Pressemeddelelse -

​Få billetter til søndag

Så er det ved at være sidste chance, hvis du kun kan deltage i NorthSide en enkelt dag

Det er en måned siden, at der blev meldt udsolgt af endagsbilletterne til fredag og lørdag, og nu er det også ved at være slut med dem, der giver adgang til søndagens koncerter.

Dermed er det ved at være sidste udkald, hvis man har lyst til at bruge søndag 14. juni i selskab med navne som The Black Keys, Interpol, Ben Howard, Years and Years, De Eneste To og mange andre.

- Søndag på NorthSide er altid noget helt særligt, og vi har en god tradition for at levere magiske afslutninger på festivalen. Koncerterne med Arcade Fire og Queens of the Stone Age sidste år, Arctic Monkeys og Portishead i 2013 og ikke mindst Snow Patrol i 2012 står højt på folks lister over bedste NorthSide-koncerter. Så der er store forventninger til årets afslutning, hvor først Ben Howard og så The Black Keys skal lukke af med et brag.

Sådan siger talsmand for NorthSide, John Fogde, der samtidig understreger, at man heller ikke skal vente alt for længe, hvis man er interesseret i en partoutbillet til årets festival.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • northside
  • northside festival
  • musik
  • festival
  • aarhus

NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni, og billetter kan købes via Billetlugen.dk.


Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2015.

Kontakt

Relateret materiale