Fluor: Helt ufarligt eller et overset mirakelmiddel?

Fluor har været en del af danskernes tandpleje i mere end 60 år. Alligevel debatteres stoffet heftigt i 2025 – både af forbrugere, sundhedsmyndigheder og internationale forskere. Men hvad ved vi egentlig om fluor? Og hvorfor er det stadig omdrejningspunkt for så mange myter?

Du finder det i næsten alle tandpastaer. Hos de fleste tandlæger er det en selvfølge. Og i mange lande er det tilsat drikkevandet. Fluor er et af de mest gennemtestede stoffer i medicinhistorien – og samtidig et af de mest omdiskuterede. I en tid, hvor naturlighed er blevet en central værdi for mange forbrugere, er mistilliden til fluor vokset. Sociale medier flyder over med alternative råd, og flere tandplejere oplever patienter, som bevidst fravælger fluortandpasta.

Men hvad er op og ned i fluor-debatten? Hvorfor er stoffet så effektivt? Og er der virkelig nogen grund til bekymring?

Fluorens historie: Fra amerikanske minebyer til global standard

Fluors rejse ind i tandplejen begyndte i starten af 1900-tallet, da tandlæger i USA opdagede, at børn i bestemte områder havde usædvanligt stærke tænder. Forklaringen viste sig at være højt naturligt indhold af fluor i grundvandet. Mens overdosering førte til misfarvninger (fluorose), havde moderate mængder en markant beskyttende effekt mod caries.

Det kickstartede en lang række studier, som førte til, at fluor i 1950’erne og 60’erne blev standardbestanddel i tandpasta i store dele af verden – herunder Danmark.

I dag anses fluor som en af de vigtigste årsager til, at forekomsten af tandhuller er faldet dramatisk i industrialiserede lande over de sidste 70 år.

Hvordan virker fluor egentlig?

Fluors effektivitet skyldes tre centrale mekanismer:

1. Reparation af begyndende huller

Når emaljen udsættes for syre – fra bakterier, sukker, sodavand eller juice – opløses mineraler fra overfladen. Fluor hjælper med at binde mineralerne tilbage i tanden (remineralisering), før skaden udvikler sig.

2. Styrkning af emaljen

Fluor kan omdanne emaljens struktur til fluoroapatit, som er mere modstandsdygtig over for syreangreb end den naturlige hydroxyapatit.

3. Hæmning af bakterievækst

Florstoffer påvirker bakteriernes evne til at omdanne sukker til syre, hvilket reducerer risikoen for nye huller.

Kombinationen af disse effekter gør fluor til et af de mest effektive midler mod caries, vi kender.

Hvorfor er fluor blevet kontroversielt?

Selvom videnskaben generelt er klar i sin konklusion, lever fluor-myterne videre – især på sociale medier, hvor “naturlig tandpleje” er en voksende trend. Tre typer bekymringer fylder særligt meget:

1. “Fluor er giftigt”

Alle stoffer – også vand – er skadelige i for store mængder. Ja, rent fluor er giftigt, men de koncentrationer, der anvendes i tandpasta og tandplejeprodukter, ligger langt under toksiske niveauer. Der er ingen dokumentation for, at normal brug af fluortandpasta giver sundhedsskader.

2. “Fluor kan skade hjernen”

En række omdiskuterede studier fra 2019–2022 skabte debat, fordi de fandt en mulig sammenhæng mellem ekstremt høje fluorindhold i drikkevand og lavere IQ hos børn. Det er vigtigt at understrege to ting:

• De undersøgte mængder var op til 10 gange højere end de niveauer, der anvendes i Vesten.
• Studierne er metodisk kritiseret af mange forskere.

Der findes ingen pålidelige undersøgelser, der viser, at fluortandpasta eller fluorbehandlinger skader hjernens udvikling.

3. “Naturlig tandpleje er bedre”

Mange alternativer – f.eks. kulbaseret tandpasta eller urteprodukter – lover hvidere tænder og naturlig pleje. Problemet er, at de ofte mangler fluor, og dermed fjerner de ikke den primære årsag til huller.

Flere tandlæger oplever, at unge, der skifter til fluorfrie tandpastaer, udvikler caries hurtigere end tidligere.

Fluor i Danmark: Ikke i vandet, men i tandpastaen

I modsætning til USA og dele af England tilsætter Danmark ikke fluor til drikkevandet. Det betyder, at tandpastaen er den vigtigste kilde til det beskytte lag.

Den anbefalede mængde er:

• Børn 0–6 år: En lille klat (som et riskorn)
• Børn 6+ og voksne: En stribe på længde med hele børsten
• Voksne med høj cariesrisiko: Supplerende fluor i form af gel eller skyllevæske

Danskere har i mange år haft lav cariesforekomst, hvilket netop tilskrives effektiv brug af fluortandpasta – ikke vandfluoridering.

Flere tandlæger oplever, at patienter er i tvivl om, hvor meget fluor der egentlig er nødvendigt, og hvornår det giver mening med ekstra fluorbehandlinger. Ifølge erfarne klinikker i området, som f.eks. en lokal tandlæge i Greve, handler det ofte om at afklare patientens risiko for caries og syreskader gennem et almindeligt eftersyn.

Hvad med fluorose – er det et problem?

Fluorose opstår, når børn får for meget fluor, mens tænderne dannes. Det ses som hvide striber eller pletter. I Danmark er fluorose sjælden, og når det forekommer, er det oftest i mild form.

De typiske årsager er:

• Børn der sluger store mængder tandpasta
• Kosttilskud med fluor (ikke almindeligt i Danmark)
• Børn der får tandpasta med for højt fluorindhold

Mild fluorose er kosmetisk og helt ufarlig – men det er en af grundene til, at myndighederne anbefaler riskorns-størrelsen til små børn.

Er der overhovedet alternativer til fluor?

Forskning i alternative remineraliseringsmetoder er et voksende felt. Tre lovende kandidater er:

• Hydroxyapatit (biomimetisk emalje)
• Arginin (neutraliserer syre)
• Kasein (CPP-ACP), et mælkeprotein, der binder calcium

Selvom nogle studier viser lovende resultater, er ingen af alternativerne lige så veldokumenterede eller effektive som fluor.

For nu er fluor altså stadig den klare vinder, hvis man vil forebygge huller.

Hvorfor fylder debatten så meget – hvis forskningen er så entydig?

Debatten om fluor er et godt eksempel på et bredere fænomen: forbrugere har større mistillid til kemiske stoffer end nogensinde før. Samtidig er sociale medier fyldt med personlige fortællinger, der ofte vægter højere end videnskabelige fakta.

Derudover rammer debatten ned i noget dybere:

• Et behov for at føle kontrol over sin sundhed
• En stigende interesse for “rene” produkter
• En modvilje mod, at myndigheder anbefaler bestemte stoffer

Fluor er blevet symbol på denne konflikt, selvom forskningen er relativt klar.

Konklusion: Fluor er hverken farligt – eller et mirakel i sig selv

Fluor er ikke giftigt i de mængder, det bruges i tandpleje i Danmark. Det er heller ikke et magisk stof, der alene kan kompensere for dårlige vaner. Men som del af daglig mundhygiejne er fluor det mest veldokumenterede og effektive våben mod tandhuller, vi kender.

Konklusionen fra både tandlæger og forskere er entydig:
Hvis du vil undgå caries, bør du bruge fluortandpasta – hver dag, hele livet.