Gå til indhold
Monstersjov med Måbbe Dæk! Efterårsferie på M/S Museet for Søfart

Pressemeddelelse -

Monstersjov med Måbbe Dæk! Efterårsferie på M/S Museet for Søfart

Sømonstre, havfolk og andre mytiske væsener vælter op på dækket af DRØMMESKIBET hos M/S Museet for Søfart i efterårsferien. Og det er snart sidste chance for at opleve den populære udstilling 'Frihedens Værksted - Kløvedal & livet med Nordkaperen'.

Modige børn kan i Sømandsværkstedet bygge et vaskeægte monsterfangerskib, og hvem behøver en hundehvalp når man kan lave sit helt eget sømonsterakvarium?

Det glubske uhyre Måbbe Dæk er løs ude i dokken, så fat en rumpejolle og tag med på sømonsterjagt! Der går også rygter om en undervandsgrotte, hvor der bor et helt særligt monster. Hvis du spiller bold med monstret, giver den dig måske en gave!

Gratis rundvisninger med eksperterne

Hver onsdag og fredag kan du komme med på en sær-rundvisning med museets eksperter; kolonihistorikeren, søfartshistorikeren, arkitekturelskeren, sømanden, religionshistorikeren, militærhistorikeren, og direktøren.

Sidste chance! ’Frihedens Værksted – Kløvedal & livet med Nordkaperen’

Lørdag den 31. oktober er det sidste chance for at opleve den populære den anmelderroste udstilling ’Frihedens Værksted – Kløvedal & livet med Nordkaperen’.

Byg dit eget monsterfangerskib eller sømonsterakvarium: Lørdag d. 10. oktober – søndag d. 18. oktober kl. 11.30 – 16.30.

Sømonsterjagt på rumpejoller: Lørdag d. 10. oktober – søndag d. 18. oktober kl. 11.30 – 16.30.

Leg i DRØMMESKIBET: Lørdag d. 10. oktober – søndag d. 18. oktober kl. 11 – 17. Børn har gratis entré til museet.

https://mfs.dk/detsker/monstersjov/

DRØMMESKIBET er støttet af Nordea-fonden og Lauritzen Fonden.

Gratis rundvisning med eksperterne: Hver onsdag og fredag kl. 11.30. Gratis når der er indløst billet til museet.

Frihedens Værksted – Kløvedal & livet med Nordkaperen: Sidste chance 31. oktober. Udstillingen er udviklet af Naturhistorisk Museum Aarhus og er støttet af Nordea-fonden. 

Emner

Kategorier


M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark