Pressemeddelelse -

Salget af ejerlejligheder stiger for femte uge i træk

Trods mange historier om et vigende boligmarked, viser en foreløbig positiv tendens sig i de landsdækkende salgstal på boligmarkedet. Salget af ejerlejligheder stiger nemlig støt for femte uge i streg.

På boligmarkedet gryer en ny dag af håb. I hvert fald hvis man skal tro en tendens, der foreløbigt har bidt sig fast i det landsdækkende salg af ejerlejligheder.

For mens der i uge 30 blev solgt 166 ejerlejligheder, er de ugentlige salgstal steget støt siden midten af sommeren, og senest blev der i uge 35 solgt 296 ejerlejligheder på landsplan. Det viser tal fra Boligsiden, som Nybolig har undersøgt.

Ifølge mæglerkæden er det positivt nyt.

-I en tid hvor historien om boligmarkedet ellers mange steder bliver omtalt i mere afmålte vendinger, er dette faktisk opsigtsvækkende nyt. Selvom der er tale om et spænd på 130 salg, er det stadig indikationen på en positiv nyhed på ejerlejlighedsmarkedet. Vores mæglere melder generelt om en lidt roligere hverdag, men salget er stadig ganske fornuftigt mange steder, siger Alexander Falck Winther, pressechef i Nybolig.

De seneste 296 styksalg i uge 35 er samtidig ikke set siden starten af juni – nærmere bestemt uge 22. Tallene er med til at nuancere den udvikling, det danske boligmarked befinder sig i netop nu, lyder vurderingen fra Nybolig.

-Selvom Danmark er et lille land, er der selvsagt store regionale og lokale forskelle på handelsaktiviteten på boligmarkedet i de forskellige egne af landet. Boligmarkedet er i disse måneder ved at stabilisere sig efter flere år med ekstraordinær fart på handlerne, men det til trods ser vi altså stadig positive tendenser vise sig, siger Alexander Falck Winther.

Ifølge Boligsiden blev der i alt solgt knap 113.000 boliger i Danmark i 2021. Hos Nybolig forventer man dog i kraft af stigende boligrenter, højere energipriser og tiltagende inflation, at antallet af handler totalt for året 2022 vil minde meget om årene op til pandemien, hvor der i gennemsnit blev solgt omkring 83.000 boliger årligt på landsplan.

-Vi forventer en fornuftig handelsaktivitet resten af året, men der er ingen tvivl om, at ændringerne i markedet og de mange handler de foregående år vil medføre et lidt roligere boligmarked i resten af 2022, siger Alexander Falck Winther.

Udviklingen i salget af ejerlejligheder i Danmark

Uge Antal solgte lejligheder
30 166
31 173
32 231
33 272
34 265
35 296

Kilde: Boligsiden

Emner

  • Bygning, ejendom

Regions

  • Hovedstaden

Nybolig er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 220 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Nybolig har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Nybolig ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Kontakt

Relateret materiale

  • Boligudbuddet bevæger sig mod normale tider

    Landets boligkøbere har fået markant flere boliger at vælge imellem, når boligjagten sættes ind. Mens boligudbuddet i årets første uge var 37.000 boliger, er det nu steget til mere end 45.000 boliger. Vi bevæger os mod mere normale tider på boligmarkedet, lyder det fra Nybolig.
    Danske boligkøbere kunne i årets første uge vælge mellem 37.041 boliger, men her otte måneder senere har boligkøberne

  • Vi drømmer om ejerboliger mens lejeboligerne skyder op

    Der er næppe noget så dejligt som at få overrakt nøglerne til et nyerhvervet parcelhus, og for mange danskere er det en væsentlig drøm i livet. Men nye tal viser, at der det seneste årti er opført markant flere lejeboliger end ejerboliger.
    I 2012 var 1.295.373 boliger i Danmark beboet af en ejer, mens 1.205.001 boliger var beboet af en lejer. Men siden da er det skudt op med lejeboliger over h

  • Flere boligkøbere vil forhandle om prisen

    De fleste boligkøbere forsøger normalt at forhandle sig til et prisnedslag. De seneste år har et lavt udbud, stigende boligpriser og lave boligrenter dog skabt lille mulighed for forhandling for køberne. Men nu forventes flere købere at prisforhandle, vurderer mæglerkæden Nybolig.
    De seneste år er det lykkedes stadig flere boligsælgere at få solgt boligen til prisen og i de populære dele af lan