Gå til indhold
Direktør Claus Bertelsen er ærgerlig over den økonomiske udvikling, men erkender effekten af eksterne faktorer.
Direktør Claus Bertelsen er ærgerlig over den økonomiske udvikling, men erkender effekten af eksterne faktorer.

Pressemeddelelse -

Mindre overskud, men mere bæredygtighed hos Peter Larsen Kaffe

Dramatisk stigende råvarepriser og dollarkurs præger det seneste årsregnskab fra Peter Larsen Kaffe, der også har været ramt af coronakrisen og krigen i Ukraine. Overskuddet er mindre end sidste år, men til gengæld cementerer virksomheden sin position som den førende aktør inden for bæredygtig og cirkulær omstilling i den internationale kaffeindustri. 

En af Danmarks mest traditionsrige kaffevirksomheder, Peter Larsen Kaffe, har tjent færre penge end sidste år. Virksomhedens regnskab for 2021/2022 viser et resultat før skat på kr. 4,0 mio. mod kr. 11,2 mio. året før.

”Det er selvfølgelig en utilfredsstillende udvikling, men vi må også erkende, at det i høj grad skyldes faktorer, som vi ikke er herrer over. Prisen på vores vigtigste råvare, kaffebønnerne, er steget med 100 pct. i regnskabsåret, dollarkursen med 15 pct. og fragten fra producentlandene er gået i vejret med mere end 400%. Disse faktorer er skyld i mere end 90 pct. af det fald, vi har oplevet i indtjeningen,” siger direktør Claus Bertelsen og nævner coronapandemien og Ruslands invasion af Ukraine som medvirkende årsager.

Sorte tal trods tårnhøje råvarepriser, krig og corona

”Det seneste regnskabsår bærer stadig præg af aflyste og nedskalerede festivaler og andre events på grund af corona-restriktionerne og af de ændrede arbejdsvaner, som coronaen har medført. Dertil kom så den russiske invasion af Ukraine i februar med alt, hvad den har ført med sig af stigende energipriser, usikre forsyningskæder og et generelt ustabilt verdensmarked. Men fordoblingen af prisen på råkaffe og dollarkursen er det, der gør mest ondt på os,” fortsætter han.

Claus Bertelsen hæfter sig dog ved, at der trods alt stadig er solide, sorte tal på bundlinjen og understreger, at Peter Larsen Kaffe opererer med flere bundlinjer end blot den økonomiske.

”Vi har de seneste år intensiveret arbejdet og kommunikationen omkring vores mange bæredygtige og cirkulære initiativer. Peter Larsen Kaffe er både kendt og anerkendt som det førende bæredygtige kaffebrand i Danmark, og sammen med vores moderkoncern, svenske Löfbergs, arbejder vi vedholdende sfor at skubbe hele den internationale kaffeindustri i en mere bæredygtig retning,” fortæller han.

Værdi fra farmer til forbruger

Den indsats høster Peter Larsen Kaffe i stadigt stigende grad anerkendelse for, og i juni blev virksomheden tildelt Mærkevareleverandørernes CSR-pris 2021/22 for etableringen og arbejdet med Circular Coffee Community. Det cirkulære kaffefællesskab har nu flere end 30 virksomheder, akademiske institutioner og organisationer som partnere, der alle arbejder for gennem innovationsprojekter at eliminere al spild og gøre kaffe til en 100 % cirkulær ressource.

”Vi tror fortsat på, at fremtiden tilhører virksomheder, der forfølger et højere mål end blot at tjene penge. Derfor står Peter Larsen Kaffe som virksomhed med tradition for innovation, ansvarlighed og bæredygtighed stærkt rustet til fremtiden. Vores cirkulære innovation skaber både økonomiske og miljømæssige resultater i hele kaffens værdikæde fra farmer til forbruger,” konstaterer Claus Bertelsen. 

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. 

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. 

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Relateret materiale

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S
Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark