tror jeg," siger filmanmelderen Per Juul Carlsen," der leder samtalen om filmen på M/S Museet for Søfart.

Publikum kommer også til at høre om Venedigs betydning for filmbranchen og den årlige filmfestival i Venedig, der er den ældste filmfestival i verden. Efter samtalen kl. 18 er der gratis rundvisning i museets særudstilling "Venedig - Havets magt", der bl.a., fortæller om byens kulturelle betydning både i Venedigs storhedstid og i dag.

Arrangementet er gratis, når der er er indløst entré til museet. Book en plads i salen via museets hjemmeside.
Der bliver vist enkelte klip fra filmen undervejs, men filmen bliver ikke vist i sin helhed. Museet har åbent til kl. 20 og der serveres italienske retter i cafeen.

Arrangementet er en del af Elsinore Evenings, hvor Helsingørs kulturliv holder længe åbent hver torsdag aften. Mere information om arrangementet: https://mfs.dk/detsker/italien..

Kategorier

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark