Gå til indhold

Kategorier: universiteter

  • "Erfaring er vigtig i ansættelser, men det er langt fra alt. Vi kigger i Nestlé meget på personlighed og drive, og det bør man gøre mere i Norden, når man ansætter. Erfaring fylder for meget," siger rekrutteringsekspert Bolette Spottag Eisensee.

    Opråb fra eksperter: Vi kan tabe de unge på gulvet. Lige nu.

    Nestlé Norden og Aarhus Universitet mener, at ungdomsarbejdsløshed er blevet et endnu større problem i Danmark under Corona. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner må gøre mere for at få nyuddannede i arbejde. Erfaring vægtes for højt i ansættelser, mener Nestlé Danmark, der opfordrer til at vægte personlighed højere i ansættelser. Ellers kan vi som samfund tabe dele af en generation på gulvet.

  • Corona har ramt de unge endnu hårdere på jobmarkedet, og derfor må virksomheder gøre mere for at få arbejdsløse unge i arbejde, siger Bolette Spottag Eisensee, Nordic Talent Attraction Specialist i Nestlé. (Foto: Søren Svendsen)

    Vil skabe 800 jobmuligheder for unge

    Hver tiende ung er arbejdsløs. Unge er som altid hårdere ramt end andre på jobmarkedet. Opgaven med at få flere unge i arbejde, så Danmark ikke delvist taber en generation på gulvet, er større lige nu end i mange år, og myndigheder og jobcentre kan ikke løse udfordringen alene. Virksomheder må gøre mere. Derfor inviterer Nestlé Danmark og Aarhus Universitet nu til et job-webinar for unge.