Gå til indhold
Starbucks flytter markedsandele på hylder i danske supermarkeder og butikker.
Starbucks flytter markedsandele på hylder i danske supermarkeder og butikker.

Pressemeddelelse -

Nestlé har med Starbucks ændret kaffesalget i Danmark

Fødevarevirksomheden Nestlé omsatte i årets første ni måneder for 429,5 milliarder kr. og havde en organisk vækst på 3,5 pct. Det viser koncernens regnskab for årets tre første kvartaler, og i Danmark har Nestlés markedsføring af Starbucks-produkter været en sand game changer for Nestlé Danmark i de danske supermarkeder.

Nestlé forventer en organisk vækst for hele året på omkring 3 pct.

Nestlé-koncernens CEO, Mark Schneider, udtaler i forbindelse med regnskabet:

”Nestlé er forblevet modstandsdygtig i et vanskeligt og ustabilt miljø. Vores medarbejdere har handlet på en ansvarlig og hurtig måde for at afbøde virkningen af den globale pandemi og har hurtigt tilpasset sig forbrugernes behov. Stærk organisk vækst var bredt baseret og understøttet af vedvarende momentum i Nord- og Sydamerika, Purina PetCare og Nestlé Health Science samt accelerationen af vores kaffeforretning i tredje kvartal. Vi fortsætter med at udvikle vores portefølje med hurtighed og disciplin. Som et eksempel omdanner vi Nestlé Health Science til et ernærings- og sundhedskraftcenter gennem en kombination af stærk organisk vækst og målrettede opkøb. De nylige tilføjelser af Zenpep, Vital Proteins og Aimmune Therapeutics er yderligere skridt i udvidelsen af vores ernæringsmæssige sundhedstilbud,” siger Mark Schneider.

I Danmark har de første ni måneder budt på fornuftige resultater på tværs af Nestlés mange produktkategorier, som dækker fx kaffe, chokolade, plantebaseret mad, morgenmad, børne-ernæring, medicinsk ernæring og saucer/fonder.

Den nye landechef i Danmark, Thomas Blomqvist, har i sine tre måneder på posten haft stort fokus på sikkerhed for kunder, medarbejdere og forbrugere i denne Corona-tid.

Salgsmæssigt peger han på især det store kaffeområde som en vigtig faktor i 3. kvartal for Nestlé Danmark:

”Starbucks, Nescafé og Nescafé Dolce Gusto viser stærke væksttal og bidrager meget til den nuværende kategorivækst inden for kaffe. Det er glædeligt, at vi kan vise større vækst end markedet generelt i de segmenter, hvor vi opererer. Det har vist sig tydeligt i dansk detailhandel, at danske forbrugere værdsætter Starbucks' produktportefølje med kapsler, filterkaffe og hele bønner. På mindre end et år har Starbucks etableret sig som en klar markedsleder inden for kapsler i Danmark. Det er noget, vi virkelig er stolte af,” siger Thomas Blomqvist.

Situationen med Corona har tydeligvis en effekt på øget forbrug i hjemmet, når de, der har mulighed for det, i høj grad arbejder hjemmefra. Det danske marked for instant kaffe, kapsler og hele bønner fortsætter med at stige, mens traditionel filterkaffe falder.

”Ud over kaffe har vi set en større efterspørgsel efter vores plantebaserede produkter i perioden under mærket Hälsans Kök. Vi mærker en øget forbrugerinteresse for miljø. Det handler også om flexitarians, der veksler mellem at spise kød og at have kødfrie dage, og her ser vi, at vores produkter giver mulighed for at tage de første skridt imod en mere bæredygtig livsstil. Dele af konfekturesalget blev påvirket negativt begyndelsen af Corona på grund af ændrede indkøbsmønstre, men det har udviklet sig positivt her i tredje kvartal. På det danske marked for morgenmadsprodukter ser vi en generelt stigende efterspørgsel efter produkter med et lavt sukkerindhold. Nestlé er godt positioneret i kategorien, og for nylig lancerede vi i Danmark som det første land i verden, Cheerios Oat Apple Cinnamon, der ud over at bestå af 92 pct. fuldkorn også bærer det grønne nøglehul og symbolet på det danske fuldkornspartnerskab,” siger landechefen.

Yderligere oplysninger fås hos Martin Broberg, kommunikationschef i Nestlé Danmark: martin.broberg@dk.nestle.com

Emner

Kategorier


Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 308.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 650 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som NESCAFÉ, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og KitKat til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

Kontakt

Relateret materiale

  • Mange forbrugere, der normalt foretrækker at handle i Nespressos fysiske butikker, købte under Corona-krisens begyndelse for første gang på deres kaffe på Nespressos hjemmeside.

    Starbucks-produkter buldrer frem i dansk detailhandel

    Nestlé, der er verdens største fødevarevirksomhed, omsatte i første halvår af 2020 for 289 milliarder kr. og havde en organisk vækst på 2,8 pct. I Danmark har første halvår budt på fornuftige resultater på tværs af Nestlés mange produktkategorier. Bl.a. har lanceringen af produkter fra Starbucks i dansk detailhandel været en succes på kaffemarkedet. Også Nespresso har klaret sig godt.

  • Aldrig er der i Danmark drukket så meget Nescafé som i 2019. Og på verdensplan drikkes der 6.000 kopper Nescafé - i sekundet.

    Aldrig er der drukket mere Nescafé i Danmark end i 2019

    Føde- og drikkevarer for 650 mia. kr. Det solgte Nestlé, der er verdens største fødevarevirksomhed, for i 2019, hvor den schweiziske virksomheds nettoresultat endte på 88,4 mia. kr. Også i Danmark gik det godt for Nestlé, fx er der aldrig solgt så meget Nescafé som i 2019.

  • Nu kan man også få Starbucks kaffe på hylderne i danske supermarkeder! Dermed bringer Starbucks for første gang kaffen hjem i de danske stuer - og kaffehylderne i supermarkederne får nyt liv med de nye spændende produkter..

    Nestlé bringer Starbucks kaffe ind i dansk detailhandel

    Starbucks kommer hjem til dig! For nu bringer Nestlé det ikoniske kaffebrand ud i de danske supermarkeder med et bredt sortiment af kaffe - som filterkaffe, helbønner og til kapselmaskiner. I første omgang er det Starbucks i de kendte Nespresso-kapsler. Nestlés danske landechef, Henriette Kjær Schmidt, forventer, at det vil ændre det danske kaffemarked.

  • Nestlé Danmark har som stort kaffehus med brands som fx Nescafé, Nespresso og Starbucks vist sin styrke.

    Nestlé Danmark havde fordel af sit ’kaffehus’ i 2020

    Nestlé Danmark har i 2020 haft fordel af Nestlés position som ’Nordisk Kaffehus’ med mange store brands. 2020 var et Corona-år, hvor Nestlé Danmark havde fuld fokus på sikkerhed og sundhed for forbrugere, kunder og medarbejdere. Det var også været et år, hvor Nestlé som stort kaffehus med brands som fx Nescafé, Nespresso og Starbucks har vist sin styrke.