Pressemeddelelse -

Boligsalget går særligt tjept i Region Hovedstaden

Selvom boligmarkedet har stabiliseret sig en anelse de seneste måneder, oplever man hos ejendomsmæglerkæden Nybolig fortsat et boligmarked præget af god handelsaktivitet og raske salgstider. Særligt i Region Hovedstaden går boligsalget tjept.

Både 2020 og 2021 har været kendetegnet ved rekordstor aktivitet på boligmarkedet. Danskerne handlede bolig som aldrig før under coronanedlukningerne, og det gav travlhed hos landets ejendomsmæglere.

Men selvom danskerne har fået hverdagen tilbage, og makroøkonomiske faktorer som stigende energipriser og højere renter toner frem i horisonten, har mæglerkæden fortsat et optimistisk syn på boligmarkedet.

-Boligmarkedet har stabiliseret sig lidt i 2022, hvilket helt naturligt måtte ske efter to historisk travle år. Men sammenligner vi de seneste markedstal med foregående år, er det i den grad positiv læsning, siger Alexander Falck Winther, der er pressechef i Nybolig.

Særligt i Region Hovedstaden har salgstiderne udviklet sig pænt. Her blev en gennemsnitlig villa i 4. kvartal 2019 solgt på 117 dage, mens den to år senere i 4. kvartal 2021 blev solgt efter 73 dage i markedet. Det svarer til et fald på 38 pct. Det viser de senest tilgængelige tal fra Finans Danmark, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.

Den gennemsnitlige salgstid for ejerlejligheder i Region Hovedstaden er også faldet væsentligt fra 92 dage i 4. kvartal 2019 til bare 68 dage i 4. kvartal 2021.

-Salgstiden er faldet markant for både villaer, ejerlejligheder og sommerhuse under coronaen, men det går særligt hurtigt i Region Hovedstaden, hvor villaer og lejligheder altså i snit bliver solgt på bare to måneder, forklarer Alexander Falck Winther.

På sommerhusmarkedet er det dog Region Sjælland, der har førertrøjen på målt på salgstider. Her var salgstiden i 4. kvartal 2021 i gennemsnit 95 dage, mens et salg i Region Nordjylland i samme periode tog 174 dage.

-Vi forventer, at boligudbuddet vil stige i 2022, hvilket kan medføre, at salgstiderne også vil stige en smule. Men det vil stadig være til et niveau, som vi for få år siden ikke ville tøve med at kalde attraktivt, siger Alexander Falck Winther.

Salgstider på boligmarkedet efter område og ejendomstype (dage)

4. kvartal 2019 4. kvartal 2020 4. kvartal 2021
Villaer
Region Hovedstaden 117 94 73
Region Sjælland 162 147 102
Region Syddanmark 193 178 134
Region Midtjylland 173 157 116
Region Nordjylland 205 192 166
Ejerlejligheder
Region Hovedstaden 92 77 68
Region Sjælland 101 99 79
Region Syddanmark 180 154 116
Region Midtjylland 133 110 113
Region Nordjylland 195 215 127
Sommerhuse
Region Hovedstaden 159 107 104
Region Sjælland 238 131 95
Region Syddanmark 312 273 141
Region Midtjylland 316 238 129
Region Nordjylland 353 296 174

Kilde: Finans Danmark

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Tyske turister giver sommerhusejerne kronede dage

    Det er velkendt, at tyske turister elsker at tage nord for grænsen, når forår og sommer melder sig. Under corona stod vi danskere selv for en stor del af overnatningerne i danske sommerhuse. Men nu stormer de tyske turister tilbage til feriehusene til glæde for landets sommerhusejere.
    I marts måned var der i alt 983.300 overnatninger i feriehuse, hvilket er det højeste antal overnatninger noge

  • Drag fordel af årstiden: Gør din bolig klar til salg i foråret

    Påsken er netop overstået, men foråret står fortsat i fuldt flor. Og netop foråret er som årstid det ideelle tidspunkt på året at sælge bolig på. Nybolig giver her 10 gode råd til, hvad landets boligsælgere kan gøre for at stå stærkest i markedet.
    Mange af de effektive ændringer af boligen, som kan gøre den attraktiv for potentielle købere, kræver ikke alverdens arbejde. Ifølge ejendomsmæglerkæ

  • Parcelhusejere installerer varmepumper som aldrig før

    Henover de seneste ti år har mere end 71.000 parcelhusejere fået installeret en varmepumpe om opvarmningskilde til deres bolig. Det er en glædelig udvikling, som sætter yderligere skub i den grønne omstilling af den danske boligmasse, vurderer mæglerkæden Nybolig.
    Med stigende energipriser, høje klimaambitioner og et fornyet fokus på at mindske afhængigheden af import af gas, er der ikke noget

  • Boligmarkedet fandt et ekstra gear i 2021: Tæt på 1 million flytninger

    Flyttebiler og flyttekasser blev sat i bevægelse næsten 1 million gange i løbet af boligmarkedets rekordår 2021. Det er knap 22.000 flere flytninger end i 2020, som i forvejen var et stærk år. Nybolig gør status over boligmarkedets udvikling den seneste tid.
    Landets ejendomsmæglere har haft rigeligt at se til under coronapandemien. Vores handlemuligheder var begrænsede, og samfundsnedlukninger

  • Hver femte husstand vasker fortsat op i hånden

    Siden 1990 er antallet af husstande med opvaskemaskine steget med 169 pct. Alligevel står den stadig på opvask med opvaskebørste, sulfo og våde viskestykker i 22 pct. af danske husstande. Ifølge ejendomsmæglerkæden Nybolig er det især singlehusstande, der fortsat er uden opvaskemaskine.
    Opvaskebørste, sulfo og våde viskestykker er stadig hverdagen for knap hver femte danske husstand.
    Ifølg

  • 2022 byder fortsat på mange lynsalg

    Antallet af lynsalg, boliger solgt inden for den første måned, ligger i øjeblikket lidt lavere end for 2021 men stort set på niveau med markedet i coronaens udbrudsår 2020. Den fortsatte knaphed i boligudbuddet er en del af forklaringen, vurderer Nybolig.
    Højere renter, stigende energipriser og tiltagende inflation. Det er alt sammen faktorer, som i stadig større grad optager danskerne - og me