Gå til indhold
Peter Larsen Kaffe skriver kaffehistorie

Pressemeddelelse -

Peter Larsen Kaffe skriver kaffehistorie

Peter Larsen kaffe har været frontløber på økologi og Fairtrade-certificeret kaffe siden 90’erne, og nu er målet om et 100 % certificeret sortiment nået. Det betyder, at når danskerne fremover nyder en kop Peter Larsen Kaffe, kan de gøre det med god samvittighed – og det er nødvendigt, hvis kaffen skal fremtidssikres.

I 1994 introducerede Peter Larsen Kaffe Fairtrade-mærket, der dengang hed Max Havelaar, som de første på det danske marked. Tilsvarende introducerede man i 1995 økologisk produceret kaffe, Rainforest Alliance kom til i 2013, og i dag står de med et 100 % certificeret sortiment. Det glæder Udviklings- og kommunikationschef i Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen Thøgersen, men han vurderer også, at der stadig er hårdt brug for forandringer:

”Kaffe er en sårbar råvare, og vi må gøre, hvad vi kan for at sikre den. Certificeringsordningerne er ét redskab i de bestræbelser. Hvis vi ønsker mere bæredygtig udvikling og en fair fremtid, må vi som kaffevirksomhed blive ved med at gå forrest,” forklarer han.

Certificeringer

Certificeringerne gør det lettere for virksomheder og forbrugere at handle miljø- og samfundsmæssigt ansvarligt.

”Det er afgørende, at vi hjælper forbrugerne med at træffe bæredygtige valg, når de køber kaffe, hvad enten det sker i supermarkedet, på caféer og restauranter eller i virksomhederne,” fortæller Lars Aaen Thøgersen.

Via certificeringer sikrer forbrugere og kaffevirksomheder bedre vilkår for farmerne på en række områder. Blandt andet er Fairtrade-kaffefarmerne sikret en minimumspris og et pristillæg for deres kaffebønner. Derudover viser forskningen, at især de uddannelsesmæssige muligheder, som certificeringssystemerne tilbyder, har en positiv indvirkning på farmernes indkomst.

Et sårbart kaffemarked

Verdens klimaforhold er en trussel mod kaffeplanten, der er utrolig sensitiv over for de temperaturændringer vi oplever. Det er en realitet som verdens kaffefarmere dagligt bliver konfronteret med, og som øger usikkerheden omkring verdens kaffeforsyninger drastisk.

I øjeblikket oplever vi rekordhøje kaffepriser, der blandt andet skyldes klimaets påvirkning af årets kaffehøst. Lars Aaen Thøgersen fortæller, at hvis vi vil begrænse konsekvenserne, er certificeringerne et godt redskab:

”En opbygning af kaffefarmernes evner til at tilpasse sig klimaet er nødvendig. Samtidig kan det bidrage til sikring af indkomst og ordentlige arbejdsvilkår for farmerne, der naturligvis også̊ er en helt essentiel forudsætning for at sikre, at farmerne i fremtiden vil blive ved med at have kaffeplanter på deres marker,” uddyber han.

Fremtidens kaffe

Med certificeringerne bidrager vi til, at kaffen er produceret under forhold, hvor der er taget højde for både de mennesker og det miljø, der dyrker kaffen. Hvis flere køber certificeret kaffe, bliver efterspørgslen og incitamentet til at producere mere ansvarligt under ordentlige forhold også større. Det gavner miljøet - men øger også interessen for udvikling af nye kaffesorter, som kan modstå klimaforandringerne, og dermed sikre en indkomst for de kommende generationer af kaffefarmere.

Related links

Emner


Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.

I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. 

Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. 

