Nyhed -

Norconsult skal bidrage til udvikling af ny bydel, Jernbanebyen

Mellem Vesterbro, Kgs. Enghave og Teglholmen centralt i København ligger det 365.000 kvm store område, Jernbanebyen. Området skal udvikles til en moderne bydel med boliger, erhverv, detailhandel, skole, kollektiv trafik, fællesskaber og grønne arealer. Og det skal naturligvis ske i overensstemmelse med stedets særlige placering og karakter.

Norconsult er i Team Vandkunsten & Holscher Nordberg udvalgt til at deltage i det spændende udviklingsforløb om Københavns nye bydel - et parallelopdrag, hvor der ikke nødvendigvis udpeges én vinder, men hvor det er muligt at kombinere gode forslag fra flere teams i den helhedsplan, som skal udarbejdes efter konkurrencen.

DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme skriver i deres pressemeddelelse, at de modtog et ekstraordinært og imponerende felt af 30 ansøgende teams, og de har valgt fem særdeles stærke teams med både danske og internationale erfaringer inden for byudvikling i stor skala.

- De fem teams er udvalgt på baggrund af deres kompetencer inden for planlægning og etablering af byliv, fællesskaber, bynatur og grønne områder, samt deres evner til at arbejde med både byudvikling i stor skala og i områder med bevaringsværdige bygninger, siger Søren Beck-Heede, adm. direktør i DSB Ejendomsudvikling.

Der er også lagt vægt på ansøgernes forståelse af området og dets potentiale, evner til at indgå i dialogprocesser og erfaringer med realisering af byudviklingsprojekter, tilføjer han.

Forslagene skal flette nyt og bevaringsværdigt byggeri sammen i en helhedsplan for Jernbanebyen, og bygge videre på den sjæl og de kreative kræfter og initiativer, der allerede spirer i området, samt ikke mindst binde Jernbanebyen sammen med nabobydelene.

De fem teams skal tage udgangspunkt i konkurrenceprogrammet og grundejernes visioner for Jernbanebyen. Med i grundlaget for konkurrencen er også en lang række forslag og idéer fra interesserede borgere, foreninger med mere, som har benyttet sig af muligheden for at give deres besyv med om udviklingen af Jernbanebyen.

Bedømmelsen af de fem projekter foretages af et vurderingsudvalg med repræsentanter fra DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme, eksterne fagdommere, rådgivere fra Københavns Kommune og grundejernes egne, faglige rådgivere.

Team Vandkunsten Holscher Nordberg består af arkitekter fra Vandkunsten og Holscher Nordberg, landskabsarkitekt Marianne Levinsen, trafikplanlæggere og anlægsingeniører fra Norconsult samt et ekspertpanel: idræt- og bevægelseskonsulent Søren Hemmingshøj, Bactocon vandhåndtering, Kenneth Balfelt Team – social kunst og byrum, kulturarvseksperter Birk Jørgensen & Søberg og bystrateger fra Bureauet Niels Bjørn.

Emner

  • Bygning, ejendom

Relateret materiale

  • Stigsborg Brygge bygherrerådgivning

    Norconsult-KAAI indgår som ingeniørrådgiver i det team, som Aalborg Kommune har udpeget som vinder af bygherrerådgiverydelserne for udvikling og udførelse af nyt børneunivers på Stigborg Brygge i Nørresundby.

  • Theodora Hus, Carlsberg Byen

    Theodora Hus kunne den 10. januar fejre rejsegilde og endnu en milepæl er nået i dette spændende projekt med boliger i Carlsberg Byen som Norconsult deltager i sammen med Adept og Bent Nygaard Sørensen.

  • Den nye Østre Landsret

    Sammen med A. Enggaard, Henning Larsen Architects A/S er Norconsult på teamet som har vundet projektet om den nye Østre Landsret. Bygningen skal opføres på den 4.600 kvadratmeter store grund i Trælastholmen i Københavns Nordhavn, som Bygningsstyrelsen i 2017 købte af By & Havn.
    Projektet, der er bestilt af Bygningsstyrelsen på vegne af Domstolsstyrelsen, er udbudt som et offentlig-privat-pa

  • Udbygning af Glostrup Bymidte

    Norconsult Arkitektur skal stå i spidsen for en bæredygtig udbygning af Glostrup Bymidte. Der er tale om en ny helhedsplan med Glostrup Kommune og PFA Ejendomme som bygherre, der skal sikre en sammenhængende bymidte med attraktive by- og parkrum samt god mobilitet.
    Det trafikale knudepunkt omkring Glostrup Station skal moderniseres ud fra kommunens ønske om en bæredygtig udbygning og fortætnin