Gå til indhold
”Intet plastik bør havne på en losseplads,” siger Mark Schneider, topchef i Nestlé. Derfor investerer virksomheden nu ca. 14 mia. kroner i kampen mod plastikemballage.
”Intet plastik bør havne på en losseplads,” siger Mark Schneider, topchef i Nestlé. Derfor investerer virksomheden nu ca. 14 mia. kroner i kampen mod plastikemballage.

Pressemeddelelse -

Nestlé lancerer nye milliardtiltag i kampen mod plastik

Nestlé vil investere op til 2 mia. CHF (ca. 14 mia. DKK) for at lede skiftet fra jomfruplast til genbrugsplast, som sikkert kan benyttes til fødevarer, og for at fremskynde udviklingen af innovative, bæredygtige emballageløsninger.

Når plastkasser fremstilles af rent overskudsplast, direkte fra produktionslinjerne, sparer det miljøet for 90 pct. af den CO2, der bruges på at fremstille plastkasser af ny jomfruplast, for det er ressourcekrævende at fremstille ny plast sammenlignet med at genbruge plast.

Det nye milliardtiltag fra Nestlé bygger oven på Nestlés forpligtelse fra 2018, hvor virksomheden forpligtede sig til inden 2025 at gøre al sin emballage genanvendelig. Tiltaget betyder, at Nestlé vil reducere brugen af jomfruplast med en tredjedel i samme periode, mens virksomheden arbejder med andre aktører for at fremme den cirkulære økonomi. Det nye tiltag betyder også, at Nestlé vil sætte en indsats i gang for at rydde op i plastaffald fra have, søer og floder.

Fødevarekvalitet og sikkerhed er vigtigst for Nestlé, og emballering spiller en vigtig rolle i at sikre netop det. De fleste plastmaterialer er vanskelige at genbruge som fødevareemballage, og det fører til en begrænset forsyning af genbrugsplast til fødevarer. For at skabe et marked for dette forpligter Nestlé sig derfor til at købe op til to millioner ton genbrugsplast, som kan bruges som sikker fødevareemballage, og til det formål har Nestlé afsat mere end 1,5 mia. CHF (ca. 10,4 mia. DKK) til at betale en attraktiv pris for disse materialer. Den pris vil blive tilbudt indtil 2025. Pengene vil Nestlé finde internt ved at øge driftseffektivitet i virksomheden, så initiativet holdes indtjeningsneutralt.

Innovation inden for emballage, herunder nye materialer, genopfyldningssystemer og genvindingsløsninger, er andre vigtige udfordringer på vejen mod en affaldsfri fremtid. Ud over Nestlés egen store udviklingsindsats inden for bæredygtig emballage gennem Nestlé Institute of Packaging Sciences vil virksomheden lancere en fond på 250 millioner CHF (ca. 1,7 mia. DKK). Fonden skal investere i nystartede virksomheder, der fokuserer på bæredygtig emballage.

Disse to initiativer kommer ud over Nestlés store, igangværende bestræbelser inden for forskning, indkøb og fremstilling for at gøre emballagen genanvendelig og bidrage til Nestlés 2050-mål om at opnå et niveau, hvor virksomheden har nul drivhusgasemissioner (netto-mål). Som en del af virksomhedens emballageforpligtelse og for at øge gennemsigtigheden vil Nestlé fortsætte med at skitsere yderligere initiativer og jævnligt offentliggøre sine fremskridt.

”Intet plastik bør havne på en losseplads,” siger Mark Schneider, topchef i Nestlé.

”At gøre genanvendt plast sikkert til mad er en enorm udfordring for vores industri. Derfor vil vi udover at minimere brugen af plast og at indsamle affald også lukke udfordringen med at gøre plast genanvendeligt. Vi tager nu dristige skridt for at skabe et bredere marked for genbrugsplast i fødevarekvalitet og for at øge innovationen i emballageindustrien. Vi byder andre velkommen til at være med på denne rejse,” fortsætter Mark Schneider.

Også Ellen MacArthur Foundation bifalder Nestlés nye tiltag:

"Vi er glade for at se Nestlé investere to mia. CHF (ca. 14 mia. DKK) i retning af at skabe en cirkulær økonomi inden for plast, ligesom vi er glade for at se virksomhedens løfte om, at dens brug af jomfruplast som emballage vil blive reduceret med en tredjedel i 2025. Ved at eliminere den plast, vi ikke har brug for, innovere i områder som genanvendelsesmodeller og nye materialer og cirkulation af den plast, vi har brug for - også i mere udfordrende anvendelser til sikker brug ved fødevarer - kan vi skabe en økonomi, hvor plast aldrig bliver affald. Opfyldelsen af de forpligtelser, der nu annonceres af Nestlé, vil bidrage væsentligt til at virkeliggøre denne vision,” siger Andrew Morlet, administrerende direktør, Ellen MacArthur Foundation.

