Pressemeddelelse -

Nybolig forventer roligt boligmarked i julemåneden

Nøgletallene på boligmarkedet peger alle i retning af, at denne jul bliver mere rolig sammenlignet med tidligere år. Ifølge Nybolig er der dog stadig lyspunkter, som både købere og sælgere kan glæde sig over.

Det er ikke kun forventningerne til detailhandlen og forbrugertilliden, der er bøjet af de seneste måneder. Det gælder også forventningerne til boligsalget i Danmark.

Nærstuderer man de seneste markedstal fra Boligsiden, har det gennemsnitlige antal solgte boliger ligget omkring 1.100 boliger om ugen de sidste ti uger. Og selvom det nuværende salg således er cirka 30-40 pct. lavere end tilsvarende uger tidligere år, giver det ikke grund til at pakke julehumøret helt væk. For der er fortsat fornuftig aktivitet blandt købere og sælgere.

-Der bliver fortsat solgt mellem 100-200 boliger hver eneste dag, og salgstiderne på både villaer og fritidsboliger har holdt niveau siden foråret. Så at påstå at boligmarkedet er gået i stå er ganske enkelt ikke korrekt. Men der er lidt længere mellem handlerne, særligt hvis vi sammenligner med tiden under corona. Det mærker både vi og de andre mæglerkæder, siger Peter J. Mattsen, adm. direktør i Nybolig.

Mens julen er årets vigtigste salgsmåned for store dele af detailhandlen, plejer julen at være en mere rolig tid på boligmarkedet. De kolde vintermåneder lægger ganske enkelt en dæmper på danskernes flyttelyst. Men ifølge mæglerdirektøren bør sælgere og købere ikke holde sig tilbage – ej heller hvis usikkerhed om fremtiden tynger beslutningen.

-Hvad end man er køber eller sælger, bør man først og fremmest lade sig styre af ens konkrete boligbehov, og flytte når behovet opstår. Historisk set er det en god investering af købe ejerbolig, og som køber bør man derfor ikke lade sig slå ud af udsving på den korte bane. De fleste, der handler bolig, forventer at bo i den i mange år, og her har vi historisk set, at boligen er en fornuftig investering ud fra et økonomisk perspektiv. På sælgersiden har mange boligejere de seneste år opsparet pæne friværdier, som gør dem i stand til at realisere en pæn gevinst i forbindelse med salget af deres bolig, siger Peter J. Mattsen.

Mæglerdirektøren erkender, at inflation og markante rentestigninger i årets løb kan gøre køberne mere tilbageholdne. Men også her er der lyspunkter at hente fra historien.

-Køberne i markedet hæfter sig især ved, at rentestigningerne har været så tilpas markante på kort tid. Det er tidsaspektet, der er det bemærkelsesværdige her. Boligrenter på mellem 4-7 pct. var normalen i nullerne, og store dele af den voksne generation vil endda kunne huske, da boligrenten i forbindelse med oliekrisen i firserne nåede helt op på over 20 pct., bemærker Peter J. Mattsen.

Nybolig forventer, at boligsalget følger tendensen for årstiden henover julen. Kæden forventer desuden, at det nuværende landsgennemsnit for salgstider på omkring 110 dage vil holde året ud.

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Nu skrumper boligudbuddet igen

    Udbuddet af boliger til salg på boligmarkedet er nu begyndt at falde efter konstant stigning siden juli.
    Villaer, parcelhuse, lejligheder og sommerhuse blev nærmest revet ned fra ejendomsmæglernes hylder i 2020 og 2021, mens vi i løbet af 2022 har set en pæn stigning i boligudbuddet.
    Men nye tal indikerer dog, at boligudbuddet igen kan være på vej på skrump. Det samlede boligudbud toppede s

  • Husk dine pligter som husejer i en kold tid

    Som boligejer er man underlagt en række lovpligtige regler såsom snerydning og træfældning. Hvis ikke man lever op til sine forpligtelser, kan man risikere at forvolde personskade og dermed hænge på store erstatningskrav. Nybolig giver råd til den kolde tid.
    Den første sne har allerede meldt sin ankomst. Selvom det giver de fleste danskere lyst til at begive sig under et varmt tæppe på sofaen,

  • Nyt mæglerkoncept: Få en personlig shopper til dit boligkøb

    Ejendomsmæglerkæden Nybolig lancerer et nyt koncept, hvor køber hjælpes af en personlig rådgiver til at finde drømmeboligen ud fra deres behov. Konceptet, der også kendes fra tv, er udbredt i USA og spås en stor fremtid i Danmark.
    For de fleste er boligen det største og dyreste, vi nogensinde kommer til at købe, og det er selvsagt vigtigt, at man rammer den rigtige. Nu lancerer en af landets st

  • Det har aldrig været sikrere at være boligejer

    Coronapandemien har fundamentalt ændret vores syn på verden – herunder hvordan vi bor, og hvordan vi lever vores liv. Men for landets boligejere har pandemien også ført en opløftende tendens med sig. Der begås nemlig historisk få indbrud i disse år.
    I en tid hvor der synes længere og længere mellem de positive nyheder, kan landets boligejere glæde sig over, at det aldrig har været mere sikkert

  • Her får landets boligkøbere flest kvadratmeter for pengene

    Der er markante forskelle på, hvor mange penge man som boligkøber må give for en kvadratmeter bolig. I flere landdistrikter kommer kvadratmeterprisen for villaer under 10.000 kr., mens den nord for København sniger sig helt op på over 60.000 kr. pr. kvadratmeter.
    I en global kontekst er Danmark et ganske lille land. Men trods landets beskedne størrelse er der alligevel store individuelle forsk

  • Boligmarkedet kom i et roligere gear i 2022

    Efter to travle år fandt boligmarkedet i 2022 et mere roligt gear. Nøgleordene på boligmarkedet blev i år inflation, højere boligrenter og stigende energipriser. Nybolig gør status på året der gik og ser frem mod 2023.
    Mange danskere har handlet bolig de seneste år, og derfor er det ganske naturligt, at boligmarkedet nu tager sig en velfortjent pause.
    Nyheder med stor indflydelse på verden