Kontakt

Marian Lundholm

Marian Lundholm

Pressekontakt Marketingchef Marketing +45 61439673
Media Content Panel
Tillykke venner, vi har skrevet kaffehistorie!
Tillykke venner, vi har skrevet kaffehistorie!
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1920 x 664, 432 KB
Download
Media Content Panel
Florence Gathoni i Kenya
Florence Gathoni i Kenya
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4032 x 3024, 5,08 MB
Download
Media Content Panel
Kaffefarm i Kenya
Kaffefarm i Kenya
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
4032 x 3024, 3,96 MB
Download

Relateret materiale

Kaffehøsten I Brasilien, der står for 40 procent af verdens kaffeproduktion, er hårdt ramt af både frost og tørke. Det giver udfordringer på verdensplan, men også nye muligheder, mener Peter Larsen Kaffe.

Meldinger om dårlig høst giver højere kaffepriser – men også nye muligheder

Det tegner til en katastrofal kaffehøst i Brasilien, og det betyder ikke alene stigende priser. Det udstiller fundamentalt de uigennemskuelige og uretfærdige mekanismer i handlen med kaffe og de miljø- og klimaudfordringer, som hele branchen er nødt til at løse i fællesskab. Den gode nyhed er, at når udfordringer bliver så tydelige, giver det os muligheder for at gøre noget ved dem.

Det er blandt andet for projektet 'Kaffe for en bedre fremtid' i Kenya , hvor unge får tilbudt legater til universitetet, at kaffefirmaet modtager hæderen for. (Foto: Kristian Jessen)

Peter Larsen Kaffe får stor Fairtrade pris

Peter Larsen Kaffe vader i succes i disse dage. Efter en uge, hvor kaffefirmaet kunne præsentere et rekordoverskud, modtage Dansk Industris Initiativpris samt Viborgegnens Erhvervsråds årspris, fik Udviklings- og kommunikationschef i Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen Thøgersen, onsdag overrakt Fairtrade Mærkets jubilæumspris på Christiansborg i København.

Kaffeeksperiment viser, at god samvittighed kan smages

Kaffeeksperiment viser, at god samvittighed kan smages

Et smagseksperiment, som Peter Larsen Kaffe står bag, viser, at samtlige adspurgte danskere mente, at en Fairtrade-certificeret økologisk kaffe smagte bedre end en konventionel kop kaffe. Men i virkeligheden var indholdet i begge kopper den certificerede økologiske kaffe. Ikke en overraskelse, da vi ofte smager med følelserne, lyder det fra partner i Fucking Flink, Lars AP.

Som markedsleder på hele bønner forventes Peter Larsen Kaffes omlægning af alle virksomhedens helbønneprodukter at få stor indflydelse på hele kaffekategorien i Danmark.

Peter Larsen kaffe går all in på certificeret kaffe

Peter Larsen Kaffe fortsætter det massive fokus på bæredygtig og fair kaffeproduktion og omlægger nu hele sortimentet af hele bønner til certificeret kaffe eller økologi. ’Hvis vi ønsker en mere fair og bæredygtig fremtid, må vi blive ved med at gå forrest’, lyder det fra firmaet.

Peter Larsen Kaffe modtager som første danske kaffefirma Det Økologiske Guldmærke. (Foto: Kristian Jessen)

Peter Larsen Kaffe modtager Det Økologiske Guldmærke

Det jyske kaffefirma får som første danske kaffefirma overrakt et statskontrolleret bevis på, at de gør ekstra meget ud af økologi og bæredygtig produktion. Og beviset er endda det fineste af slagsen – Det Økologiske Guldmærke.

Der sker noget, når vi mødes

Kaffen smager bedre, når vi mødes om den. Og mødet bliver bedre, når kaffen er god. ☕

SAMLET OM KAFFEN
Vi vil inspirere endnu flere til bevidste kaffevalg, så koppen fyldes med god kvalitet og god samvittighed når vi er SAMLET OM KAFFEN. Kaffe nydes bedst i selskab med Peter Larsen Kaffe og andre du holder af.

PASSION FOR KAFFE SIDEN 1902
Siden 1902 har danskerne nydt godt af kvalitetskaffen fra Peter Larsen Kaffe i Viborg. I dag er vi en moderne kaffevirksomhed, som siden 2002 har været en del af Löfbergs Group i Sverige og vi er ca. 70 medarbejdere i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S

Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark