Gå til indhold
Kaffe for en bedre fremtid projektet sikrer 15.000 kenyanske kaffebønder bedre høst. På billedet ses nogen af de studerende, som får betalt universitetsuddannelsen af Peter Larsen Kaffe. (Foto: Kristian Jessen)
Kaffe for en bedre fremtid projektet sikrer 15.000 kenyanske kaffebønder bedre høst. På billedet ses nogen af de studerende, som får betalt universitetsuddannelsen af Peter Larsen Kaffe. (Foto: Kristian Jessen)

Pressemeddelelse -

Danida rapport: Dansk kaffefirma bag massiv fremgang for afrikanske bønder

Peter Larsen Kaffe står bag et udviklingsprojekt, der sikrer rekordhøst for kenyanske kaffebønder. Kaffehøst firedoblet på to år 

For to år siden startede Peter Larsen Kaffe projektet, Kaffe for en bedre fremtid, med kooperativet, Othaya, i provinsen Nyeri, Kenya. Gennem direkte handel og undervisning er projektets mål at sikre bønderne større afkast, bedre økonomi, mere sikkerhed – samt opnå bedre kaffekvalitet.

På bare to år er det gennemsnitlige afkast pr. kaffetræ firedoblet. I 2014 høstede en kaffefarmer i kooperativet i gennemsnit 3 kilo kaffebønner pr. træ – i dag er det næsten 13 kilo pr. træ som de farmere, der har fulgt undervisningen, høster. Det viser en Danida rapport, der er udarbejdet i samarbejde med det kenyanske landbrugsministerium.

Ud over at farmerne har fået et langt højere afkast, så har kooperativet også næsten firedoblet den samlede bearbejdning af kaffebønner fra en million bønner om året til 3.7 millioner bønner om året. Og for Othayas ca. 15.000 farmere er projektet, ifølge formanden for kooperativet, James Gathua Ndiritu, et eventyr, som ikke engang H.C. Andersen kunne have skrevet bedre.

”For to år siden var Othayas farmere pressede. Afkastet var ringe, og fremtiden så dyster ud, da de unge ikke havde lyst til at overtage forældrenes jordlodder og fortsætte med kaffedyrkning. De ville hellere tage chancen og flytte til storbyerne for at prøve lykken. Men på to år har Kaffe for en bedre fremtid ændret alt for farmerne. Ikke bare via den direkte handel, der forbedrer farmernes økonomi, men også gennem undervisning i field-schools og skolelegater til unge talenter”, siger formanden.

Og det er ikke ligefrem fordi moder jord har været med farmerne. Det seneste år har Kenya været ramt af massiv tørke, der er gået hårdt ud over kaffebønder i hele landet. Men i Othaya har man gennem uddannelse lært af tidligere tiders fejl – og forbedret dyrkningen af kaffetræerne til bedre at modstå naturens luner.

”Den uddannelse som Peter Larsen Kaffe tilbyder vores farmere har været altafgørende. Othaya er det eneste kooperativ i Nyeri provinsen, der har haft fremgang – og det kan vi takke uddannelsen for. Vores farmere har lært at dyrke mere bæredygtigt, spare på vandet og udnytte træernes potentiale mere. Viden avler fremgang”, siger James Gathua Ndiritu.

Hos Peter Larsen Kaffe er man stolte over, at indsatsen i den grad har båret frugt.

”Vi startede det her projekt med målsætningen om, at forbedre kaffefarmernes afkast gennem uddannelse og bæredygtige forbedringer af produktionen. Nu – bare to år efter – kan vi se en markant fremgang for farmerne og deres familier, der er afhængige af kaffedyrkningen. Vi kan se, at vores uddannelse ude i markerne samt de universitetslegater, som vi uddeler til unge talenter fra området, har højnet afkastet og givet bedre kvalitet, så kaffebønnerne fra Othaya er i dag nogle af de bedste i verden. Og det er vi meget stolte over, siger udviklings- og kommunikationschef hos Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen Thøgersen.

Ifølge Lars Aaen Thøgersen undersøger Peter Larsen Kaffe muligheden for at etablere lignende projekter i hele Østafrika i fremtiden.

”Hos Peter Larsen Kaffe mener vi, at projekter som dette kan være med til at løfte livsgrundlaget for tusindvis af afrikanske kaffefarmere. Gennem uddannelse, bæredygtig omlægning af produktionen og direkte handel kan vi være med til skabe fremgang for kaffefarmere i Østafrika”, siger Lars Aaen Thøgersen.

Emner

Kategorier


Peter Larsen Kaffe er en 114 år gammel, dansk virksomhed, som målrettet arbejder på at trække kaffekategorien i en mere bæredygtig retning. Siden start 90’erne er vi gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. Dette fokus på altid at stræbe efter mest bæredygtige og miljørigtige løsninger kombineret med høje krav til råvarekvaliteter og håndværksmæssige kompetencer har drevet vores udvikling og medvirket til, at Peter Larsen Kaffe anno 2016 er et respekteret og anerkendt varemærke i forbrugernes bevidsthed.

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Relateret materiale

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S
Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark