Gå til indhold
Privatleasing gjort enkelt med OMODA 5 EV
Privatleasing gjort enkelt med OMODA 5 EV

Pressemeddelelse -

Privatleasing gjort enkelt med OMODA 5 EV

Omoda, det nye, dynamiske bilmærke fra Chery Group, gør det nu endnu nemmere og mere overskueligt at køre fuldelektrisk. Med en yderst attraktiv privatleasingaftale er den fuldt udstyrede Omoda 5 EV klar til at indtage de danske veje, med startpriser fra kun 2.795\* kroner om måneden. Ingen uforudsete regninger, intet værditab, men selvfølgelig med fuld service – så er der mere plads til alt det, der er vigtigere i livet.


OMODA 5 EV er en yderst komfortabel, velkørende og rummelig familiebil. Fuldt elektrisk, udstyret med alt inden for moderne teknologi - lige til at leve med, og mere end det, faktisk.

Du får en rækkevidde på 402 kilometer, en effektiv opladning fra 10-80% på 45 minutter og en ganske imponerende acceleration, hvor du på 7,6 sekunder kommer fra 0-100 km/t.

Mere bil, mere overskuelighed, mere tryghed. En løsning, der er til at leve med – også når det drejer sig om privatleasing. Kig forbi din lokale OMODA-forhandler, tag en prøvetur og hør mere om mulighederne.


Du får både tryghed og økonomisk overblik
Lige nu kan du privatlease OMODA 5 EV til attraktive priser. For eksempel fra 2.795 kr./md. med en udbetaling på 14.995 kroner, 10.000 kilometer årligt og en løbetid på 36 måneder. Alt i alt en samlet betaling i perioden på 116.395 kroner inkl. afleveringsgebyr.

Har du brug for flere kilometer, koster det blot 300 kroner ekstra om måneden for hver 5.000 ekstra kilometer, du tilføjer.

Der er flere gode grunde til at privatlease. For eksempel får du en velkørende OMODA til en fast månedlig ydelse fra kun kr. 2.795\* i månedlig udgift. Alle udgifter til service er inkluderet i prisen. Det betyder, at du bare booker tid på værkstedet... og så skal du ikke tænke mere på det. Vi klarer resten, uden at du skal bekymre dig om uforudsete regninger. Dét giver overblik over budgettet og tryghed for, at du altid har en OMODA, der er fuldt serviceret.

"Vi ser en stor efterspørgsel efter elektriske familiebiler og et overblik over den daglige økonomi. Derfor tilbyder vi attraktive løsninger på hverdagens udfordringer, så der hos kunderne er mere plads til alt det, der er vigtigere i livet," udtaler Jonas Hørdam, Country Manager Omoda-Jaecoo. "Med vores nye privatleasingtilbud har vi skabt en exceptionel mulighed for at køre en topmoderne, fuldelektrisk OMODA 5 EV til en pris, der er blandt markedets mest attraktive. Det handler om at give danskerne adgang til en innovativ elbil med fuld service og tryghed, til en overkommelig månedlig udgift."


Designet til fremtiden med fokus på komfort og udstyr
OMODA 5 EV er som skabt til familien. Imponerende stor kabine – med rigelig plads til både børn og lange ben. Uanset om du sidder bag rattet, eller du er passager på forsædet eller på et af de tre bagsæder, så er der både højt til loftet og plads til benene.

Omoda 5 EV er en kompakt til mellemstor crossover/SUV, der med sit moderne "Light of Movement"-design og "Art in Motion"-filosofi skiller sig ud. Den karakteristiske lukkede front og X-formede designlinjer giver bilen en futuristisk fremtoning. Den leveres i én, fuldt udstyret variant, der inkluderer to integrerede 12,3" HD-skærme, stemmestyring, trådløs mobilopladning (50W med køling), et premium Sony lydsystem med 8 højtalere, adaptiv fartpilot, elektrisk bagklap, panoramasoltag, ambient kabinebelysning samt elektriske forsæder med både varme og ventilation. Med dimensioner på 4,42 meter i længden og et bagagerum på 378 liter (udvideligt til 1.075 liter) tilbyder den god plads til både passagerer og bagage.

Naturligvis har OMODA 5 EV opnået de maksimale 5 stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest. Så du kan være helt tryg, når du sidder i en OMODA. Du sidder nemlig i en bil, der er spækket med sikkerhedsudstyr som standard.

