Pressemeddelelse -
Hertz indgår globalt partnerskab med Polestar: Køber 65.000 af Polestars elbiler
Biludlejningsgiganten Hertz annoncerer sammen med elbilmærket Polestar i dag et globalt partnerskab med missionen om at tilbyde en af verdens største elbils-udlejningsflåder. Som en del af partnerskabet vil Hertz over de næste fem år købe 65.000 Polestar-biler.
Som led i strategien om at være førende inden for elektrificerede flåder, delemobilitet og digitale kundeoplevelser annoncerer biludlejningsselskabet Hertz sammen med performance-elbilmærket Polestar i dag et globalt partnerskab, hvor Hertz over en periode på fem år vil købe op mod 65.000 Polestar-biler.
Bilerne forventes at være tilgængelige til udleje i foråret 2022 i Europa og i slutningen af 2022 i Nordamerika og Australien, og med partnerskabet er det målet at blive et af verdens største elbils-udlejningsflåder.
"Partnerskabet med Polestar bygger på vores ambition om at blive en førende aktør i det moderne mobilitetsøkosystem på en bæredygtig måde. Ved at arbejde sammen med nogle af de bedste spillere på markedet som Polestar kan vi være med til at udbrede bæredygtig mobilitet og samtidig tilbyde vores lejere, erhvervskunder og delebils-partnere en førsteklasses elbil, enestående køreoplevelser og et lavere CO2-aftryk,” siger Stephen Scherr, adm. direktør i Hertz.
Fælles ønske om at fremskynde overgangen til bæredygtig mobilitet
Polestars biler bliver tilgængelige hos Hertz ud fra et fælles ønske om at gøre elektrisk og bæredygtig mobilitet mere tilgængelig for kunderne. Som led i den bæredygtige dagsorden og fremskyndelsen af flere elbiler på verdensplan udvider Hertz desuden sin elbilsflåde til også at omfatte selskabets delbils-partnere foruden sine privat- og erhvervskunder.
"En af Polestars helt store ambitioner er at fremskynde overgangen til elektrisk mobilitet med en fascinerende og innovativ produktportefølje. Vi er glade for, at Hertz har valgt Polestar som strategisk partner på deres vej mod bæredygtig mobilitet. Med partnerskabet kan vi nå ud til et bredere publikum og imødekomme endnu flere af vores fælles kunders kortsigtede og langsigtede mobilitetsbehov. For mange af dem er det måske første gang, de kører en elbil, og det bliver således en Polestar,” siger Thomas Ingenlath, adm. direktør for Polestar.
I 2021 tredoblede Polestar sin omsætning i forhold til året før, og i 2022 forventer man en yderlige fordobling i salg. Ved udgangen af 2025 forventer Polestar at sælge 290.000 biler årligt, og virksomheden planlægger fortsat at blive børsnoteret på Nasdaq i New York i udgangen af andet kvartal 2022.
Hertz kommer i første omgang til at tilbyde den prisbelønnede og populære performance-elbil Polestar 2, der med sit skandinaviske design og førende teknologi som verdens første infotainmentsystem drevet af Android Automotive OS med Google-integration på rekordtid har etableret Polestar som et premium elbilmærke i luksussegmentet verden over.
Disclaimer
Visse udsagn i denne pressemeddelelse skal betragtes som fremadrettede udsagn som defineret i USA's Private Securities Litigation Reform Act fra 1995. Fremadrettede udsagn omhandler generelt fremtidige begivenheder eller fremtidige finansielle eller driftsmæssige resultater for Polestar Performance AB og/eller dets associerede selskaber eller Polestar Automotive Holding UK Limited. Du kan identificere fremadrettede udsagn ved hjælp af terminologi som "kan", "bør", "forventer", "agter", "vil", "skønner", "forventer", "tror", "forudsiger", "potentielt", "forventer", "planlægger", "søger", "fremtid", "foreslår" eller "fortsætter", eller variationer af dem / lignende terminologi.
Sådanne fremadrettede udsagn er underlagt risici, usikkerheder og andre faktorer, som kan medføre, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra dem, der udtrykkes eller antydes i sådanne fremadrettede udsagn. Intet i denne pressemeddelelse bør betragtes som en erklæring fra nogen person om, at de fremadrettede udsagn, der er anført heri, vil blive realiseret, eller at nogen af de forventede resultater af sådanne fremadrettede udsagn vil blive realiseret. Du bør ikke stole unødigt på fremadrettede udsagn, som kun gælder på den dato, hvor de er fremsat. Hverken Polestar Performance AB og/eller dets associerede selskaber eller Polestar Automotive Holding UK Limited påtager sig nogen forpligtelse til at opdatere disse fremadrettede udsagn.
“No offer” eller “non-solicitation”
Denne pressemeddelelse er ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at købe værdipapirer fra Polestar Performance AB og/eller dets associerede selskaber eller Polestar Automotive Holding UK Limited, og der må heller ikke finde salg af sådanne værdipapirer sted i nogen stat eller jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, opfordring eller salg ville være ulovligt før registrering eller kvalificering i henhold til værdipapirlovgivningen i en sådan stat eller jurisdiktion. Ingen værdipapirer må udbydes uden et prospekt, der opfylder kravene i den amerikanske Securities Act af 1933.
Om Hertz
Hertz Corporation, et datterselskab af Hertz Global Holdings, Inc. driver mærkerne Hertz, Dollar og Thrifty inden for biludlejning i Nordamerika, Europa, Caribien, Latinamerika, Afrika, Mellemøsten, Asien, Australien og New Zealand. Hertz Corporation er et af de største biludlejningsfirmaer på verdensplan, og Hertz-brandet er et af de mest anerkendte på verdensplan. Hertz Corporation driver desuden biludlejningskonceptet Firefly, Hertz’ 24/7 bildelingskoncept på internationale markeder samt sælger køretøjer gennem Hertz Car Sales. Yderligere information om Hertz Corporation kan findes på www.hertz.com.
Emner
- Miljø, energi
Om Polestar
Polestar blev etableret som en selvstændigt svensk producent af elektriske premium-køretøjer i 2017. Polestar er grundlagt af Volvo Cars og Geely Holding og drager fordel af specifikke teknologiske og tekniske synergier med Volvo Cars samt de betydelige stordriftsfordele, der følger heraf.
Virksomheden har hovedkvarter i Göteborg i Sverige og sælger sine biler på markeder globalt i Europa, Nordamerika og Kina. I 2023 planlægger Polestar at være tilstede i 30 markeder på globalt plan. Polestar-biler fremstilles i øjeblikket på to anlæg i Kina, og der er planlagt yderligere produktion i USA.
I Danmark ligger det lokale Polestar-kontor i Søborg. Det første Polestar Space er åbnet i København, og desuden er der åbnet yderligere fem Polestar Destinations beliggende i Nærum, Vallensbæk, Vejle, Aarhus og Aalborg.
Polestar har produceret to elektrificerede performance-biler. Polestar 1 blev bygget i årene 2019-2021 og er en lavvolumen elektrisk performance hybrid-GT med et kulfiberkarrosseri, 609 hk, 1.000 Nm og en ren elektrisk rækkevidde på 124 km (WLTP), - den længste af en hvilken som helst hybridbil i verden.
Polestar 2 er en sedan og virksomhedens første højtydende 100% rene elbil. Polestar 2 omfatter tre varianter med en kombination af batterier på op til 78 kWh med lang/standard rækkevidde, og med dual-/singlemotor med op til 300 kW / 408 hk og 660 Nm.
Inden for de kommende tre år planlægger Polestar at lancere et nyt elektrificeret køretøj om året, startende med Polestar 3 i 2022 - virksomhedens første elektriske performance SUV. Polestar 4 forventes at følge i 2023, en mindre elektrisk performance SUV-coupé.
Polestar 5 elektrisk performance 4-dørs GT planlægges at blive lanceret som produktionsudgaven af Polestar Precept - pioner-modellen, som Polestar lancerede i 2020, og som viser virksomhedens fremtidsvision med hensyn til design, teknologi og bæredygtighed. Da virksomheden søger at reducere sin klimapåvirkning med hver ny model, sigter Polestar efter at producere en fuldstændig klimaneutral bil inden 2030.