Nyhed -

900 nye medarbejdere på bare ét år i Orifarm

I løbet af det seneste år har den store fynske medicinalvirksomhed, Orifarm, budt velkommen til mere end 900 nye medarbejdere. Virksomheden har derfor øget antallet af introduktionsprogrammer for at kunne integrere alle i Orifarm-familien og har etableret et bredt system for at sikre den bedst mulige onboarding for nye medarbejdere, så de føler sig så velkomne som muligt fra første gang, de træder ind ad døren. På den måde sigter Orifarm mod at skabe et fælles fundament og en endnu mere forenet organisation blandt sine nu 2.200 medarbejdere i 13 lande.

Birgitte Ladefoged, Chief Human Resources Officer, forklarer, at Orifarms onboardingproces bidrager til at vedligeholde virksomhedens corporate-kultur og specielle Orifarm-DNA.

”Det er en sikker trædesten, når du bliver ansat i Orifarm som ny medarbejder. Både ledere, medarbejdere og ejerne selv, Birgitte og Hans Bøgh-Sørensen, prioriterer vores onboardingprogram,” siger Birgitte og fortsætter: ”Det er en kæmpe styrke, at Orifarm-historien fortsat bliver fortalt af ejerne.”

Birgitte nævner også Orifarms feedbackkultur, som bestemt også viser sig i onboardingprocessen: ”Vi beder om feedback efter hvert af vores generelle introduktionsprogram, og på baggrund af kommentarerne justeres programmerne løbende. Hermed udfordrer vi status quo,” siger hun.

Når en ny medarbejder begynder i en afdeling i Orifarm, bliver medarbejderen præsenteret for kollegaer og relevante stakeholders. Parallelt med onboardingprocessen i afdelingen deltager den nye medarbejder i Orifarms formelle onboardingproces, som består af flere elementer, herunder en ’buddy’-ordning, et generelt introduktionsprogram og en velkomstsession med Orifarms ejere, Birgitte og Hans Bøgh-Sørensen. På de måde tilstræber Orifarm at onboarde de nye medarbejdere bedst muligt.

Når Orifarm ser tilbage på onboardingen i 2021, viser evalueringerne af introduktionsprogrammer, at Orifarms nye medarbejdere i den grad værdsætter den indsats, der lægges i at byde alle nye kolleger velkommen. Patrik Krog Christensen, S&OP Partner Trade, begyndte i Orifarm i september 2021 og har for nylig oplevet Orifarms onboardingproces.

På sin første dag i Orifarm ramte han uheldigvis en kø på motorvejen, og selv om han var kørt hjemmefra Vejle i god tid, blev han en halv time forsinket. Patriks leder og kolleger var dog på ingen måde irriteret over hans forsinkelse, han blev derimod mødt på parkeringspladsen og fulgt til kontoret, hvor de bød ham velkommen med morgenmad. ”Lige fra begyndelsen har stemningen været varm og venlig. Jeg følte mig meget velkommen,” forklarer Patrik.

Josefine Toftdal blev ansat i Orifarm i 2021 som Sales Executive Assistant, og hun forklarer, at hun aldrig før har oplevet et så intenst onboardingprogram. Patrik er enig:

”Denne onboarding er anderledes i forhold til andre onboardingprocesser, jeg har oplevet. Du bliver ikke bare kastet for løverne, men i stedet får du netop den introduktion, du behøver for at kunne udføre dit arbejde bedst muligt. Dét gør den unik.”

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • josefine toftdal
  • patrik krog christensen
  • ansættelser
  • rekruttering
  • hans bøgh-sørensen
  • birgitte ladefoged
  • onboardring
  • orifarm
  • medicinalvirksomhed
  • birgitte bøgh-sørensen

Kontakt

Relateret materiale

  • Her får studentermedhjælperne også bonus

    Orifarms studentermedhjælpere får bonus to gange om året, ligesom alle andre medarbejdere i Orifarm, der er en af Danmarks største healthcare-virksomheder. ”Det er vores kultur. Alle er en del af vores resultater, og derfor har vi et fælles overskudsdelingsprogram," siger virksomhedens HR-direktør Birgitte Ladefoged.

  • Omsorg er også god forretning i Orifarm

    Hos Orifarm er sundhed i højsædet – ikke blot for forretningen, hvor sundhed er Orifarms branche, men i høj grad også for virksomhedens medarbejdere, der kan få gratis og anonym rådgivning fra virksomheden Blume Support. Efter første år med ordningen taler evalueringen sit tydelige sprog: Værdien af omsorg overstiger selv de klare resultater på bundlinjen. Den skaber livskvalitet.
    Der er fart o