Gå til indhold
Lars Aaen Thøgersen (tv), Peter Larsen Kaffe og Jimi Kristensen, Volkerts Fylke er to af samarbejdspartnerne i Circular Coffee Community
Lars Aaen Thøgersen (tv), Peter Larsen Kaffe og Jimi Kristensen, Volkerts Fylke er to af samarbejdspartnerne i Circular Coffee Community

Pressemeddelelse -

Virksomheder skaber forretning i cirkulært fællesskab

Antallet af virksomheder i the Circular Coffee Community vokser støt, og nu begynder de første løsninger og forretningsmodeller for alvor at spire. Det cirkulære kaffefællesskab, der er grundlagt af Peter Larsen Kaffe og svenske Löfbergs, vil gøre kaffe 100 procent cirkulær.

I 2030 skal kaffe være en 100 procent cirkulær ressource. Det er målet med the Circular Coffee Community og en skærende kontrast til nu, hvor under 1 procent af kaffens næringsværdi bliver udnyttet. Den fulde udnyttelse af planten skal fordoble indtjeningen i hele kaffens værdikæde.

Ny næring til højere ambitioner

De visioner har blandt andre Daka ReFood og det økologiske venue Volkerts Fylke tilsluttet sig. Sammen med Peter Larsen Kaffe har de indledt et konkret samarbejde inden for rammerne af the Circular Coffee Community. Peter Larsen Kaffe leverer kaffe til Volkerts Fylke, der sorterer det brugte kaffegrums fra, hvorefter Daka ReFood henter det og producerer energi og gødning af det.

Virksomhedernes cirkulære ambitioner får ny næring i takt med deres engagement i fællesskabet.

“Vi arbejder for at få så stor værdi som muligt ud af madaffaldet. Vi er godt i gang, men det er helt sikkert kun begyndelsen,” siger Lars Brødsgaard, der er Business Unit Director hos Daka ReFood.

For Volkerts Fylke ligger fællesskabet og forretningsmulighederne i Circular Coffee Community også lige til højrebenet, fortæller Jimi Kristensen, en af grundlæggerne af det økologiske venue.

“Vi har en klar holdning til de råvarer og ressourcer, vi bruger. Når virksomheder vælger at holde deres arrangementer hos os, er det noget af det, vi bliver valgt på, og dermed er det også økonomisk bæredygtigt for os,” siger han.

Bæredygtighed på alle bundlinjer

Volkerts Fylke er på vej til også at samarbejde med virksomheden Micro-Greens, der kan udnytte den næringsrige kaffegrums i sin bæredygtige dyrkning af spire-grønt, fortæller Jimi Kristensen.

“Det er derfor, fællesskabstanken bag Circular Coffee Community er så fed. Det er virksomheder, der på kryds og tværs af brancher og industrier kan udvikle hinandens forretninger og skabe nye løsninger, der både er miljømæssigt og økonomisk bæredygtige,” siger han.

Ifølge Lars Aaen Thøgersen, udviklings- og kommunikationschef i Peter Larsen Kaffe og Chief Innovation and Circular Transformation Officer i Löfbergs, er det netop idéen med fællesskabet.

“Vi har en fælles forpligtelse til at udnytte naturens ressourcer optimalt og cirkulært. Vores primære produkt er kaffe, men vi ved, at kaffeplanten rummer masser af potentiale og nytteværdi udover det, vi i Peter Larsen Kaffe, er eksperter i at udnytte. Derfor har vi brug for fællesskabet, hvis vi skal leve op til vores målsætning om at blive 100 % cirkulære,” forklarer han.

Lars Aaen Thøgersen understreger, at Circular Coffee Community arbejder for bæredygtighed på alle bundlinjer, både økonomisk, miljømæssigt og socialt:

“Det her er ikke et velgørenheds-fællesskab. Deltagerne kan se både det forretnings- og bæredygtighedsmæssige potentiale i at arbejde for cirkulære løsninger.”

De første konkrete produkter, som er udviklet inden for rammerne af Circular Coffee Community, er også på vej ud til virksomheder og forbrugere i form af bl.a. hudpleje- og kosmetikprodukter.

