Bæredygtighed på NorthSide: De store slag venter forude
NorthSide har netop præsenteret bæredygtighedsrapporten for 2018, og ligesom tidligere år vidner rapporten om et intensivt og ambitiøst arbejde med klima- og miljømålsætninger.
NorthSide har netop præsenteret bæredygtighedsrapporten for 2018, og ligesom tidligere år vidner rapporten om et intensivt og ambitiøst arbejde med klima- og miljømålsætninger.
Så er det sidste udkald, hvis man vil sikre sig en partoutbillet til dette års festival
Både billetkøbere og frivillige kan dagen inden NorthSide få armbånd på til en festlig forfest med dj’s og lokal livemusik
På NorthSide 2019 sætter festivalen og HiFi Klubben fokus på snak under koncerter med kampagnen ”Just Listen”
For femte år i træk kan festivalgæster nyde eksklusive gin-cocktails i Njord Gin Club på NorthSide. For at markere mini-jubilæet og hylde stedet, hvor Njord Gin-eventyret for alvor tog fart, lancerer Njord og NorthSide i år en eksklusiv gin i begrænset antal.
De aarhusianske stjerneskud i Liss erstatter Alice Merton, som desværre er blevet nødt til at melde afbud
Siden 2016 har Sidesporet på Godsbanen med succes fungeret som et brugerdrevet fristed for udsatte borgere fra Aarhus Midtby. En ny aftale med Aarhus Kommune og NorthSide sikrer, at arbejdet med Sidesporet fortsætter, og fra slutningen af juni 2019 kan de flytte til nye og endnu bedre lokaler på Håbets Allé.
First Aid Kit har desværre været nødt til at aflyse hele deres Europa-turné, hvilket giver plads til, at albumaktuelle Oh Land nu overtager pladsen i programmet
Topaktuelle Søren Huss sætter prikken over i’et i musikprogrammet, mens ARoS, Absurt Tonic og to hiphop-eksperter deler ud af deres ekspertise i Kolonihaven
Det populære spejltelt vender tilbage til NorthSide med en spektakulær kabaret og masser af musik, burlesque, cirkus, swing dans og naturligvis også glitter wrestling
Superstruct Entertainment (”Superstruct”) har investeret i og indgået et nyt partnerskab med Down The Drain Group (”Down The Drain”), den største uafhængige koncert- og festivalarrangør i Danmark. De finansielle vilkår for handlen er ikke offentliggjorte.
NorthSides hyggelige åndehul vil byde på omkring tyve forskellige events, der spænder fra tangoundervisning og naturvin til keramikmaling og fremtidens festivalmad
NorthSide har på ti år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen med fem danske navne i 2010 og to udsolgte dage i Ådalen ved Aarhus med internationale topnavne i 2011 til en prisvindende festival i verdensklasse med 35.000 gæster og gennem tiden navne som Radiohead, Frank Ocean, Björk og Nick Cave på plakaten.
Både 2014 og 2015 var udsolgt med 35.000 gæster, og i 2017 var den tidligst udsolgte i festivalens historie og største med 40.000 gæster. NorthSide kunne i 2019 fejre 10-års jubilæum sammen med blandt andre New Order, Major Lazer, Khalid, Migos og Bon Iver.
NorthSide har et højt ambitionsniveau, der ikke kun reflekteres i et stort musikbudget og et ønske om at bringe endnu flere internationale topnavne til Aarhus, men også i et konstant arbejde for at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed, når det kommer til lyd, lys og sceneopbygning, så både musikere og publikum vil få en fantastisk oplevelse på festivalen. Musikken vil altid være det vigtigste på NorthSide, og når kernepublikummet er kvalitetsbevidste musikelskere, skal dette naturligvis reflekteres både i programmet og i omgivelserne.
NorthSide har slået sig op på kerneværdierne Innovation, Bæredygtighed og Musik, og de tre punkter er fortsat i fokus både i det forberedende arbejde, på selve festivalpladsen, og når der skal vælges samarbejdspartnere. Eksempelvis er alt materiale til NorthSide trykt på stenpapir, som er den mest bæredygtige papirløsning, og man har eksperimenteret med ølkrus, der var lavet af mælkesukker fra majs og gulerødder, der nedbrydes i jorden efter et par måneder. I 2017 kunne man desuden præsentere et udvalg af mad, der som den første festival i Danmark var 100% økologisk på tværs af alle madboder samt artist- og crewcatering.
Fra festivalens side er man desuden interesseret i at aktivere det aarhusianske erhvervsliv samt trække på de enorme ressourcer, byen har at tilbyde både på uddannelsesinstitutionerne og i de forskellige foreninger og organisationer, der gennem året forsøger at sætte sit præg på byen. Dette er indtil videre blandt andet sket gennem workshops på Aarhus Universitet, oprettelse af en camino på Brabrandstien, forskellige barer på festivalpladsen, diverse kunstprojekter samt udviklingen af en bæredygtigheds- og innovationsstrategi.
Festivalen har gennem årene samarbejdet med Tuborg, AROS, Mejlgade For Mangfoldighed, Aarhus Kommune, GAFFA, Innovation Lab, WorldPerfect, SPOT Festival, Kaospiloterne, AU Center for Entreprenørskab og Innovation. Kunstakademiet, Arkitektskolen, Oppenheimer og mange andre for at skabe en innovativ festival, hvor det primære fokus naturligvis er på musikken, men hvor der er også plads til kreativitet, udsving, opfindsomhed, skævheder og samhørighed.
På særdeles kort tid er NorthSide blevet en aarhusiansk succeshistorie, der samtidig har udviklet sig til at være en af landets mest interessante kulturbegivenheder.