I Norden er Nestlés arbejde med bæredygtig emballage og CO2-reduktioner allerede i fuld gang:

”For at være i stand til at etablere de rigtige handlinger er det første skridt at måle og være gennemsigtig med, hvor vi står. Vi er stolte af at sige, at tre ud af vores fire nordiske fabrikker har nul CO2-emissioner, og vores babymadfabrik i Finland bruger allerede 99 pct. genanvendelige emballagematerialer. På vores kaffefabrik, ZOÉGAS, i Helsingborg ligger vi på 66 pct. Her er vores største udfordring de flerlagsmaterialer af plast, der bruges i direkte kontakt med fødevarer, fx filterkaffe, for at beskytte kvaliteten og friskheden. Vi arbejder i tæt samarbejde med leverandører og andre partnere for at finde nye materialer, der hjælper os med at opfylde vores forpligtelser. Samarbejde på tværs af værdikæden og også konkurrenter er den eneste vej frem til at tackle denne vigtige udfordring,” siger nordisk direktør for produktion og logistik i Nestlé, Svante Palebo.

Emner

Kategorier


Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 308.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 603 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som Nescafé, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og KITKAT til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

Kontakt

Relateret materiale

  • Nestlé sætter nu trumf på kampen mod plastaffald, herunder ikke mindst mængderne af plast i verdenshavene, ved at sætte en række nye, konkrete handlinger i søen - for eksempel kommer Nesquik nu ud i papiremballage.

    ​Nestlé sætter fuldt blus på kampen mod plast

    Nestlé sætter nu trumf på kampen mod plastaffald, herunder ikke mindst mængderne af plast i verdenshavene, ved at sætte en række nye, konkrete handlinger i søen. Det sker for at opfylde Nestlés næsten ét år gamle, offentlige forpligtelse til at gøre 100 pct. af Nestlé-emballagen genanvendelig inden 2025 med særligt fokus på at undgå plastaffald.

  • Nestlés nye institut for emballagevidenskab, som er en del af Nestlés globale forskningsorganisation, vil blive placeret i Lausanne, Schweiz. Det vil beskæftige omkring 50 mennesker og inkludere et topmoderne laboratoriekompleks.

    ​Nestlé opretter nu institut for plastforskning

    Verdens emballageudfordring, særligt inden for plast, får nu verdens største fødevarevirksomhed, Nestlé, til at oprette et institut, der skal forske i brugbare, sikre og miljøvenlige emballageløsninger. Det får navnet Nestlé Institute of Packaging Sciences. Det er et yderligere skridt for at nå virksomhedens egen forpligtelse til at gøre al Nestlés emballage genanvendelig inden 2025.

  • For første gang rangerer Nestlé som en "Tier 2"-aktør (næsthøjeste kategori) i den årlige undersøgelse fra NGO'en BBFAW af fødevareindustriens bestræbelser på at forbedre standarder rundt om i verden. I den kategori ligger også danske Danish Crown.

    Får global anerkendelse for dyrevelfærd

    En stor, global NGO, BBFAW (Business Benchmark on Farm Animal Welfare), der måler dyrevelfærd, har i sin nyeste undersøgelse anerkendt Nestlés bestræbelser på at forbedre dyrevelfærd i hele sin forsyningskæde. For første gang rangerer Nestlé som en "Tier 2"-aktør (næsthøjeste kategori) i den årlige undersøgelse af fødevareindustriens bestræbelser på at forbedre standarder rundt om i verden.

  • Nestlé vil stoppe afhængigheden af jomfruplast – plast fremstillet af ikke-vedvarende, fossilt brændstof. Det investerer Europas største virksomhed bl.a. 14 milliarder kroner i.

    ​Nestlé underskriver European Plastics Pact

    Nestlé har underskrevet det store europæiske plastinitiativ, European Plastic Pact, som bl.a. den danske regering – sammen med Frankrig og Holland – har søsat, så bl.a. Nestlé kan opnå 100% genbrugelig eller genanvendelig emballage og reducere brugen af jomfru plast med en tredjedel inden 2025.

  • Aldrig er der i Danmark drukket så meget Nescafé som i 2019. Og på verdensplan drikkes der 6.000 kopper Nescafé - i sekundet.

    Aldrig er der drukket mere Nescafé i Danmark end i 2019

    Føde- og drikkevarer for 650 mia. kr. Det solgte Nestlé, der er verdens største fødevarevirksomhed, for i 2019, hvor den schweiziske virksomheds nettoresultat endte på 88,4 mia. kr. Også i Danmark gik det godt for Nestlé, fx er der aldrig solgt så meget Nescafé som i 2019.

  • Nestlé og over 100 andre europæiske aktører: en grøn omstilling er svaret på alle de udfordringer, som EU står med efter COVID-19.

    Kæmpe potentiale for grøn omstilling efter COVID-19

    Tiden efter COVID-19 har et kæmpestort potentiale for grøn omstilling, og vi må være klar til handling for at skabe en økonomi baseret på grønne principper. Det skriver en stor gruppe af EU-ministre, NGO’er og virksomheder – herunder Nestlé, LEGO, IKEA og Volvo – i et åbent brev, der opfordrer EU-landene til at prioritere grøn omstilling. Brevet er underskrevet af mere end 100 aktører.