Pressemeddelelse -

Boligejere overser gode muligheder for salg i efteråret

Efteråret er kendt som en mere stille periode på året, når det kommer til salg af boliger. Men boligejere, der går med salgstanker, bør udnytte den mere stille periode, der kan øge opmærksomheden om deres bolig, vurderer Nybolig.

Med blæsevejr, løvfald og færre solskinstimer følger som regel også en mere rolig periode på boligmarkedet. Men den situation bør ikke handlingslamme vordende boligsælgere. Tværtimod kan en mere stille periode i markedet vendes til en fordel for sælger. Og tilføjer vi så et boligmarked, der i 2020 og 2021 har trodset selv de mest optimistiske prognoser, er der god grund til at se optimistisk på mulighederne for et salg af boligen i efteråret. Det mener ejendomsmæglerkæden Nybolig.

Boligsalget ligger i øjeblikket i den absolut høje ende for sæsonen med over 1.100 hushandler og mere end 400 salg af ejerlejligheder den seneste uge. Det viser en landsdækkende opgørelse fra Boligsiden baseret på handler i uge 39.

Boligmarkedstal fra Finans Danmark viser, at boligudbuddet historisk set falder henover efteråret. Derfor bør man som boligsælger udnytte, at køberne her har færre boliger at vælge imellem.

-Boligmarkedet har sin egen faste rytme, og selvom antallet af nye boliger, der sættes til salg, falder en smule i efteråret, er der stadig købere derude – især i øjeblikket, hvor efterspørgslen fortsat er stor. Derfor bør man udnytte muligheden for at skabe ekstra god synlighed om ens bolig, når udbuddet er lavt, siger pressechef i Nybolig, Alexander Falck Winther.

Flere sætter deres boligsalgsplaner på pause i efteråret og vinterperioden, hvor det bliver mørkere. Men det bør man ikke lade sig skræmme af.

-De boligsøgende købere er først og fremmest i markedet, fordi de står med et konkret ændret boligbehov, og det kan opstå på alle tider af året, siger Alexander Falck Winther.

Han anbefaler derfor, at man får en ejendomsmægler til at vurdere sin bolig og lægge en plan for et eventuelt salg i efteråret.

-Vores mæglere tilbyder altid en gratis og uforpligtende salgsvurdering, og når man først har den, har man taget det første vigtige skridt mod et salg af ens bolig, siger Alexander Falck Winther.

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Flere fremvisninger kan skabe ny efterspørgselsbølge på boligmarkedet

    Lysten til fremvisninger blomstrer igen, efter en forsommer hvor udviklingen har været faldende, viser friske markedstal fra Nybolig. Ifølge kæden kan det skabe en ny efterspørgselsbølge i efteråret, hvis boligudbuddet forbliver uændret.
    Til forskel fra sidste sommer har vaccinerede danskere i 2021 fået deres normale liv tilbage, hvor man kan gå på café, i biografen og tilbringe sommeren i udla

  • Boligejere gør klogt i at sikre sig mod efterårets barske vejr

    Efterårets heftige blæst og store regnmængder bør få landets boligejere til at give boligen et ekstra klimatjek. Og med udsigt til at det danske efterårsvejr i fremtiden vil blive mere barskt, gør landets boligejere klogt i at være på forkant allerede nu, påpeger Nybolig.
    Efteråret er en hyggelig tid, men det er samtidig en årstid, der er kendt for sit barske og våde vejr. Og kaster vi et blik

  • Udbuddet af byggegrunde stiger for første gang i næsten to år

    Under hele coronapandemien er salget af helårsbyggegrunde gået som varmt brød. Men det ser ud til at ændre sig nu. Dugfriske markedstal viser nemlig, at antallet af helårsgrunde nu stiger for første gang i knap to år.
    Mens landets byggegrunde blev revet væk under corona, ser det ud til, at den udvikling nu er ved at vende. For første gang siden november 2019 ses nemlig en stigning i antallet af

  • Har du styr på dine forpligtelser som husejer?

    Som husejer er du underlagt en række lovpligtige regler som fx træfældning og snerydning. I tilfælde af at du ikke lever op til dine forpligtelser, kan du risikere at forvolde personskade og modtage store erstatningskrav. Nybolig samler her de gode råd til landets boligejere.

    Som husejer kan du ikke blot ligge på sofaen og nøjes med at betale dine regninger. Du er faktisk forpligtet til at

  • Det er blevet tryggere at være boligejer under corona

    I de tre første kvartaler af 2021 er der i alt sket 10.380 indbrud i danske hjem. Det er 19 pct. færre end samme periode sidste år. Ifølge Nybolig skyldes det markante fald mange danskeres fortsatte hjemmearbejde og et generelt større fokus på tyverisikring af vores hjem.
    Danskerne har gennemlevet markante ændringer i hverdagen, siden coronapandemien ramte os sidste forår. Men selvom nedluknin