Gå til indhold
(foto: Forsvarets flyhistoriske samling) Foredrag om fire skibsforlis på M/S. Færgen SKAGERAK kom i havsnød mellem Norge og Danmark 7. september 1966. Redningshelikopteren Sikorski fik  sin ilddåb og alle om bord blev reddet.
(foto: Forsvarets flyhistoriske samling) Foredrag om fire skibsforlis på M/S. Færgen SKAGERAK kom i havsnød mellem Norge og Danmark 7. september 1966. Redningshelikopteren Sikorski fik sin ilddåb og alle om bord blev reddet.

Nyhed -

SOS - foredrag om fire katastrofale skibsforlis

Torsdag d. 9. november besøger katastrofehistoriker, Rasmus Dahlberg, M/S Museet for Søfart i Helsingør for at dykke ned i historien om fire dramatiske danske skibsforlis. Fortællinger om håb, mod og frygt, men også om menneskelige og politiske tragedier.

I september 1928 går en flok unge danske drenge om bord på skoleskibet KØBENHAVN for at blive fremtidens sømænd, styrmænd eller kaptajner. Kort før jul forsvinder skoleskibet sporløst i det sydlige Atlanterhav, og forliset er stadig et af de største et af de største mysterier i dansk søfartshistorie. Hør historien om skoleskibet på M/S Museet for Søfart torsdag d. 9. november, hvor lektor og forfatter med speciale i katastrofer og beredskab, Rasmus Dahlberg, fortæller om fire danske skibsforlis.

I forbindelse med museets nye modelskibsudstilling "Skibe på stribe" dykker katastrofehistorikeren ned i historien bag fire tragiske og meget omtalte danske forlis - fra skoleskibet KØBENHAVNS mystiske forsvinden til kontroversen omkring det påståede synkefri skib HANS HEDTOFT og skibets mytologiske forlis i 1959. Rasmus Dahlberg fortæller også om Aalborgbåden KJØBENHAVN og de dramatiske timere i 1966, hvor færgen SKAGERAK sank under en storm. Her fik redningshelikopteren Sikorski sin ilddåb og var med til at redde alle om bord.

"De fire forlis har på hver deres måde bidraget til dansk maritimhistorie. Skoleskibet KØBENHAVN har fået næsten mytisk status pga. den manglende afklaring af, hvad der egentlig skete. HANS HEDTOFT forliset er et eksempel på en "katalysatorkatastrofe", der satte skub i udviklingen af af eftersøgnings-og redningstjenesten i Grønland, men også var en både politisk og menneskelig katastrofe," siger Rasmus Dahlberg, lektor og forfatter med speciale i katastrofer og beredskab.

Fortællinger om skibsforlis fascinerer mange af os. Måske fordi de, i modsætning til mange andre katastrofer, ofte også indeholder håb om redning og overlevelse, mener Rasmus Dahlberg.

"Det bliver til fortællinger om mod, frygt og kamp for livet. Og så repræsenterer havet det store mørke, kolde og ukendte dyb, der på samme tid er livgivende og historisk har givet os mulighed for at rejse."

Foredraget "SOS -fire katastrofale forlis", torsdag den 9. november kl. 17.00 - 18.30. Museet åbent til kl. 20. Modeller af skoleskibet KØBENHAVN og HANS HEDTOFT kan ses i udstillingen "Skibe på stribe" sammen med i alt 250 modeller - små skibe med store fortællinger. Gratis med billet til museet eller årskort. Book en plads på forhånd via museets hjemmeside. Arrangementet er en del af "Elsinore Evenings", hvor Helsingørs kulturliv holder længe åbent.

For mere information eller interviews, kontakt venligst:
Presseansvarlig Heidi Vesterberg, hv@mfs.dk - +45 51 24 92 84

Related links

Emner

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark