Gå til indhold
Danmarks smukkeste hul i jorden fylder 1 år.

Pressemeddelelse -

Danmarks smukkeste hul i jorden fylder 1 år.

Søndag d. 5. oktober er det et år siden at M/S Museet for Søfart i Helsingør kunne slå dørene op til Danmarks helt nye underjordiske søfartsmuseum tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. Og det er ikke gået stille for sig det første år i de nye omgivelser, hvor gæsterne har taget flot imod det nye museum og mere end 155.000 mennesker fra ind- og udland har lagt vejen forbi. Det er 50% mere end forventet.

Ud over de mange gæster, er priser og anerkendelser også strømmet ind over museet, som af de danske anmeldere er blevet kaldt ”Danmarks smukkeste hul i jorden” og ”en arkitektonisk genistreg”. Internationalt har museets arkitektur blandet andet modtaget en RIBA Award, blevet kåret som ”Cultural Building of the Year” på arkitektursitet Archdaily.com, og blev i starten af året listet på NY Times liste over ”Places to go in 2014”. Museet har også modtaget flere priser for udstillingsdesignet som er skabt af hollandske kossmann.dejong.

M/S Museet for Søfart fejrer det første år i det underjordiske museum med gratis entré søndag d. 5. oktober i museets åbningstid kl. 11-17.


Læs mere på www.mfs.dk

For yderligere oplysninger kontakt:
Kommunikationskonsulent Line Juul Greisen på ljg@mfs.dk eller +45 22 31 13 78 

Emner

Kategorier


M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for dansk søfart fra middelalderen til i dag. Museet er en statsanerkendt og selvejende institution. Museet har i 98 år ligget på Kronborg Slot, men åbnede i 2013 med nye faciliteter og udstillinger i et nyt prisvindende museumsbyggeri tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. M/S Museet for Søfart ligger i Helsingør. 

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark