Pressemeddelelse -

Tyske turister giver sommerhusejerne kronede dage

Det er velkendt, at tyske turister elsker at tage nord for grænsen, når forår og sommer melder sig. Under corona stod vi danskere selv for en stor del af overnatningerne i danske sommerhuse. Men nu stormer de tyske turister tilbage til feriehusene til glæde for landets sommerhusejere.

I marts måned var der i alt 983.300 overnatninger i feriehuse, hvilket er det højeste antal overnatninger nogensinde for en marts måned, der ikke indeholder påskehelligdage. Det viser de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har analyseret.

Udviklingen skyldes især, at landegrænserne er åbnet helt efter de langvarige coronanedlukninger, og at tyske turister derfor nu igen lejer sig ind i danske sommerhuse.

-Tyske turister er nu for alvor tilbage igen. Det er positivt nyt for nye og eksisterende sommerhusejere, som udlejer eller ønsker at udleje deres sommerhus i de perioder, hvor de ikke selv bruger det, siger Peter J. Mattsen, adm. direktør i Nybolig.

I marts 2021 stod tyskere blot for cirka 10.500 overnatninger i danske feriehuse, mens tallet for marts 2022 er steget til knap 592.200. Omvendt er antallet af overnattende danskere faldet tilsvarende markant, nu hvor genåbningen har gjort udenlandsrejser og andre aktiviteter mulige. I marts 2021 var der cirka 908.900 danske overnatninger, mens tallet for marts i år var knap 349.000.

-Tyske turister har erstattet de mange danskere, der nu har udskiftet sommerhusturen på dansk grund med en forlænget weekend til europæiske storbyer. Det er godt for sommerhusejerne, der dermed fortsat har gode kort på hånden, hvis de ønsker at udleje deres sommerhus. Udlejning af sommerhus er attraktivt for mange sommerhusejere, idet lejeindtægterne kan være med til at finansiere væsentlige dele af de faste udgifter forbundet med ejerskabet af et sommerhus, siger Peter J. Mattsen.

I Danmark er der tre typer af feriehusudlejning – privat udlejning, udleje gennem bureau eller erhvervsmæssig udlejning. Som sommerhusejer skal man betale skat af en del af sine indtægter, når man lejer sin feriebolig ud. Satserne er forskellige, alt efter om man udlejer privat eller gennem bureau.

Tyskere og danskeres overnatninger i udlejede danske sommerhuse (marts)

2021 2022
Danmark 908.875 348.970
Tyskland 10.549 592.175

Kilde: Danmarks Statistik

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Lille stigning i indbrud efter den fulde genåbning

    Det seneste årti har været kendetegnet ved stadig færre indbrud i danske hjem, og under coronapandemien gjorde udbredt hjemmearbejde det ekstra svært for landets kriminelle at begå indbrud. Men i første kvartal af 2022 er antallet af indbrud steget en smule sammenholdt med sidste år.
    Mens coronaen rasede i Danmark, faldt antallet af indbrud ganske betragteligt. Men efter den fulde genåbning, e

  • Drag fordel af årstiden: Gør din bolig klar til salg i foråret

    Påsken er netop overstået, men foråret står fortsat i fuldt flor. Og netop foråret er som årstid det ideelle tidspunkt på året at sælge bolig på. Nybolig giver her 10 gode råd til, hvad landets boligsælgere kan gøre for at stå stærkest i markedet.
    Mange af de effektive ændringer af boligen, som kan gøre den attraktiv for potentielle købere, kræver ikke alverdens arbejde. Ifølge ejendomsmæglerkæ

  • Parcelhusejere installerer varmepumper som aldrig før

    Henover de seneste ti år har mere end 71.000 parcelhusejere fået installeret en varmepumpe om opvarmningskilde til deres bolig. Det er en glædelig udvikling, som sætter yderligere skub i den grønne omstilling af den danske boligmasse, vurderer mæglerkæden Nybolig.
    Med stigende energipriser, høje klimaambitioner og et fornyet fokus på at mindske afhængigheden af import af gas, er der ikke noget

  • Boligmarkedet fandt et ekstra gear i 2021: Tæt på 1 million flytninger

    Flyttebiler og flyttekasser blev sat i bevægelse næsten 1 million gange i løbet af boligmarkedets rekordår 2021. Det er knap 22.000 flere flytninger end i 2020, som i forvejen var et stærk år. Nybolig gør status over boligmarkedets udvikling den seneste tid.
    Landets ejendomsmæglere har haft rigeligt at se til under coronapandemien. Vores handlemuligheder var begrænsede, og samfundsnedlukninger

  • Boligsalget går særligt tjept i Region Hovedstaden

    Selvom boligmarkedet har stabiliseret sig en anelse de seneste måneder, oplever man hos ejendomsmæglerkæden Nybolig fortsat et boligmarked præget af god handelsaktivitet og raske salgstider. Særligt i Region Hovedstaden går boligsalget tjept.
    Både 2020 og 2021 har været kendetegnet ved rekordstor aktivitet på boligmarkedet. Danskerne handlede bolig som aldrig før under coronanedlukningerne, og

  • Hver femte husstand vasker fortsat op i hånden

    Siden 1990 er antallet af husstande med opvaskemaskine steget med 169 pct. Alligevel står den stadig på opvask med opvaskebørste, sulfo og våde viskestykker i 22 pct. af danske husstande. Ifølge ejendomsmæglerkæden Nybolig er det især singlehusstande, der fortsat er uden opvaskemaskine.
    Opvaskebørste, sulfo og våde viskestykker er stadig hverdagen for knap hver femte danske husstand.
    Ifølg

  • Parcelhusejere har travlt med at bygge nye garager og carporte

    En ny carport eller garage er ikke kun en fordel i forhold til at parkere sine biler. Det er også et ekstra trumfkort, når parcelhuset engang skal sælges, vurderer Nybolig. Antallet af nye carporte og garager er stigende.
    Skal familiens bil beskyttes mod vind og vejr, så få bygget en garage eller en carport. Noget tyder på, at landets tømrerfirmaer og gør det selv-folk har haft travlt de senest