Gå til indhold
Keynote speaker på Mynewsday 2020: Christina Knight
Keynote speaker på Mynewsday 2020: Christina Knight

Blogindlæg -

Mynewsday: Årets første keynote speaker!

Mynewsday 2020 - The end of the Mad Men Era

På Mynewsday taler keynote speaker Christina Knight om, hvordan ligestilling, inklusion og diversitet kan skabe forandring i samfundet samtidig med, at det gavner organisationer og reklamebranchen.

Christina Knight er Creative Director med mere end 30 års erfaring i reklamebranchen. Hun er kendt i Sverige for sit kreative arbejde og er en stærk stemme i debatten om ligestilling, inklusion og diversitet. Et arbejde, som hun har vundet flere priser for. Hun er forfatter til bøgerne “Mad Women” og “Not Buying It” om emnerne. Christina Knight er også mentor og bestyrelsesmedlem i UN Women og IAW (International Allicance of Women). Hun arbejder som Creative Director på bureauet The Amazing Society i Stockholm. Mød Mynewsdays første keynote speaker her!

Du har valgt at tale om “The end of the Mad Men Era”, hvorfor netop dette emne?

- Fordi jeg stadig ofte bliver forbløffet over, at vi ikke er kommet længere, når det gælder ligestilling og diversitet i vores branche. Det er pinligt og uprofessionelt, at vi i 2020 stadig ikke afspejler verden og samfundet, sådan som samfundet faktisk ser ud. Dermed mister vi relevans for vores målgrupper, når vi går glip af erfaring, baggrund og perspektiver.

Det er ikke blot en irriterende blind vinkel, det påvirker også kulturen, strategien og økonomien negativt, når vi i vores branche ofte er en meget homogen gruppe medarbejdere og chefer.

Det er på tide, at vi efterlader gamle strukturer bag os og ser fordelene ved at blive mere ligestillede, inkluderende og dermed relevante - og det glæder jeg mig til at tale om på Mynewsday 2020.

Hvad er dine vigtigste tips til at arbejde med mere inkluderende kommunikation?

- Det er at sørge for, at forståelsen for, hvad inklusion kan tilføre, er på plads. Det skal ikke bare være et smart PR-greb, for hvis man vil gøre en reel forskel, skal det gennemsyre værdierne, lederskabet, rekruttering, kultur, produktion og sprog. Det arbejde tager tid og kræver et budget, hvis det skal blive en succes. For at ville det, skal ledelsen forstå de mange fordele, der kommer med mere inklusion.

Hvad kan årets deltagere lære af dig?

- Jeg håber, at de bliver inspirerede til at overveje, hvordan det ser ud i deres egen organisation, og hvilke muligheder de har for at skabe større lighed og diversitet. De skal forstå, at det har konsekvenser for både kultur, varemærke og bundlinje at ignorere de stærke forandringsvinde, der blæser ind over branchen.

Hvordan tror du, at det kommende år ser ud inden for digital PR og kommunikation?

- Jeg tror og håber, at pandemien, klimakrisen, ligestillingsdebatten og det globale, politiske landskab har lært os noget. At det gør os mere ydmyge og bevidste om vores sårbarhed og nødvendigheden af at arbejde mere inkluderende, så flere stemmer tegner de kommende års kommunikation.

Mynewsday løber i år af stablen den 5. november, det er en halv dag med inspirerende talere, og det afholdes digitalt og på engelsk. Arbejder du med kommunikation, PR eller marketing? Tilmeld dig helt gratis her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Relaterede events

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk