Gå til indhold
Sådan udarbejder og publicerer du content med Mynewsdesk

Blogindlæg -

Sådan udarbejder og publicerer du content med Mynewsdesk

Vi hører ofte kommunikatører klage over, “at de ikke har noget at skrive om.” Det at de ikke har en historie at fortælle, er en myte, som vi gerne vil aflive med det samme. Alle brands har et eksistensgrundlag og dermed en historie at fortælle.

Før du skriver din historie og fortæller den til omverden, er der nogle få ting, du skal overveje: a) at du skaber content af de rette årsager, og b) at dit content når ud til den rette målgruppe.

1. Find ind til kernen af virksomhedens eksistensgrundlag

Forbrugere køber oftest ikke det virksomheden gør, men grunden til at den gør det. Derfor er første skridt at tænke over, hvad virksomhedens kerneformål egentlig er. Hvorfor eksisterer virksomheden? Hvad står virksomheden for? Hvad er virksomhedens grundlag? Hvad vil du opnå? Anvend disse spørgsmål til at identificere virksomhedens eksistensgrundlag, og lad det forme grundlaget for din historie.

2. Content er meget mere end pressemeddelelser

Når vi tænker på content, tænker vi ofte straks på pressemeddelelser. Content kan tage mange forskellige former, og det er vigtigt at tænke over de mange muligheder. Her er nogle eksempler:

  • Blogs
  • Webinarer
  • e-bøger
  • Videoer
  • Billeder
  • Infografikker
  • Sociale medier

Husk at alle typer af content kan supportere hinanden. For eksempel kan en e-bog blive understøttet af relevante blogs, interviews, citater på sociale medier med mere.

3. Overskrifter kan skabe magi

Selvfølgelig skal overskrifterne, a) tydeliggøre hvad historien handler om og b) fange læserens opmærksomhed. Men der er mere i det end det. Lidt magi kræves, og vi har fundet de magiske ord:

Udløsende ord + Adjektiv + nøgleord + tilsagn

Idealistisk set, så skal din overskrift indeholde den ovenstående kombination, men du kan selvfølgelig lege med rækkefølgen. I stedet for at sige “Tab dig hurtigt” (et løfte), så tilføj et adjektiv og et tilsagn, der er mere målbart, og du får straks en mere fængslende overskrift. Et eksempel kunne være: “Således taber du let 1 kilo på en uge”. Brug gerne facts til at bakke dit udsagn op.

4. Less is more

Mennesker er utålmodige og vil have deres information hurtigt. Gå derfor direkte til sagen, når du skriver. Hvis du gør det, vil der være meget større chance for, at dit content bliver læst og delt.

Vi er dog alle skyldige i at skrive lidt lange tekster en gang imellem, da vi ofte fylder vores tekster med unødvendige biord som for eksempel “meget” og “virkelig”.

5. kend dine læsere

Det er godt at kende sit publikum men for at opnå betydningsfuld involvering, skal du tale til deres behov og interesser.

Et godt sted at starte er med dine nuværende læsere. Mynewsdesks analyseværktøj giver dig mulighed for at se følgende:

  • Hvem der åbner dine emails
  • Hvem der deler dit content
  • Hvilke enheder folk anvender, når de besøger din hjemmeside (mobiltelefon, iPad, computer osv.)
  • Hvilke sociale feeds dine kontakter er tilmeldt
  • Kommunikationen du har med dine kontakter

Med al denne information bliver du i stand til at opbygge et mere akkurat billede af din målgruppes behov og interesser og dermed skræddersy din fremtidige kommunikation.

6. Publicer på tværs af forskellige platforme

Folk søger deres nyheder og content fra flere forskellige kanaler som for eksempel newsrooms, LinkedIn og Twitter blandt andre. Mynewsdesks værktøj tillader dig at publicere dine historier på tværs af forskellige platforme.

At vide hvor dit publikum befinder sig, er lige så vigtigt som at være tilstede på tværs af alle kanaler. Det er dog vigtigt at forøge fokus på de kanaler, hvor dit publikum er mest aktivt.

7. Distribuer direkte til de rette personer

Ikke alle i dit netværk vil være lige interesserede i det content, de modtager. Mynewsdesk giver dig mulighed for at skabe lister, som gør det muligt at målrette dit content til specifikke personer. Følgere og abonnenter på dit newsroom vil modtage en notifikation, når du udgiver nyt content, hvilket betyder, at de bliver opdateret med din virksomheds nyheder, hvis de selv vælger det.

Hvis du ønsker flere tips, om hvordan du bliver ekspert i at håndtere hele workflowet inden for PR, så læs vores e-bogserie.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk