Pressemeddelelse -

Boligejere gør klogt i at sikre sig mod efterårets barske vejr

Efterårets heftige blæst og store regnmængder bør få landets boligejere til at give boligen et ekstra klimatjek. Og med udsigt til at det danske efterårsvejr i fremtiden vil blive mere barskt, gør landets boligejere klogt i at være på forkant allerede nu, påpeger Nybolig.

Efteråret er en hyggelig tid, men det er samtidig en årstid, der er kendt for sit barske og våde vejr. Og kaster vi et blik på fremtiden, er der faktisk udsigt til, at det danske vejr fremover vil blive mere ekstremt. Derfor kan danskerne godt allerede nu give boligen det fornødne klimatjek.

Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Den årlige nedbør på landsplan er steget omkring 100 mm, siden DMI begyndte nedbørsmålinger i 1870'erne – og det vådeste efterår målt nogensinde af DMI var i 2019, hvor der alene i september, oktober og november faldt 349 mm regn.

Derfor bør man som boligejer ifølge ejendomsmæglerkæden Nybolig være ekstra opmærksom på den tiltagende nedbør, så man undgår uønskede skader på boligen.

-Mange af landets boliger er bygget, mens nedbørsmængderne var mere moderate, end de er nu. Eksempelvis er mange af landets parcelhuse opført i 1960’erne og 70’erne. Derfor er der god fornuft i at sikre boligen mod de kraftige regnskyl, vi kan vente os i efteråret, hvor især nattefrost kan føre til bygningsskader, siger Alexander Falck Winther, der er pressechef i Nybolig.

Han peger på steder omkring boligen og på muligheden for at lede de store nedbørsmængder ordentligt væk.

-Når vi oplever såkaldte skybrud, hvor der på meget kort tid falder enorme mængder regn, er det vigtigt, at regnen kan ledes ordentlig væk fra bygningen. Derfor bør man som boligejer sikre sig, at der er fald væk fra bygningen, at nedløbsrørene er rene og at kloakken er dimensioneret til at klare store mængder regn, siger Alexander Falck Winther.

Føler man sig ikke selv kyndig til at sikre boligen mod de store regnskyl, kan man med fordel alliere sig med en fagperson.

-Boligkøb er en langsigtet investering, og derfor bør man som boligejer også sikre boligens stand langsigtet. Selvom boligen går fri ved skybrud nu, kan det godt være, at kraftigere regnmængder i fremtiden vil være for voldsomme, siger Alexander Falck Winther.

I Danmark regner det gennemsnitligt mest i Midtjylland og mindst i Kattegat-regionen, viser data fra DMI.

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Blomstrende forbrugertillid er godt nyt for boligmarkedet

    Forbrugertilliden i Danmark er nu tilbage på niveauet fra før coronaen ramte os. Danskerne har fået optimismen og handlelysten tilbage, og det er godt nyt for boligmarkedet, vurderer Nybolig.
    Det er ikke kun på Christiansborg, at man nu er ved at slippe det hårde greb om coronapandemien.
    I den danske befolkning blomstrer forbrugertilliden nu også. De nyeste tal for forbrugertillidsindekset

  • Skure hitter: 280.000 flere på ti år

    Danske boligejere er mildest talt vilde med udhuse, hvor haveredskaber, brænde og cyklen kan opmagasineres. Faktisk så vilde, at der de seneste ti år er bygget 280.000 flere af slagsen.
    På ti år er antallet af opførte udhuse i Danmark steget med 280.000. Mens der i 2011 var cirka 710.000 skure rundt om i det danske land, er antallet i 2021 cirka 990.000. Det svarer til en stigning på 40 pct. T

  • Danskerne flokkes om sommerhusene i efterårsferien

    Mange danskere nyder efterårsferien i afslappende omgivelser med skovture og familiehygge. Men boligmarkedet slapper ikke af. Efterårsferien er den periode i efteråret, hvor udlejningen af sommerhuse er klart størst. Danskernes lyst til at leje sommerhus stiger kraftigt i uge 42, viser beregninger foretaget af Nybolig.
    Mange af landets sommerhusejere ynder at tage en tur i sommerhuset i efterår

  • Boligejere overser gode muligheder for salg i efteråret

    Efteråret er kendt som en mere stille periode på året, når det kommer til salg af boliger. Men boligejere, der går med salgstanker, bør udnytte den mere stille periode, der kan øge opmærksomheden om deres bolig, vurderer Nybolig.
    Med blæsevejr, løvfald og færre solskinstimer følger som regel også en mere rolig periode på boligmarkedet. Men den situation bør ikke handlingslamme vordende boligsæ

  • Flere fremvisninger kan skabe ny efterspørgselsbølge på boligmarkedet

    Lysten til fremvisninger blomstrer igen, efter en forsommer hvor udviklingen har været faldende, viser friske markedstal fra Nybolig. Ifølge kæden kan det skabe en ny efterspørgselsbølge i efteråret, hvis boligudbuddet forbliver uændret.
    Til forskel fra sidste sommer har vaccinerede danskere i 2021 fået deres normale liv tilbage, hvor man kan gå på café, i biografen og tilbringe sommeren i udla