Både til daglig pendling og længere ture
Under den stilrene overflade gemmer sig en kraftfuld 150 kW (204 hk) elmotor med 340 Nm drejningsmoment, der trækker på forhjulene og giver en acceleration fra 0-100 km/t på blot 7,6 sekunder. Omoda 5 EV er udstyret med et 61 kWh LFP-batteri, der leverer en officiel WLTP-rækkevidde på op til 402 km. Dette gør den velegnet til både daglig pendling og længere ture. Opladning er ligetil med 11 kW AC-opladning (ca. 6 timer og 35 minutter fra 10-100%) og DC-lynopladning med op til 80 kW, hvilket muliggør en opladning fra 10-80% på cirka 45 minutter, eller 30-80% på kun 28 minutter under optimale forhold. Så med 402 kilometer på en enkelt opladning kan du roligt læne dig tilbage og nyde turen.

Mød Omoda på Elbilmessen i Herning
Interesserede kan opleve Omoda 5 EV på Elbilmessen i Messecenter Herning fra den 24. til 26. oktober 2025. Her kan besøgende se bilen, få en prøvetur og tale med eksperter om både køb og privatleasing. Elbilmessen er en unik mulighed for at få et førstehåndsindtryk af Omoda 5 EV og dens mange fordele. Mere information om messen findes på elbilmessen.dk.


OMODA forhandlernetværk
Omoda har ambitiøse planer for et landsdækkende forhandlernetværk og sigter mod at etablere mellem 15 og 20 forhandlere. Allerede nu er de første forhandlere klar til at byde kunder velkommen, herunder i Køge, Næstved, Amager, Odense, Middelfart og Holstebro. Find din nærmeste OMODA-forhandler på OMODA.dk.

Om OMODA
OMODA er et bilmærke i Chery-gruppen – Kinas største bileksportør. Chery er etableret i 1997 og har ambitioner om at blive en ledende producent af elbiler på verdensplan. I 2024 blev Chery udnævnt til det mest pålidelige kinesiske bilmærke. I Danmark markedsføres OMODA af bilkoncernen Nic. Christiansen Gruppen, som beskæftiger over 1.200 medarbejdere og importerer en række kendte bilbrands.

Læs mere på Omoda.dk.

# # #

Pligtekst:

Leasingperiode: 36 mdr. fra 2.795 kr./md. Førstegangsydelse 14.995 kr. Min. pris (binding 12 mdr.) 49.315 kr. Inkl. afleveringsgebyr. Totalt v/ 36 mdr. 116.395 kr. Inkl. Afleveringsgebyr. 10.000 km/år. Ekskl. CO2-ejerafgift, forsikring og dæk. Privatleasing via Jyske Finans. Se vilkår på www.omoda.dk. Gælder så længe lager haves.

Leasingperiode: 36 mdr. fra 3.095 kr./md. Førstegangsydelse 14.995 kr. Min. pris (binding 12 mdr.) 52.915 kr. Inkl. afleveringsgebyr. Totalt v/ 36 mdr. 127.195 kr. Inkl. Afleveringsgebyr. 15.000 km/år. Ekskl. CO2-ejerafgift, forsikring og dæk. Privatleasing via Jyske Finans. Se vilkår på www.omoda.dk. Gælder så længe lager haves.

Leasingperiode: 36 mdr. fra 3.396 kr./md. Førstegangsydelse 14.995 kr. Min. pris (binding 12 mdr.) 56.527 kr. Inkl. afleveringsgebyr. Totalt v/ 36 mdr. 138.031 kr. Inkl. Afleveringsgebyr. 20.000 km/år. Ekskl. CO2-ejerafgift, forsikring og dæk. Privatleasing via Jyske Finans. Se vilkår på www.omoda.dk. Gælder så længe lager haves.

# # #


Related links

Emner

Kategorier


OMODA & JAECOO træder ind som endnu to stærke og fremtidsorienterede bilmærker hos Nic. Christiansen Gruppen, der er den danske importør. Her bliver både OMODA og JAECOO en del af en større familie, der rummer flere anerkendte bilmærker og forhandlerkæder.

OMODA & JAECOO er to bilmærker under Chery Automobile, som i over 21 år har været blandt de eksporterede bilproducenter på det internationale marked. I dag er Chery til stede i mere end 80 lande og med mere end 13 millioner biler ude på landevejene.
Sideløbende med lanceringen af OMODA og den fortsatte udvikling af højteknologiske, elektriske biler, har Chery bl.a. engageret sig i UNICEF’s "Global Education Thematic Programme".

Kontakt

Relateret materiale