FAKTA

Om Circular Coffee Community

CCC er et fællesskab af virksomheder, forskere, farmere og forbrugere, der sammen arbejder for at opdage og udnytte kaffeplantens fulde, cirkulære potentiale og eliminere alt spild relateret til kaffe. I dag udnytter vi under 1 % af kaffeplantens næringsrige indhold af bl.a. proteiner, fedtsyrer og antioxidanter, når vi brygger en kop kaffe. Ambitionen i Circular Coffee Community er, at det tal skal være 100 %.
Se mere på circularcoffeecommunity.com

Om Volkerts Fylke

Volkerts Fylke er et moderne, økologisk venue for møder, konferencer, koncerter, fester og andre arrangementer. Volkerts Fylke har til huse i et tidligere uldspinderi i hjertet af Kolding med plads til op til 350 siddende gæster og driver desuden restaurant, festivaller og andre events.
Se mere på volkerts.dk

Om Daka ReFood

Daka ReFood indsamler madaffald i hele Danmark og genanvender det til at producere grøn energi, næringsrig gødning og biodiesel. Virksomheden står bag REFOOD-mærket – en certificeringsordning for virksomheder og organisationer i fødevare- og servicesektoren, som gør en indsats mod madspild og for genanvendelse.
Se mere på refood.dk

Om Peter Larsen Kaffe

Peter Larsen Kaffe er, ligesom moderkoncernen, svenske Löfbergs, grundlagt i starten af forrige århundrede. Begge virksomheder har årtiers tradition for at udvikle og fremme bæredygtig dyrkning, produktion og forbrug af kaffe.
Se mere på peterlarsenkaffe.dk

Related links

Emner

Kategorier


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. 

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Kaffevirksomhed vil være 100 % cirkulær i 2030

    Kaffevirksomhed vil være 100 % cirkulær i 2030

    Peter Larsen Kaffe dækker endnu en gang op til nye standarder i kaffebranchen. Virksomheden var den første til at introducere danskerne til økologisk og siden også Fairtrade-certificeret kaffe. Nu er målet 100 % cirkulær anvendelse af alle kaffens ressourcer, og arbejdet er allerede godt i gang, viser selskabets statusrapport 2020.

  • Bæredygtighed handler bl.a. om at genanvende og upcycle det, der er til overs, når kaffen er brygget og drukket. Kaffegrums er en værdifuld ressource, der kan bruges til både sundheds- og hudpleje, ernæring, gødning, møbler og emballage.

    ​Nyt fællesskab vil gøre kaffe til en cirkulær ressource uden spild

    Peter Larsen Kaffe lancerer The Circular Coffee Community, der skal skubbe hele kaffebranchen og -kunderne i en mere bæredygtig retning. Kaffeplantens næring og biomasse skal udnyttes 100 procent, og affald skal elimineres. Læs her mere om det nye kaffefællesskab, The Circular Coffee Community.

  • Nu kan du spise dit kaffegrums hos 7-Eleven

    Nu kan du spise dit kaffegrums hos 7-Eleven

    Hvis ansvarlig produktion skal gøre en forskel, skal gode idéer blive til big business. Som når Danmarks største convenience-bageri, verdens største kæde af nærbutikker, en international kaffevirksomhed og en bioscience-virksomhed arbejder sammen om at gøre kaffe til en cirkulær ressource. Så nu kan kunderne i 7-Elevens danske butikker spise brød med grums fra den kaffe, de måske selv har drukket.

  • På ARoS serverer de kaffe fra Sipi Falls.

    Peter Larsen Kaffe lancerer ny, global satsning, som giver håb for verdens kaffebønder

    En transparent kaffeindustri til fordel for bønderne, som dyrker kaffen. Dét er ambitionen, når Peter Larsen Kaffe nu introducerer en ny, digital platform på det danske marked, Era of We. Platformen giver kaffebønderne mulighed for selv at fastsætte priser og skabe egne brands, og alle kan følge med. Blandt kunderne er kunstmuseet ARoS, som Peter Larsen Kaffe leverer kaffen til.

  • Grundlæggende styrker har bragt Peter Larsen Kaffe flot gennem corona

    Grundlæggende styrker har bragt Peter Larsen Kaffe flot gennem corona

    Trods massive udfordringer for store dele af forretningen på grund af coronapandemien præsenterer Peter Larsen Kaffe et regnskab på niveau med året før. En solid økonomi og en insisteren på at se nye muligheder i udfordringerne har sammen med konstant fokus på bæredygtighed resulteret i nye forretningsmodeller med afkast på både salg og bundlinje.

  • Direktør Claus Bertelsen er ærgerlig over den økonomiske udvikling, men erkender effekten af eksterne faktorer.

    Mindre overskud, men mere bæredygtighed hos Peter Larsen Kaffe

    Dramatisk stigende råvarepriser og dollarkurs præger det seneste årsregnskab fra Peter Larsen Kaffe, der også har været ramt af coronakrisen og krigen i Ukraine. Overskuddet er mindre end sidste år, men til gengæld cementerer virksomheden sin position som den førende aktør inden for bæredygtig og cirkulær omstilling i den internationale kaffeindustri.